Proces- & Datakoordinator
Skal du være med til at udvikle vores forretning gennem arbejde med procesoptimering og data?
Trives du med at balancere mellem at arbejde fokuseret og intensivt med data og det tekniske aspekt såvel som at være i dialog og samarbejde med dine stakeholders? Kan du se dig selv være en del af et team, hvor I skal udvikle og supportere vores systemer, hvor målet er at maksimere vores effektivitet og fortsat forbedre og udvikle vores processer.Der vil være en god balance mellem drift og udviklingsopgaver samt selvstændigt arbejde eller som en del af et hold.
Vi søger en kollega, der kan bringe sin viden og erfaring i spil i denne rolle. Derfor forestiller vi os, at din faglige baggrund og profil matcher en af følgende:
- Du kan være uddannet og har erfaring med lignende opgaver fra tidligere job
- Du er ved at afslutte din uddannelse og har nu dit teoretiske fundament på plads kombineret med praktisk erfaring fra job
- Du søger jobbet fordi du har erfaring fra lignende stilling og er nyuddannet
I denne stilling vægtes din erfaring højt ligesom din uddannelsesmæssige baggrund også er af betydning, da du bliver en del af en gruppe, der i forvejen fagligt er funderet inden for data, management og med fokus på operations- og innovation.
Det betyder dermed, at vi er åbne for, at du ikke vil kunne starte op fuld tid, hvis du fortsat er studerende – dog forventes det at stillingen udfyldes som fuldtidsansat (37 timer) efter endt uddannelse.
Detaljer om rollen som Proces- & Datakoordinator
I rollen vil du have selvstændigt ansvar samt give støtte dine team-kollegaer.
Vi forestiller os, at dine primære ansvarsområder bliver inden for:
- Projektledelse herunder ansvar for vores hovedsystem, AciesOne (branchespecifikt IT-system inden for produktion af vinduer), hvor du vil være med til at drive udvikling og optimering
- Driftsopgave – backup på seriesætning, som en del af planlægningsprocessen. Involvering i planlægningsprocessen af ordrer fra salg til produktion
- Ansvarlig for data til produktionsgrundlag herunder support og udvikling
- Supportere og optimere vores forretningsprocesser
- Ad hoc-opgaver på tværs i organisationen
- Forstå behov og omsætte til løsningsforslag fra kunden
Budskabet er, at du er indstillet på, at rollen både har driftsmæssige- og udviklingsopgaver.
Dine kvalifikationer
Hvad har du med i rygsækken af kvalifikationer og kompetencer…
Du vil skulle samarbejde med mange stakeholders på alle niveauer, både interne og eksterne. Det stiller krav til at du har gode kommunikationsevner og formår at begå dig på alle niveauer i organisationen ligesom dine samarbejdsevner også er afgørende.
Du skal kunne håndtere mange og komplekse informationer, så vi forestiller os, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde og opgaver. Det kræver også en balance mellem fokus på gode og bæredygtige løsninger med længere udviklingstid og forretningens behov for at kunne igangsætte og implementere løsninger der hurtigt tilpasser sig de udfordringer der løbende kan opstå.
Det vil være en fordel at du har:
- Erfaring med projektledelse fra lignende stilling, eller projektledelse i anden sammenhæng. Vi beder dig om at sætte lidt ord på rollen som Projektleder i din ansøgning
- God forretningsforståelse
- Relevant uddannelse eller erfaring med emner inden for forretningsudvikling, projektledelse, data, produktion, analyse, eller lignende
- Gode IT-færdigheder samt flair for systemforståelse
- Indgående kendskab til Office365
Du skal beherske engelsk, både skriftligt og tale.
Vi sørger for en grundig oplæring i systemer og processer, som vil være nye for dig.
Du kommer til at passe godt ind i teamet og til vores værdier, hvis du er nysgerrig, er tålmodig og vedholden i at udvikle holdbare løsninger, og hvis du har en systematisk tilgang til opgaver, hvor ordenssans og struktur er nøgleord.
Du tager ansvar for egne opgaver og er fleksibel, når dine kollegaer kaster en opgave eller beder om hjælp.
Teamet:
Du bliver en del af teamet, der har fingrene nede i ”motoren” i vores virksomhed. I vil sidde fysisk sammen på kontoret.
Som vores nye Proces- & Datakoordinator bliver du taget godt imod af dine kollegaer i et mindre specialiseret team, som er en del af en større afdeling Logistik & Supply chain, hvor alle er specialister på hver deres område indenfor data, systemer, planlægning, indkøb, logistik mv.
Vi er en flok med godt humør, der er nysgerrige på hinanden og det handler ikke altid om arbejde, når vi snakker sammen. I afdelingen har vi hele tiden fokus på løbende forbedringer og alle opfordres til at byde ind med input til hvordan vi kan gøre tingene bedre og lettere.
Vi tager også på gruppetur med vores øvrige kollegaer i Logistik & Supply chain.
Stillingen kan til tider kræve lidt fleksibilitet, hvilket vi også giver igen den anden vej. Det vigtigste er, at vi er tilgængelig for forretningen så driften kan opretholdes – dette selvfølgeligt balanceret med dit privatliv.
Vi tilbyder
Hos Outline Vinduer sætter vi vores medarbejdere først. Vi er af den klare holdning, at vi er afhængig af at have dygtige medarbejdere, der synes, at Outline er et godt sted at arbejde.
Vi er stolte over, at præstere en meget høj medarbejdertilfredshedsmåling, der gennemføres årligt og som vi efterfølgende arbejder med, ved at igangsætte actions, hvor vores medarbejdere aktivt er en del af løsningsforslagene og det videre arbejde.Det gør vi, fordi vi går op i vores medarbejders trivsel og er lydhør for, hvordan vi kan forbedre os som arbejdsplads. Som medarbejder får man en adgang til en række medarbejdergoder og tilbud.
Det gælder bl.a. Sundhedsordning, aktiv personaleforening, frokostordning, Outline medarbejder app ”Mit Outline”, rabataftaler via Logbuy.
Desuden er der dagligt fri adgang til kaffe/the samt frugtordning.
Pensionsordning med 11 % (arbejdsgiverbetalt).
Vi tilbyder fleksibilitet med mulighed for at arbejde hjemme, hvis der er et konkret behov. Derudover tilbydes mulighed for relevant videreuddannelse samt kurser.
Har du spørgsmål til stillingen, som opslaget ikke allerede afdækker så ræk ud til Rasmus Christensen, Leder for Data- og planlægning på telefon 96 97 97 57
Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning, hvor du sætter ord på, hvori din erfaring har resulteret i.
Processen:
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 12 (mandag og fredag)
Hvis vi fortsat er nysgerrige på hinanden, så inviteres du til 2. samtale, der holdes i uge 13.
Forud for denne samtale vil du skulle udfylde personprofil og logikanalyse derhjemme. Dette gennemgår vi til samtalen. Vær opmærksom på at dette er supplement til samtalerne og altså ikke et værktøj vi anvender for at udelukke kandidater.
Siden 2005 har Outline været en del af det børsnoterede selskab Inwido. Inwido forbedrer indeklimaet med vinduer og døre. Som Europas førende vindueskoncern, er det Inwidos mål at udvikle og sælge markedets bedste, skræddersyende vinduer og døre igennem en decentraliseret struktur med fokus på konsumentmarkedet, for at sikre langsigtet, bæredygtig vækst – enten organisk eller via opkøb.Inwido udgøres af 35 forretningsenheder og beskæftiger ca. 4.600 medarbejdere i 14 lande. I 2025 omsatte Inwido for 9 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 10,5 %. Inwido AB har været noteret på Nasdaq Stockholm siden 2014 under ticker-symbolet ”INWI.”