Finansøkonom, finansbachelor, controller eller lignende til ejendomsadministration
Hos Advokathuset DOMIBUS søger vi en engageret medarbejder på fuld tid, som har interesse for ejendomsadministration.
Du vil blive en vigtig del af vores team, hvor du får en alsidig rolle med ansvar, udvikling og spændende opgaver inden for ejendomsadministration.
Det vigtigste er, at du har interesse og er lærenem, da kollegaerne nok skal hjælpe med oplæringen. Med tiden kan der for den rette kandidat blive tale om administration med egen portefølje.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i:
- Bankafstemninger, bogføring og fakturakontrol
- Fakturering og opkrævninger
- Telefonhåndtering, adkomsterklæringer og andre forefaldende opgaver
- Assistance ved forskellige administrator- og regnskabsopgaver
- Tinglysning
- Løsning af ad hoc-opgaver, herunder digital post, ind- og udgående post, håndtering af hovedmail, scanning og digital arkivering
Efter oplæring vil dine opgaver blive udvidet til også at omfatte:
- Håndtering af lejekontrakter, varslinger og forbrugsregnskaber
- Kommunikation med bestyrelser i andels- og ejerforeninger
- Assistance ved forsikrings-, beboer- og byggesager
- Beregning af husleje, skatter og afgifter
- Klargøring til revisor samt regnskabsopstilling
- Diverse opgaver ifm. generalforsamlinger
- Egen portefølje
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab:
DOMIBUS er en veletableret virksomhed med mere end 60 års erfaring inden for ejendomsadministration, beliggende i smukke omgivelser i det centrale København.
Her vil du arbejde tæt sammen med erfarne kolleger på tværs af administration og regnskab. Vi lægger vægt på faglighed. ansvar og samarbejde og på at lytte til kundernes individuelle behov.
Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling, fleksibilitet og en hverdag, hvor trivsel og godt samarbejde går hånd i hånd.
Ansøgning:
Er du den person, vi søger? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til victor@domibus.dk - vi afholder samtaler løbende.