Afdelingsleder til Kontanthjælp og Integration

apartmentKolding Kommune placeKolding calendar_month 
Afdelingsleder til Kontanthjælp og Integration Kolding Kommune søger en afdelingsleder, der vil stå i spidsen for den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt borgere omfattet af arbejdspligt og integrationsloven, herunder modtagelse af flygtninge og fordrevne ukrainere.
Du får ansvar for at sætte retning, støtte op om den faglige udvikling og sikre, at indsatsen lykkes i et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder. Du bliver leder for 35 dygtige og engagerede medarbejdere, som i dag er organiseret i to afdelinger og nu skal samles i Kontanthjælp og Integration.
Det kræver en leder, der mestrer både strategi og drift, og som gennem en inddragende og faciliterende tilgang kan skabe fælles retning og understøtte medarbejderne i deres arbejde med borgerne. Beskæftigelsesreformen betyder at nye løsninger skal udvikles tættere på borgerne og i samarbejde med medarbejdere, kolleger og eksterne aktører.
Du skal kunne facilitere og drive udviklingen af nye indsatser, gruppeforløb og lokale greb, samtidig med at du holder fokus på vores myndighedsopgaver og de målgrupper, der fortsat er omfattet af proceskrav. Rollen indebærer et tæt og forpligtende samarbejde med blandt andre Sprogskolen, Familieafdelingen, Socialområdet og ByLiv Kolding.
Det kræver, at du trives i et stærkt tværgående samspil, hvor prioriteringer træffes med blik for borgernes samlede forløb og den fælles opgave. Du bliver en del af en ledergruppe med et stærkt fællesskab og en klar ambition om at skabe gode resultater, gode oplevelser og god trivsel.
Vi hjælper hinanden på tværs, deler viden og insisterer på at finde løsninger, der virker i praksis. Vores tilgang er forankret i Borgerens Centrum og Selvværd og Sammenhæng, og vi forventer, at du naturligt bringer disse principper i spil i din egen ledelse og i den retning, du sætter for afdelingen.
Det første år vil især handle om at omsætte beskæftigelsesreformen i praksis og om at samle medarbejderne i én fælles afdeling. Vi søger en leder med solid erfaring i forandringsledelse, som både kan sætte tydelig retning og involvere medarbejderne, når nye indsatser skal udvikles, samtidig med at driften holdes stabil.
Du kan skabe klare rammer og støtte medarbejderne i deres beslutninger i mødet med borgere og virksomheder, og du formår at skabe retning og fremdrift i en kompleks hverdag. En baggrund som socialrådgiver eller anden relevant mellemlang uddannelse vil være en fordel.
Som en del af ansøgningen beder vi dig vedlægge en kort refleksion på maksimalt én side, hvor du beskriver, hvordan du har ledet eller vil lede en større forandringsopgave. Vi lægger vægt på dine konkrete prioriteringer, hvordan du fastholdt formål og retning, samt hvilke erfaringer du tog med dig som leder.
Har du erfaring fra integration eller beskæftigelsesområdet, er du velkommen til at bruge dette som eksempel. På Arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med en fleksibel fredagsmodel, hvor fredagen som udgangspunkt er en hjemmearbejdsdag. Stillingen er desuden omfattet af den igangværende forsøgsramme frem til 31.
december 2027, hvor medarbejdere og ledere efter aftale kan indgå i en fire-dages arbejdsuge. Det praktiske Arbejdssted: Dieselvej 6 og Værkstedsvej 6, 6000 Kolding Ugenorm: 37 timer Lønramme: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for lokal løndannelse i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer. Er du interesseret og ønsker flere oplysninger, så kontakt: Centerleder Mai-Britt Schmidt Pedersen. Tlf.: 23 60 90 12. Mail: maibp@kolding.dk Ansøgning Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest den 9.
januar 2026. Vi afholder første samtale den 15. januar 2026 og anden samtale den 21. januar 2026. Til anden samtale vil der indgå en case. Mellem de to samtaler gennemfører vi en personprofiltest, som du får en personlig tilbagemelding på. Vi trækker referencer efter nærmere aftale forud for anden samtale.
Vi forventer, at du kan tiltræde som vores nye afdelingsleder den 1. marts 2026. Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk Application due09-01-2026 Start date Work hours Position category Position categoryLedelse Workplace Homepagewww.kolding.dk Contact Mai-Britt Schmidt Pedersen Follow us

business_centerHøj løn

Afdelingsleder Marketing

apartmentDGIplaceVejle, 25 km fra Kolding
DGI søger afdelingsleder for marketingAnsøgningsfrist:15-01-2026Stillingstype:FuldtidLokation:DGI LandskontorJobkategori:LedelseKontaktperson:Chef for Kommunikation og Politik Lillan ClemmensenTelefonnummer:2487 4977Del:FacebookTwitterLinkedInE...
apartmentHumanTrust A/SplaceFredericia, 20 km fra Kolding
med udsyn og stærke rødderSom afdelingsleder for Vej & Park får du ansvaret for en vigtig og synlig funktion i en by i udvikling. Du skal stå i spidsen for et fagligt stærkt team med høj anciennitet og stort engagement. Rollen kombinerer personaleledelse...
apartmentKolding KommuneplaceKolding
Afdelingsleder til SpecialCenter Vonsild Afdelingsleder til Specialcenter Vonsild Kolding Kommune søger pr. 1. marts en visionær afdelingsleder til Specialcenter Vonsild, der intuitivt tænker på fællesskabet ved at skabe god struktur med klare...