Lærer til modtageklasserne

apartmentSkanderborg Kommune placeSkanderborg calendar_month 

Vi søger en lærer til ukraineopgaven i modtageklasserne, som pt. er geografisk placeret på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg Kommune. Stillingen er på 37 timer om ugen, den er opgaverelateret og dermed midlertidig. Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. marts 2026.

Om stillingen

Som lærer i denne stilling skal du undervise i dansk og/eller i matematik samt et eller flere fag fra folkeskolens fagrække. Al undervisning skal have et særligt fokus på sproglig udvikling.

I modtageklasserne arbejder vi som i hele skolefællesskabet i Skanderborg Kommune med Skanderborg Kommunes Børne- og Ungepolitik som udgangspunkt for vores tilgang til trivsel og læring.

I tæt samarbejde med dine kolleger forventes du at bidrage konstruktivt til forældresamarbejdet, tage gårdvagter, dække interne vikartimer og følge de yngste elever til Mallinggård SFO. Du bliver en del af et team, hvor undervisningen tilrettelægges tværfagligt, temabaseret og co-teachinginspireret.

I modtageklasserne går der i øjeblikket elever i alderen 6-14 år med forskellig nationalitet og skolebaggrund. Derfor er det afgørende, at du evner høj grad af undervisningsdifferentiering og kan se de enkelte elevers ressourcer.

Da elever løbende optages og udsluses til almene danske klasser, skal du trives i en omskiftelig hverdag og være klar til at håndtere løbende ændringer i elevgruppen.

Bemærk, at modtageklassernes placering ikke er fast, hvilket betyder, at din arbejdsplads kan blive flyttet til en anden lokation i kommunen.

Vi tilbyder bl.a. følgende
  • et alsidigt job med en yderst meningsfuld hverdag
  • et job, hvor du bidrager til, at elever kan komme bedst muligt videre
  • et tæt samarbejde i et team med engagerede kolleger
  • et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor medbestemmelse vægtes højt
  • et job, hvor du får kendskab til mange forskellige samarbejdspartnere og forældregrupper
Dine kompetencer og personlige egenskaber
Vi forventer, at du
  • er læreruddannet
  • har erfaring med eller lyst til at undervise i dansk og/eller i matematik samt et eller flere fag i folkeskolens fagrække – og med sproglig udvikling som særligt fokus
  • værdsætter samarbejde og aktivt bidrager til både undervisning og øvrige lærerrelaterede opgaver
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • kan påtage dig vikartimer ved behov
  • bidrager engageret og positivt
  • er indstillet på at hjælpe med elevernes opstart i SFO
  • har erfaring med eller motivation for at arbejde med mangfoldige og sårbare børn og familier
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse senest den 1. marts 2026.
Stillingen er opgaverelateret, hvilket betyder, at den er midlertidig.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomster på området.

Hvis du vil vide mere

Du kan få mere information om stillingen ved at henvende dig til Signe Kragelund Thomsen, telefon 27 24 08 04 eller mail: Signe.Kragelund@skanderborg.dk

Frist

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag senest den 3. januar 2026 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 21. januar 2026.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge

Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Det dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer.

Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.

Velkommen til naturligt overskud.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.

Velkommen til naturligt overskud.

local_fire_departmentHaster

Engageret og fællesskabende lærer

apartmentFriskolerneplaceJelling, 44 km fra Skanderborg
for, at børnene kan lære og udvikle sig. Hos os peger kompetencer mod det enkelte barns læring, hvor det unikke i hvert barn bliver værdsat og børnene oplever glæden ved at være et jeg i udvikling. Børnene vil opleve, at det kun bliver et jeg ved at indgå...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 20 km fra Skanderborg
Stillingsbetegnelse:Egebjergskolen søger faglig og relationsstærk matematik- og natur/teknologi-lærer til indskolingenStillingskategori:Pædagogik og undervisningAfdeling:EgebjergskolenArbejdssted:Egebjergskolen Egebjergvej 1658700...
apartmentAarhus KommuneplaceBeder-Malling, 18 km fra Skanderborg
Om jobbet: Du bliver dansk- og klasselærer på en 5. årgang, hvor der er et tæt samarbejde mellem lærerne i årgangsteamet. Skemaet indeholder matematik og håndværk & design. Du bliver en del af mellemtrinnet, hvor der ligeledes er et tæt samarbejde...