AI Governance Specialist - Central rolle i PFA\'s AI-område
Rollen er til dig, der trives i krydsfeltet mellem teknik, jura og forretning og har lyst til at repræsentere det centrale AI‑område både internt og eksternt siger Helle Gormsen, leder af AI Udvikling.Så hvad er det egentlig, du skal? Du bliver en central del af PFA’s AI-område, hvor vi udvikler kundevendte løsninger som vores chatbot og interne procesløsninger med automatisering og agentisk AI.
Vi arbejder også med forretningskritiske modeller med målbar effekt, fx til forebyggelse af langtidssygemeldinger. Samtidig ruller vi GenAI og “hverdags AI” bredt ud i organisationen. Din opgave er at hjælpe os med at skalere det ansvarligt, så vi udnytter de tekniske muligheder fuldt ud inden for klare, sikre rammer.
Du får en nøglerolle i at definere og videreudvikle PFA’s AI-governance og bliver go-to-person og sparringspartner, når der skal træffes beslutninger om ansvarlig brug af AI. Sæt rammerne for ansvarlig AI i praksis Som AI Governance Specialist bliver du ansvarlig for at: Videreudvikle og forankre PFA’s fælles, risikobaserede metode til vurdering af AI-løsninger.
Omsætte risikoniveauer til konkrete, proportionale governance-krav – fx dokumentation, kontroller, godkendelser og involvering af jura/compliance. Understøtte sikker udbredelse af AI ved at definere ‘safe zones’, retningslinjer og konkrete eksempler, som teams kan bruge i hverdagen.
Samarbejde med AI-platform og MLOps om at bygge governance direkte ind i platform, standarder og pipelines (fx modeloverblik, logging, monitorering og “governance‑as‑code”). Agere bindeled til jura, risk, sikkerhed og arkitektur og i tæt dialog med dem oversætte regulering (fx GDPR og AI-forordningen) til løsninger, der virker i hverdagen.
Repræsentere det centrale AI-område i interne fora (styregrupper, ledelsesdialoger, revision) og efter behov i eksterne netværk og samarbejder, hvor ansvarlig AI er på dagsordenen. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Har praktisk erfaring med AI- eller ML-løsninger i eller tæt på produktion og kender de vigtigste trin i AI-livscyklussen – gerne inkl.
MLOps og moderne data-/cloudplatforme. Erfaringen kan både være fra interne roller og fra konsulentprojekter. Har kendskab til eller lyst til at arbejde mere med risikovurdering og regulering og kan omsætte det til enkle standarder, processer og dokumentation.
Trives i tværfagligt samarbejde og kan finde pragmatiske løsninger mellem teknik, forretning og jura/compliance. Kommunikerer klart til både tekniske og ikke-tekniske målgrupper og kan skabe tryghed omkring brugen af AI. Det er en fordel, hvis du: Har arbejdet med GenAI-/LLM-løsninger og kender – eller er nysgerrig på – de særlige risici ved dem.
Har erfaring fra en reguleret branche eller med AI-governance/trustworthy AI. Har drevet tværgående initiativer eller fungeret som faglig nøgleperson fx i en konsulent- eller specialistrolle. Din nye afdeling Du bliver en del af PFA’s centrale AI‑område med cirka 30 kolleger.
Teamet arbejder tæt sammen på tværs af AI‑udvikling og AI‑platformsteamet og har et stærkt fagligt miljø, hvor demoer, videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Teamet prioriterer at bruge tid sammen, både fagligt og socialt, og hjælper hinanden med at lykkes med komplekse AI‑løsninger.
I rollen kommer du til at indgå i tværfaglige arbejdsgrupper med blandt andre Jura, Compliance og IT, hvor du bliver et vigtigt bindeled omkring ansvarlig brug af AI på tværs af PFA. Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA? I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til.
Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv.
Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder: Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?
Send os bare dit CV! Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 1. marts. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Gormsen, leder af AI Udvikling, på +45 30 23 36 47.Ansøg Om os PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.
Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig. Gem Virksomhedsprofil Følg Følger Del Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid: Fuldtid