Handicaphjælper søges til sød og sansende ung kvinde – fast weekendvagt og afløsning i dagtimerne - D8

placeSønderborg calendar_month 
Har du lyst til at gøre en forskel og skabe tryghed og ro i en ung kvindes hverdag?

Vi søger én eller to handicaphjælpere, der med nærvær og stabilitet kan være en vigtig støtte i hverdagen for en 19-årig kvinde med infantil autisme.

Om borgeren:

Den unge kvinde er selvhjulpen i forhold til påklædning, måltider og toiletbesøg, men har behov for støtte til struktur, overblik og aktiviteter, der tager udgangspunkt i hendes interesser og behov.

Hun kommunikerer primært via kropssprog, lyde og enkelte ord – og kan benytte PECS og Chatable, når hun er motiveret. Hun har en god visuel hukommelse og trives med genkendelighed og tydelige rammer.

Hun elsker:

  • Tegnefilm på YouTube (på alle sprog!)
  • Sanselege, musik og kreative aktiviteter
  • Ture i naturen – til skov, strand eller legeplads
  • Tryg kontakt og rutiner som fx håndmassage og beroligende afslutning på dagen

Hun tager sig flere pauser i løbet af dagen og har brug for voksne, der ser hende, aflæser hendes signaler og møder hende i et roligt og venligt toneleje.

Arbejdstid:

  • Fast vagt hver anden weekend, primært om søndagen (8 timer). Enkelte lørdage kan forekomme.
  • Derudover afløsning i skole/SFO'ens lukketider, typisk på hverdage i tidsrummet 8–16

Opstart: Hurtigst muligt

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med autisme
  • Har en rolig og stabil tilgang, og er god til at skabe trygge rammer
  • Er nærværende, tydelig og tålmodig
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et lille team
  • Taler og forstår dansk godt

Vi tilbyder:

  • En tryg arbejdsplads med tæt sparring og grundig oplæring
  • En hverdag med mening, hvor du gør en reel forskel
  • Et arbejde med fokus på relation, struktur og sanseglæde
  • Støtte fra Handicapkonsulenterne og et lille, engageret team

Lyder det som noget for dig?

Opstart hurtigst muligt!

Send din ansøgning til amalie@handicapkonsulenterne.dk
  • husk at skrive “D8” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

placeSønderborg
Handicaphjælper til fuldtidsstilling i Sønderborg Da vores nuværende kollega skifter branche, søger vi hendes afløser. Til 63 årig kvinde i Sønderborg søger vi en moden og plejeerfaren medarbejder til en fast stilling på 37,5 timer/uge fordelt...
placeSønderborg
Er du den, der kan skabe ro og rammer – men også sjov og leg? Har du lyst til at gøre en forskel i hverdagen for en aktiv dreng med særlige behov? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en engageret og ansvarlig handicaphjælper til et privat...
apartmentLOBPAplaceHaderslev, 42 km fra Sønderborg
Jeg søger en handicaphjælper, som skal indgå i et team af kompetente og engagerede kollegaer. Om migJeg fik diagnosen ALS i december 2014 og har stærkt nedsat muskelkraft i både arme og ben og sidder permanent i el-kørestol. Jeg har meget sparsom...