Uddannet pædagog til SFO på Krebs’ Skole
Er du en engageret og relationsstærk pædagog med lyst til at gøre en forskel i børns hverdag? Så søger vi en dygtig og uddannet pædagog til vores SFO på Krebs’ Skole.
Om stillingen
Vi søger en pædagog, der brænder for at arbejde med børn i alderen 6-10 år, og som kan være med til at skabe et trygt, udviklende og inspirerende fritidstilbud. Stillingen er som udgangspunkt på 15 timer ugentligt med opstart pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns trivsel, læring og fællesskab
- At indgå aktivt i samarbejdet med SFO´ens personale, forældre, skolens lærere og øvrige personale
- At bidrage til et inkluderende miljø, hvor alle børn føler sig set og hørt
- At have en anerkendende og tydelig tilgang til børnene
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog
- Har gode relationskompetencer og kan skabe tillid til både børn, forældre og kolleger
- Er initiativrig, ansvarlig og fleksibel
- Har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med fokus på børns trivsel og udvikling
Vi tilbyder:
- Et engageret og fagligt stærkt team
- En hverdag med mulighed for indflydelse og udvikling
- Gode samarbejdsrelationer og en positiv arbejdskultur
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Om Krebs’ Skole
Krebs’ Skole er en velfungerende skole med stærke traditioner og fokus på både faglighed og trivsel. I SFO’en lægger vi vægt på fællesskab, leg og udvikling i trygge rammer.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til sfo@krebs-skole.dk senest søndag d. 17. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO-leder Johanne Schleisner på 6136 0007.