Bliv en del af VideoPro Filmlab · CPH-LAB · Hørsholm Foto

apartmentHørsholm Foto ApS placeHørsholm calendar_month 
Brænder du for analog fotografi, og er du nysgerrig på scan, print og digitalisering?

Så er denne stilling noget for dig.

Vi er en virksomhed i stærk vækst og søger nye kollegaer til vores team. Stillingen kan tilpasses den rette kandidat og være både deltid, studentermedhjælp eller timeansættelse – for både over og under 18 år.

Om os

VideoPro Filmlab er en digitaliseringsvirksomhed, som i mere end 25 år med stolthed har digitaliseret analoge og digitale medier med minder for utallige af private kunder såvel som for de store danske mediehuse, museer og arkiver.

CPH-LAB er hele Danmarks online film lab, klar til at fremkalde dine filmruller, scanne dine negativer og printe dine mesterværker.

Hørsholm Foto drives i dag under samme tag som CPH-LAB og VideoPro Filmlab. Fusionen af de tre virksomheder gør os til en af Danmarks største udbydere inden for fremkaldelse af analog film og digitalisering af medier.

Om jobbet

Hos os får du en alsidig hverdag, hvor du arbejder både i butik og produktion. Du kommer til at være en vigtig del af hele processen – fra kundekontakt til fremkaldelse, scanning og digitalisering.

Dine arbejdsopgaver
  • Fremkaldelse af analog film
  • Digitalisering af forskellige medier
  • Kundebetjening og sikring af en høj serviceoplevelse i butikken
  • Optimering af butikken, så den altid fremstår indbydende og salgsklar
  • Test og klargøring af analoge kameraer
  • Billede- og videoproduktion til vores hjemmesider
  • Redigering i Photoshop og Lightroom
  • Bidrage til sociale medier og markedsføring
Vi forventer, at du
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Har interesse for og kendskab til analog fotografi
  • Har flair for sociale medier og markedsføring
  • Har kendskab til billedredigering (Photoshop, Lightroom el.lign.)
  • Er nysgerrig og klar på varierende opgaver

Ansættelsesvilkår

Stillingen kan tilpasses og være:

  • Deltid
  • Studentermedhjælp
  • Timeansættelse (For både over og under 18 år)

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

apartmentMomentplaceHørsholm
For vores kunde, Rosendahl, søger vi lige nu en serviceminded og struktureret kundeservicemedarbejder på deltid til deres Customer Operations-team.
electric_boltStraks start

Group finance manager

apartmentRandstadplaceHørsholm
Motiveres du af både det strategiske overblik og de operationelle opgaver, og vil du være en del af en global SaaS-virksomhed?Hos Randstad leder vi lige nu efter en Group Finance Manager til Lasernet Group i Danmark, hvor du vil få en nøglerolle i at...
local_fire_departmentHaster

Butiksassistent - 25 timer - Albertslund

apartmentLidl Danmark K/SplaceAlbertslund, 26 km fra Hørsholm
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...