Marketingstrategi, digitalt mindset og erfaring eller lyst til lokal markedsføring
Er det noget for dig? Så læs mere herunder og send os din ansøgning hurtigst muligt.
GF Forsikring har mere end 48 fysiske kontorer fordelt over hele landet, som dagligt servicerer vores medlemmer og driver salget af forsikring til nye medlemmer af både privat- og erhvervsforsikringer. Dette vigtige og lokalt forankrede arbejde søger vi hele tiden at styrke og understøtte via en bred palette af digitale og nye marketingaktiviteter.
Medierådgivning og lokal eksekvering i hele landet
Med udgangspunkt i din brede marketingerfaring og kommercielle mindset, bliver det dit ansvar proaktivt at sparre og rådgive de lokale (og selvstændige) kontorer i hele landet omkring lokale marketinginitiativer. Planlægning og eksekvering sker i tæt samarbejde med den lokale afdeling og dine kolleger i Marketing.
Når du ikke besøger vores lokale kontorer, vil du have din hverdag i Marketing i GF Huset på Jernbanevej i Odense eller fra vores kontor, Augusthus, i København. Du indgår i et tæt samarbejde med mange forskellige kolleger i afdelingen, herunder specialister i web, tekst, SoMe, kommunikation og grafisk design.
Bliv ansvarlig for lokale kampagner og udvikling af nye ideer til salgsfremmende aktiviteter
Du bliver en del af en uformel afdeling og skal bl.a. arbejde med følgende hovedområder:
- Sparring, rådgivning og samarbejde med vores lokale kontorer rundt i landet - med fokus på marketingaktiviteter der kan skabe målbare resultater.
- Udvikle, planlægge og eksekvere lokale kampagner og digitale aktiviteter i samspil med afdelingen.
- Løbende optimering og rapportering af lokale digitale kampagners performance.
- Udvikle kreative ideer til planlægning af salgsfremmende aktiviteter.
- Tæt koordinering med kolleger i afdelingen omkring planlægning og eksekvering af lokale marketingsaktiviteter, både B2C og B2B.
Stærk i sociale medier og relationsskabelse
Fagligt leder vi efter dig, der har en stærk forståelse for sociale medier, og som er naturligt nysgerrig på nye medier og muligheder. Du har en god teknisk forståelse, og du forstår dig ligeledes på forskellige mediediscipliner og kan eksekvere mange typer af kampagner både offline og på sociale medier.Du forstår dine målgrupper, er datadrevet og træffer beslutninger baseret på indsigt og analyser. Du er god til at sætte dig ind i og forstå lokale afdelingers behov og potentialer, så du kan hjælpe dem med at vækste – vigtige kompetencer, idet du skal bidrage med kreative og strategiske tiltag, der kan udvikle den lokale markedsføring med fokus på skabe aktiviteter.
For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du har overblik og selvstændigt kan styre dine opgaver og deadlines. Har du kendskab eller erfaring med B2B-markedsføring vil være en fordel, men ikke er ikke et krav.
Personligt leder vi efter dig, der er proaktiv og struktureret. Du har humor og en positiv tilgang til dit arbejde og skaber helt naturligt relationer. Det er vigtigt, at du trives med at have flere opgaver i gang på samme tid, at du er nysgerrig og at du har stærke eksekveringsevner.
Som ny kollega får du et grundigt introforløb, hvor du lærer GF Forsikring og dine kolleger at kende. Vi kan tilbyde dig en spændende stilling med høj grad af selvstændighed. Din base vil enten være i Odense eller på Amager i København, hvor du vil have mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov.Du vil dog periodisk bruge meget tid på besøg rundt i hele landet hos vores lokale afdelinger.
Kan du leve op til ovenstående krav, og har du lyst til at blive en del af vores afdeling?
Så send en ansøgning sammen med dit CV på nedenstående link. Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Marketingchef, Rikke Kirkebjerg: rikh@gfforsikring.dk
Ansættelse sker hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Der indkaldes til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig!