Køkkenchef til Hotel Faaborg Fjord

apartmentHotel Faaborg Fjord placeFaaborg calendar_month 

Brænder du for gastronomi, ledelse og udvikling – og vil du stå i spidsen for et køkken med store ambitioner og daglig drift i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny køkkenchef på Hotel Faaborg Fjord.

Vi søger en erfaren og engageret køkkenchef, der både kan løfte hverdagen og bidrage til den forandring og retning, hotellet står midt i. Du får det overordnede ansvar for driften og udviklingen af vores køkken – både fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt – og bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre kvalitet, effektivitet og gæsteoplevelser i særklasse.

To restauranter – ét samlet gastronomisk ansvar

Hotel Faaborg Fjord rummer to forskellige restauranter:
Vores hotelrestaurant har fokus på vores mange opholdsgæster, a la carte og konferencegæster, hvor struktur, tempo og kvalitet går hånd i hånd. Den anden – Restaurant Horseløkke – er vores gastronomiske flagskib og bruges til selskaber, events og gæster udefra.

Som køkkenchef får du ansvar for begge enheder, herunder planlægning, udvikling, bemanding og den daglige drift.

Et hotel i bevægelse – med fokus på madoplevelsen

Hotel Faaborg Fjord er i gang med en større forandringsrejse. Vi arbejder målrettet på at styrke kvaliteten i både oplevelser, service og gastronomi. Vores konferencegæster, ferieophold, selskaber og daglige gæster skal opleve en klar linje i både smag, råvarer og præsentation.

Som køkkenchef skal du sikre høj faglighed, skabe struktur og trivsel i køkkenet – og samtidig være med til at udvikle koncepter, menuer og processer, der løfter vores gastronomiske profil.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Det fulde ansvar for køkkenets drift, økonomi og kvalitet
  • Daglig ledelse, vagtplan, oplæring og motivation af køkkenpersonale
  • Udvikling af menuer, events og koncepter i samarbejde med ledelsen
  • Varebestilling, lagerstyring og samarbejde med leverandører
  • Tæt samarbejde med restaurantchef, konference, reception og salgsafdeling
  • Fokus på råvareudnyttelse, køkkenrutiner, egenkontrol og effektiv produktion
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og optimering af arbejdsgange

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring som køkkenchef eller souschef fra hotel, restaurant eller storkøkken
  • Har stærke lederevner og motiveres af at få mennesker og køkken til at spille sammen
  • Arbejder struktureret og har styr på økonomi, egenkontrol og drift
  • Brænder for god smag og et moderne, ærligt køkken med råvarer i fokus
  • Kan navigere i både opholdsgæstemåltider, konferenceforplejning, selskaber og events
  • Er tydelig, stabil og klar til at tage ansvar i en vigtig fase

Vi tilbyder:

  • En central lederrolle i et hotel med ambitioner og udvikling i gang
  • Ansvar for to forskellige restaurantmiljøer med stor variation i opgaverne
  • Mulighed for at sætte dit præg på både retning, struktur og gastronomi
  • Et hus med dygtige kolleger, godt samarbejde og smukke rammer
  • Fuld opbakning fra ledelse og bestyrelse til at skabe en stærk drift
  • Gode arbejdsvilkår og ordnede forhold

Ansøgning og kontakt:

Har du lyst til at søge stillingen – så send din ansøgning og CV til: Direktør Henrik Rafn – hr@hotelfaaborgfjord.dk

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Læs mere på: www.hotelfaaborgfjord.dk

local_fire_departmentHaster

Souschef til køkkenet på Hotel Faaborg

apartmentHotel Faaborg FjordplaceFaaborg
Vi søger en souschef, der kan tage aktivt ansvar for køkkenets daglige drift og samtidig være en stærk støtte til køkkenchefen. Du får en vigtig rolle i at sikre et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og stabile leverancer – både til vores mange opholdsgæster...
apartmentCatering Danmark ApSplaceOdense, 35 km fra Faaborg
nye Produktudvikler. Som Produktudvikler hos Catering Danmark får du en spændende og varieret hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt med dine egne projekter og i tæt samarbejde med produktudviklingsteamet og køkkencheferne. Du får mulighed...
check_circleNyt tilbud

Kok

apartmentHotel Nyborg Strand A/SplaceNyborg, 42 km fra Faaborg
og ledelse. Skal du være en del af Nyborg Strand? Så send din ansøgning hurtigst muligt, eller kontakt køkkenchef, Kasper Asmussen på kmh@nyborgstrand.dk eller +45 24 66 62 22, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer...