Bogholder med potentiale til mere søges

apartmentPenta Advokater placeVejen calendar_month 

Har du solid erfaring med de forskellige discipliner inden for økonomi? Så har vi måske din næste karrieremæssige udfordring i et af Syddanmarks største advokatfirmaer.

I økonomiafdelingen hos Penta Advokater skal vi gennemføre første fase af et planlagt generationsskifte. Derfor søger vi en selvstændig, ambitiøs og struktureret bogholder og talnørd, som inden for de kommende år har både ambitionerne og evnerne til at overtage rollen som økonomichef, når vores nuværende økonomichef går på pension.

Om stillingen

Du bliver en nøgleperson i vores økonomiafdeling, som består af to bogholdere og en økonomichef. Stillingen har faglig reference til vores økonomichef og ledelsesmæssig reference til den ansvarlige partner på området.

Dine opgaver i hverdagen vil blandt andet være:

  • Daglig bogføring og bilagshåndtering
  • Lønadministration (Selve lønkørslen er vi i gang med at outsource)
  • Bankafstemninger og betalingsstyring
  • Fakturering
  • Øvrige driftsopgaver i økonomiafdelingen
  • Deltagelse i forberedelse til revision og årsregnskab

Der er specielle regler til bogholderi i et Advokatfirma. Vi forventer ikke, at du er bekendt med dem, men vil give oplæring heri.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og gerne flere års erfaring med økonomi- og regnskabsopgaver fra en mindre eller mellemstor virksomhed, hvor du har haft bred berøring med en økonomifunktion.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med bogholderi
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret
  • Har flair for tal og trives med at tage ansvar
  • Er en rutineret bruger af Excel og har generel god IT-forståelse. Vi benytter Advosys fra Epona som økonomisystem, men forventer ikke, at du har kendskab til det på forhånd.
  • Tager naturligt initiativ og har blik for optimering og effektivisering af arbejdsgange
  • Har ambitioner om at udvikle dig og på sigt indtage rollen som økonomichef
Vi tilbyder
  • En spændende stilling i et af Syddanmarks største advokatfirmaer
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge fremtidens økonomifunktion
  • En uformel og kollegial kultur med høj faglighed og korte beslutningsveje
  • Et tæt samarbejde med kompetente kolleger i både økonomi- og administrationsfunktionen
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt – med sigte på en fremtidig lederrolle i vores administrationsteam
  • Stillingen er på fuld tid, men der er muligheder for i perioder at have færre timer. Dette skal dog være på fleksibel basis.

Bliv en del af et ambitiøst og jordnært advokatfirma

Hos Penta Advokater har vi skabt en arbejdskultur, hvor vi passer på hinanden og giver plads til fritid og familieliv. Vores stærke partnerkreds sørger for, at vi bliver fagligt udfordret i en flad organisationsstruktur. Du bliver en del af et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger og et godt mix af unge og erfarne advokater og sagsbehandlere.

Du får arbejdsplads på vores kontor i Vejen, hvor hele vores administration er samlet. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, sundhedsforsikring og en konkurrencedygtig lønpakke.

Vores fem kerneværdier:

  • Ordentlighed
  • Tilgængelighed
  • Engagement
  • Løsningsorienteret
  • Faglighed

Ansøgningsprocessen

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 26. april 2026. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Niels Ringtved på 76 96 18 48 eller nri@penta.dk.

Send din ansøgning og CV til karriere@penta.dk, mrk. ”Bogholder”.

apartmentBixter ApSplaceKolding, 21 km fra Vejen
Om Bixter Bixter.dk ApS er en international virksomhed, der forbinder virksomheder inden for landbrug, fødevareproduktion, logistik og hospitality med global arbejdskraft. Vi er i vækst og søger nu en struktureret og selvkørende bogholder, der kan...
thumb_up_altAnbefalede

Bogholder

apartmentRandstadplaceVejen
Vi søger en erfaren og kvalitetsbevidst bogholder, der tager ejerskab for sine opgaver og trives med ansvar. Du får en central rolle i at sikre en solid økonomifunktion med fokus på præcision, struktur og løbende forbedringer.Du bliver en vigtig del...
check_circleNyt tilbud

Bogholder

apartmentRandstad A/SplaceEsbjerg, 43 km fra Vejen
Vi søger en erfaren og kvalitetsbevidst bogholder, der tager ejerskab for sine opgaver og trives med ansvar....