Speciallæge til Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital

apartmentRegion Syddanmark placeEsbjerg calendar_month 
Speciallæge til Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital Til vores velfungerende afdeling søger vi en speciallæge i Patologisk Anatomi, gerne med interesse for udvikling og ledelse.
Vi tilbyder ansættelse som overlæge eller afdelingslæge i en afdeling med spændende udfordringer og gode muligheder for at præge og udvikle specialet inden for flere af fagets mange specialistområder, at deltage i undervisning af kommende speciallæger i Patologisk Anatomi og at deltage i undervisning af lægestuderende på kandidatuddannelse på Esbjerg Sygehus.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller efter nærmere aftale. På afdelingen er vi 6 speciallæger, og en ledende overlæge/cheflæge samt et varierende antal uddannelseslæger både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger.
De diagnostiske funktioner udføres i et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger og internt mellem de ansatte speciallæger, som hver især er subspecialiserede inden for organområderne hud, mamma, øre-næse-hals (herunder kæbekirurgiske specialpræparater), gastroenterologi, gynækologi inklusiv cervixcytologi og urologi.
Årsproduktionen på ca. 25.000 histologiske og 20.000 cytologiske prøver. Afdelingen er kendetegnet ved et fagligt engageret personale og et godt arbejdsmiljø med en høj grad af socialt fællesskab. Der vil være gode muligheder for at bidrage til et eller flere af ovennævnte specialistområder afhængig af ansøgers personlige præferencer og kompetencer.
Esbjerg Grindsted Sygehus har ca. 370 senge, og har en lang række specialafdelinger, som betjener en befolkning på ca. 225.000. Der er på sygehuset 30 kliniske specialer og seks diagnostiske specialer. Sygehuset har afdelinger i både Esbjerg og Grindsted.
Siden efterårssemestret 2022 har sygehuset desuden været ansvarlig for kandidatuddannelsen fra Syddansk Universitet af nu 50 læger pr. år, ligesom bacheloruddannelsen er på vej til Esbjerg Grindsted Sygehus, der har status som akutsygehus. Klinisk Patologisk Anatomi (KPA) er organisatorisk placeret i Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) og er beliggende i Esbjerg.
KDA er en samling af specialerne Klinisk Biokemi og Immunologi, Patologisk Anatomi og Klinisk Mikrobiologi samt Infektionshygiejnisk enhed. KDA betjener Region Syddanmarks sygehuse og primærsektoren i vores optageområde. Vi har et velfungerende laboratorium, som er placeret i nyindrettede, lyse, venlige lokaler og vi har gennem tiden fornyet vores apparaturpark, som bidrager til en hurtig og jævn arbejdsgang med en kvalitativ høj standard.
Dertil har vi del i et velfungerende molekylærbiologisk laboratorium med dedikerede molekylærbiologer og bioinformatiker, der arbejder med analyser fra alle specialer. Laboratoriet og støttefunktionerne er bemandet med en ledende bioanalytiker, 15 bioanalytikere, tre lægesekretærer, en husassistent og to kapelbetjente.
Vi har løbende tre - fire yngre læger tilknyttet afdelingen i uddannelsesstillinger, og ansøger vil derfor have gode muligheder for at bidrage til uddannelsesmæssige opgaver. KDA er udviklingsorienteret, og har en meget aktiv forskningsafdeling, med en koordinerende forskningsleder og en fælles strategi.
Patologisk Anatomi er involveret i flere forskningsprojekter omkring colitis ulcerosa, fedme og præeklampsi. Derudover er afdelingen tilknyttet BRIDGE (Brain Research – Inter Disciplinary Guided Excellence) og herunder administration af hjernesamlingen med dertil knyttet neuropatologisk forskning.
Der vil være gode muligheder for at deltage aktivt i disse eller andre projekter på Esbkerg Sygehus. Samtidig søger vi at udforske mulighederne for inddragelse af kunstig intelligens (AI) i den daglige diagnostik. Stillingen ønskes besat med en velkvalificeret speciallæge i Patologisk Anatomi med de rette personlige egenskaber og med evner til at indgå i afdelingens drift og udvikling.
Gode samarbejdsevner vægtes højt. Ansøger bedes i sin ansøgning angive, hvilke ønsker, der er til specialistområder, og om ansøger har interesse i uddannelse af speciallæger. Afdelingen har især behov for diagnostisk ekspertise indenfor hoved hals/kæbekirurgi, men også i variende grad indenfor urologi, gastro samt hud.
Ansøger må påregne at arbejde indenfor to diagnostiske områder. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst. Stillingen er vagtfri. Region Syddanmark har indført digital patologi, hvilket åbner for gode samarbejdsmuligheder mellem afdelingerne i hele Regionen, og det giver på det individuelle plan mulighed for evt.

aftalte hjemmearbejdsdage. Vi vil også være åbne over for evt. ønsker om deltidsansættelse. Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger og vedlæges CV. Udfyld og vedhæft skemaet. Ansøgningsfrist er d. 13. Oktober 2025. Vi forventer afholde samtaler den 17. oktober Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Claudia Stahlberg Bode på 20413053 og email: Claudia.Irene.Stahlberg.Bode@rsyd.dk. Om Esbjerg og Grindsted Sygehus: Grundstenen i vores arbejde er devisen om "Patienten først" i alt, hvad vi gør.

Esbjerg og Grindsted Sygehus har et budget på ca. 2,3 mia. kr. og har hjemme på tre adresser, henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset behandler patienter inden for næsten alle specialer såvel medicinske som kirurgiske. Opgaverne bliver bredere på sigt med udrulningen af Sundhedsstrukturreformen.
Esbjerg og Grindsted Sygehus har 340 sengepladser og omkring 3.000 ansatte. Årligt er der ca. 36.000 indlæggelser og omkring 400.000 ambulante besøg. Esbjerg og Grindsted Sygehus er i en rivende udvikling bl.a. åbnede sygehuset en kandidatuddannelse i medicin med studiestart i september 2022.
Det er besluttet, at uddannelsen udvides med muligheden for at tage en bacheloruddannelse på sigt. På Esbjerg Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5.
største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk. Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Syddansk Universitetshospital er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.

Ledelsen sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med sygehuset. DepartmentKlinisk Patologisk Afsnit KPA Position categorySpeciallæge Afdelingslæge/overlæge Work hours37 timer WorkplaceEsbjerg Contact Claudia Irene Stahlberg Bode Cheflæge 2041 3053 Reference233523 Application due13-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceEsbjerg
Bioanalytiker til Klinisk Immunologi og blodbus, Esbjerg Sygehus På Esbjerg Sygehus, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Klinisk Immunologi og Blodbus har vi brug for en bioanalytiker pr.1. december 2025 eller efter aftale. Der er tale om en fast stilling...
apartmentRegion SyddanmarkplaceEsbjerg
Kommunikationsmedarbejder med fokus på patientbreve og borgerkommunikation, Esbjerg Sygehus Vil du være med til at sikre klar, sammenhængende og brugervenlig kommunikation til vores patienter? Har du blik for både det sproglige...
apartmentRegion SyddanmarkplaceEsbjerg
lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til ortopædkirurgisk afdeling, Esbjerg Grindsted Sygehus Har du lyst til at prøve noget nyt? Du kan blive vores nye kollega i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Esbjerg Grindsted Sygehus Vores kollega...