Key Account Manager

apartmentFrode Laursen A/S placeHinnerup calendar_month 
Key Account Manager Vil du sælge 3PL logistikløsninger til multinationale virksomheder i Norden? Frode Laursen, der er en af Nordens største logistikvirksomheder, søger en Key Account Manager til at servicere store mærkevareleverandører inden for dagligvaresektoren.
Frode Laursen er markedsledende inden for 3PL logistik og har 650.000m2 lagerplads fordelt i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. Som Key Account Manager bliver du en del af Key Account teamet for 3PL, hvor du vil få det kommercielle ansvar for en markant kundeportefølje af store multinationale 3PL kunder – primært inden for FMCG-segmentet.
I rollen skal du opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer i kundeporteføljen, hvor du løbende udvikler samarbejdet og forfølger nye forretningsmuligheder. Du er ansvarlig for kontraktuelle forhold, og med din indsigt i Frode Laursens logistik set-up er du i stand til at indgå samarbejdsaftaler.
Du bliver en del af et professionelt miljø med en stærk og positiv kultur. Du får en masse dygtige kolleger, der arbejder målrettet med projektsalg igennem udvikling og optimering af kundernes løsninger. Som Key Account Manager får du, efter en grundig oplæring, ansvar for selv at styre din hverdag og tilrettelægge de aktiviteter, der skal til for at få succes.
Du får markant opbakning fra organisationen, men du ved, at det kræver en ekstraordinær personlig indsats at skabe vækst i et konkurrencepræget marked. Du evner således hurtigt både at forstå og at udfordre kunderne og for herigennem at skabe resultater.
Din rolle Kommercielt ansvar for et antal multinationale 3PL kunder, herunder omsætning og indtjening. Selvstændig udvikling af kundehandlingsplaner og udviklingsprojekter med jævnlig opfølgning/rapportering til den kommercielle direktør. Pleje og udvikling af tætte kunderelationer baseret på relations salg og gensidig tillid.
Arbejde med strategiske handlingsplaner og løbende forbedringer. Tæt internt samarbejde i Frode Laursen med salgsteamet, driftsorganisationen og øvrige afdelinger for at sikre professionel håndtering samt konstant fokus på optimering. Din profil Du har formentlig en mellemlang teknisk eller kommerciel uddannelse.
Din afgørende kvalifikation består af din key account erfaring og din lyst til at arbejde med Key Account Management, hvor dit fokus ligger i det langsigtede samarbejde med kunden. Som person har du et markant drive og trives med en dynamisk hverdag, hvor du får tingene til at ske.
Du har flair for at kommunikere og forstår vigtigheden af at opbygge stærke relationer. Ligeledes er du vant til at bevæge dig i et internationalt og formelt miljø. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på et job, hvor du får indsigt og ansvar i en international koncern.
Du vil få en bred kontaktflade i Frode Laursen på alle niveauer. Du får et job med masser af afveksling og udfordringer, hvor sjældent to dag er ens. Frode Laursen er en flad og uformel organisation, og vi vægter værdier som samarbejde, ansvar og god omgangstone højt.
Vi har stor respekt for hinanden – både fagligt og personligt – og vi vil gerne hinanden. Du bliver omfattet af vores sundhedsordning og ulykkesforsikring. Du vil få fast udgangspunkt fra vort hovedkontor i Vitten ved Aarhus, hvor du vil arbejde sammen med et team af kompetente kolleger.
Ansøgningsfrist 9.10.2025. Vi behandler dog ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kommerciel Direktør, Ralf Sonne Laursen på tlf. 40 72 79 15. Frode Laursen is an international logistics company with strong values.

As one of the largest logistics companies in the Nordics, we provide good and cost-effective solutions, in particular within FMCG, building materials and recycling. Apply for position Application due Start dateStart hurtigst muligt Category Position typeKontor WorkplaceVitten Homepagehttp://www.frode-laursen.com Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] E-mail

apartmentDANISH CROWN A/SplaceRanders, 22 km fra Hinnerup
Apply now » 23/10/2025 Danish Crown Foods DNK-Randers, Danish Crown Vej Key Account Manager, Foodservice Motiveres du af et dynamisk arbejde med spændende kunder i udvalgte salgskanaler, samt sikre et langsigtet samarbejde med fokus...
placeHinnerup
Arbejdstid: Mandag 2,5 time pr. gang - mødetid fra kl. 17:30 Tirsdag - fredag 2 timer pr. gang - mødetid fra kl. 17:30 Ansøgning: Ansøgning på mail - mærk din ansøgning med bynavn i emnefelt. Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så snart...
apartmentLidl Danmark K/SplaceAarhus, 15 km fra Hinnerup
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...