Leder til Kurércentralen ved forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Høvelte

apartmentForsvaret placeBirkerød calendar_month 
Leder til Kurércentralen ved forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Høvelte Kunne du tænke dig at blive leder for kurércentralen, et område, som har en stor del af verden som arbejdsplads? Så er det måske dig, vi søger til Danmark måske mest unikke arbejdsplads.
Om os Supply Chain Divisionen(SCD) er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er Forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Distributionsafdelingen er et led i kæden ved SCD, hvor der i alt arbejder godt 850 medarbejdere fordelt over hele landet. Kurértjenesten er den enhed, som servicerer hele forsvaret og kører ud med højt klassificerede pakkeforsendelser til både ind- og udland, og i dagligdagen har kontakt til godt 300 forskellige institutioner.
Om stillingen Enheden består af en meget homogen gruppe af soldater og da vi arbejder tæt sammen i fire til fem dage ad gangen, er ærlighed, loyalitet og kammeratskab en meget vigtig faktor. Du vil blive en del af en enhed, som kører op til 300.000 km om året for at betjene myndighederne.
Det forventes, at der vil være ca. 50 dages rejseaktivitet årligt. Du vil indgå i en roste med tilkaldevagt, hvor der skal rykkes ud til hele verden inden for få timer. Der kører altid to mand sammen, når der flyttes gods i høj klassifikation.
Der arbejdes i et stort team, hvor alle funktioner skal kunne varetages, og der vil blive brugt ca. et halvt år på oplæring. Der må påregnes en del administrative opgaver i relation til håndteringen af forsendelserne og ledelse, planlægning af opgaver.
Om dig Du er: en erfaren Chefsergent eller en seniorsergent med en uddannelseskontrakt, som er klar til et alsidigt job. en habil og rutineret chauffør, (kørekort kategori B), samt meget gerne VIP kørekursus og glatførekursus. serviceorienteret og er i stand til at understøtte staben i opgaveløsningen.
omgængelig og høflig og løser dine opgaver med et godt humør. udviser initiativ og besidder en høj grad af professionalisme. omhyggelig og struktureret i din opgaveløsning og er en ansvarlig medarbejder/leder. Du har: ledelseserfaring og har direkte erfaring med håndtering af underlagt personel.
et interesseområde, hvor din dagligdag kan udfyldes af mere alsidige og – til tider – stillesiddende arbejdsopgaver. Det er et ufravigeligt krav, at du kan godkendes til CTS/A. Du er fleksibel, initiativrig og god til at samarbejde på tværs af faggrupper og niveauer.
Du er omstillingsparat og arbejder selvstændigt med en konkret opgave. Afhængig af dine kvalifikationer skal du være forberedt på, at gennemføre en del kursusaktivitet med henblik på at opnå de nødvendige kvalifikationer. Ansættelsesvilkår Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Dit faste tjenestested er Høvelte. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Ivan Storm Sørensen på telefon 25 55 20 04.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta Application due05-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeLedelseMilitære stillinger WorkplaceØstsjælland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentNexel A/SplaceLyngby, 10 km fra Birkerød
Vil du tage ansvar på to niveauer – både som leder for dygtige medarbejdere og som en aktiv del af vores ledergruppe? Vi søger en afdelingsleder, der kombinerer synlig og nærværende ledelse med strategisk overblik og evnen til at drive fælles...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 24 km fra Birkerød
sammenhæng for børnene mellem skole og fritid? Så er du måske lige den leder, vi leder efter. Vi har brug for en leder, der ser skole og KKFO, som en integreret del af hinanden, så vores elever kan mærke den røde tråd gennem dagen og i overgangene. Derfor...
apartmentDSBplaceTaastrup, 23 km fra Birkerød
Du bliver direkte leder for fire medarbejdere i Taastrup og får det faglige ansvar for 10 tjenestefordelere (personaledisponenter) fordelt på vores værksteder og klargøringsdepoter i hele Danmark. Velkommen til Tjenestefordeling i DSB Vedligehold DSB Vedligehold...