Servicemedarbejder
Vi søger en servicemedarbejder til vores hus, som kan sikre en høj kvalitet i den daglige service og bidrage til et velfungerende og indbydende arbejdsmiljø.
Om stillingen
Som servicemedarbejder får du en central rolle i den daglige drift. Du vil arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med husets øvrige medarbejdere. Stillingen er varieret og kræver sans for orden, service og fleksibilitet.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Daglig rengøring af fællesarealer og mødelokaler m.v.
- Klargøring og oprydning i forbindelse med møder
- Diverse indkøb samt bestilling af materialer
- Løbende forefaldende opgaver
- Små ad hoc-opgaver rundt om i huset
- Daglig vedligeholdelse af kaffe-, vaskemaskine og tørretumbler samt opvaskemaskine
Vi forventer, at du:
- Kan fremvise en ren straffeattest
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er serviceminded, fleksibel og imødekommende
- Har sans for orden, struktur og kvalitet
- Trives med varierende arbejdsopgaver
- Er stabil og møder til tiden
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag med selvstændige opgaver
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø
- Gode kolleger og ordnede arbejdsforhold
- En vigtig rolle i husets daglige funktion
Stillingen:
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 25 timer om ugen. Der tilknyttes selvfølgelig god pensionsordning og arbejdsvilkår til jobbet.
Dit daglige arbejdssted bliver i Albertslund, hvor der er fri parkering
Ansøgning
Vil du høre mere om jobbet og om os, så kontakt Peter Christensen på telefon 6122 2369.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV
Ansøgningsfristen er 08 maj 2026. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 21. Tiltrædelse pr. 01. juli 2026.
HKKF, der i daglig tale bliver kaldt Soldaternes fagforening, er en fagforening og A-kasse for professionelle soldater af Hærens Konstabel- og Korporaler samt værnepligtige i hæren. Vi har ca. 4300 medlemmer.
Soldaternes fagforening arbejder for bedre vilkår for medlemmerne både herhjemme og under udsendelse i internationale operationer.
Du kan se mere ved at besøge vores hjemmeside: www.hkkf.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.