Tidscontroller og tidsadministrator til Hjemmeværnskommandoens Ressourcesektion i Vordingborg
Trives du i en hverdag med såvel rutine og masser af ad hoc opgaver, så er det måske dig, vi leder efter. Om os Ressourcesektionen er en del af Ressource- og Støtteafdelingen i Hjemmeværnsstaben. Ressource- og Støtteafdelingen er igen en del af Ressourcedivisionen.
Hjemmeværnsstaben består herudover af to yderligere divisioner og et ledelsessekretariat, alt i alt en stab på ca. 180 medarbejdere, hvor størstedelen er placeret på Vordingborg Kaserne. Du bliver en del af en mindre, men stærk sektion bestående pt.
af syv medarbejdere med højt fagligt niveau og fokus på samarbejde og gode løsninger. Du vil få selvstændigt ansvar for at gennemføre den jævnlige opfølgning på tidsadministrationsområdet herunder tidskontrol og supportering af hjemmestabens ca.
180 medarbejdere. Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed. Du får du mulighed for at bringe dine færdigheder i spil og udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi tror på, at vores kompetencer bedst udnyttes gennem tillid, fleksibilitet og løbende kompetenceudvikling. Kerneværdierne i vores afdeling er: Samarbejdsevne Helhedsforståelse Selvstændighed Høj faglighed Om stillingen Som tidscontroller og tidsadministrator i Ressourcesektionen er du, med reference til sektionschefen, ansvarlig for at tidsregistreringen i Hjemmeværnskommandoen sker i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser.
Det er en alsidig administrativ rolle med gode muligheder for oplæring og faglig udvikling, selv uden direkte erfaring Dine primære arbejdsopgaver bliver: Kontrol og styring af arbejdstidsregistrering, arbejdstidsgodkendelse, tidsplanlægning og SAP-løsninger.
Varetagelse af superbrugeropgaver for Hjemmeværnets myndigheder i forbindelse med arbejdstidsregistrering. Opdateret på aftalekomplekset i forhold til arbejdstid. Registrering af diverse personaleoplysninger SAP Support til ansatte i SAP. Herudover vil du også skulle varetage andre administrative opgaver.
Du vil få en stor grad af frihed til at planlægge din egen arbejdsdag, ligesom der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Om dig Du er korporal eller erfaen konstabel og det er et krav, at du har en kontoruddannelse eller tilsvarende relevant baggrund Det vil således være en stor fordel, hvis du har erfaring på området fra en tidligere tilsvarende stilling i enten Forsvaret, eller anden offentlig såvel som privat organisation.
Du vil under alle omstændigheder blive oplært og klædt på til opgaven, der forudsætter at du bringer dine IT-færdigheder i spil. Vi forestiller os ligeledes, at du: Har erfaring med – eller interesse for at lære – SAP og Forsvarets tidregistreringssystem Har kendskab til SAP i Forsvaret (en fordel, men ikke et krav) Som person er du fleksibel, og forstår at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesketyper.
Du formår desuden at bevare overblikket over såvel mange som komplekse opgaver. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, løser dine opgaver til tiden og har en seriøs tilgang til komplekse problemstillinger, samt er i stand til at formidle problemstillinger i en forståelig form.
Vi lægger vægt på, at du: Er struktureret, omhyggelig og serviceminded Har forståelse for organisationsstrukturer og samarbejde på tværs Trives i en hverdag, der indimellem kan være travl Har lyst til at sætte dig ind i gældende regler og bestemmelser Har gode formidlingsevner og kan undervise og vejlede brugere Kan arbejde selvstændigt Er initiativrig, fleksibel og udviklingsorienteret Vi tilbyder: Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø Gode muligheder for faglig og personlig udvikling En bred samarbejdsflade og varierede opgaver Du vil få succes i stillingen, hvis du hurtigt opnår et sikkert kendskab til SAP og vores tidregistreringssystem og de tilhørende arbejdsgange, og kan arbejde selvstændigt.
Det er ligeledes vigtigt, at du kan vejlede og undervise brugere professionelt samt bidrage til controlling og kvalitetssikring. Ansættelsesvilkår Stillingen er også slået op civilt. Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår.Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen er en værnsfælles stilling på korporalniveau og kan søges af kandidater fra konstabelgruppen fra alle tre værn. Lønramme samt evt. udnævnelse til korporal afhænger af din værnstilknytning og vil blive afklaret ved evt. ansættelse. Faglært basisløn og/eller tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted er Vordingborg. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Ressourcesektionen, major Carsten Kühn Christiansen på telefon 21 73 63 71. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet.
HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben. HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder.
HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
Fakta Application due16-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceVest- og Sydsjælland Workplace Contact Christian Nordbo Eriksson E-mail 32665621 Pia Knudsen HR-konsulent E-mail 32665783 Carsten Kühn Christiansen MJ E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/ Share/Print