Sektionschef til S2 i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland

apartmentForsvaret placeSkive calendar_month 
Sektionschef til S2 i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland Er du analytisk, overbliksskabende og klar til at omsætte information til handling? Og vil du stå i spidsen for en sektion, der er afgørende for, at vi kan løse vores operative opgaver?
Vi søger en engageret sektionschef til S2 (Efterretning), der kan samle information, skabe overblik og give staben og vores underafdelinger det bedst mulige grundlag for indsættelser og planlægning. Her bliver du nøglepersonen, der sikrer, at distriktets ledelse og enheder altid har et solidt beslutningsgrundlag.
Om os Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland (HDMVJ) har base i Skive og dækker samme område som Midt- og Vestjyllands politikreds. Vi er 18 fastansatte medarbejdere, både militært og civilt, der sammen med en stor frivillig organisation løser distriktets opgaver – det gælder alt fra uddannelse og øvelser til støtte for Politiet og civilsamfundet.
Vores arbejde spænder bredt: vi planlægger og indsætter styrker på landjorden, gennemfører øvelser og uddannelser, understøtter Politiets operationer og bidrager til Hjemmeværnets nationale beredskab. Vi samarbejder tæt med andre statslige aktører, især Politiet, og sikrer, at information og beslutningsgrundlag altid er på plads, så vores enheder kan handle effektivt og sikkert.
HDMVJ er en fleksibel organisation med en unik blanding af fastansatte, frivillige og reservepersonel. Vi lægger vægt på at nyttiggøre alle kompetencer, skabe et åbent og inkluderende arbejdsmiljø og løse opgaver i fællesskab – med respekt for de rammer, den frivillige organisation giver.
Vi arbejder i en uformel, men professionel kultur, hvor fleksibilitet og work-life balance prioriteres, fordi vi ved, at det giver de bedste resultater både for medarbejderne og for opgaverne. Som medarbejder hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel for Danmarks forsvar, for civilsamfundet og for den tryghed, vi alle værner om.
Du bliver en del af en stab, hvor samarbejde, engagement og ansvar går hånd i hånd med udvikling og læring – både for dig selv og for dine kollegaer. Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling og trivsel, og hos os vil du opleve, at din indsats får direkte betydning for både operative opgaver, planlægning og den daglige uddannelse af vores soldater og frivillige.
Om stillingen Stillingen er klassificeret som sektionschef på kaptajn/M321-niveau. Du bliver ansvarlig for distriktets efterretningssektion, hvor opgaverne spænder fra indsamling og bearbejdning af information, analyse og rådgivning af ledelsen til understøttelse af operative opgaver og planlægning.
Relevante opgaver i funktionen er: Tilvejebringelse og opdateringer af trussels-/E-billeder. Udarbejdelse af efterretningsprodukter til rammeplaner og operationer. Risikovurderinger fra politi og beredskab. Samling og opstilling af kapacitetskatalog.
Deltagelse i uddannelse af frivilligt personel i S2. Deltager i tilsyn ved underlagte enheder. Sagsbehandling inden for efterretningsområdet. Stabens sammensætning giver et spændende, anderledes og udfordrende arbejdsmiljø. Sektionschefrollen kræver derfor et stærkt ledelsesengagement, særligt over for de frivillige, men det er også udviklende og frit, som du ikke vil opleve det i en anden fast militærstab.
Din rolle bliver at få tingene til at ske gennem motivation, en fin portion styring og udnyttelse af de mange kompetencer der er i vores organisation. Opgaver styres og løses helhedsorienteret, med en stor grad af faglighed og professionalisme, men med respekt for, at mange opgaver løses under medinddragelse af såvel de faste som reserve-/frivilligt personel.
Dagligdagen er meget varieret for vi skal jo være med, når de frivillige mødes aften og weekend, men det giver en ret stor fleksibilitet i hverdagene. Aktivitetsniveauet er højt, og du vil ofte være involveret i flere ting på én gang – fra kurser, øvelser, certificering, føringsuddannelse til seminarer.
Der er mulighed for at arbejde delvist fra en fjernarbejdsplads, når opgaven tillader det. Vi lægger stor vægt på udvikling, og du får gode muligheder for at videreuddanne dig og deltage i kurser, der styrker dine kompetencer. Det samme gælder for dine medarbejdere, som løbende opfordres til at dygtiggøre sig.
Om dig Du er kaptajn. Hvis du er en ambitiøs premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
For at få succes i stillingen er det vigtigt: Du har erfaring fra enten stabsarbejde, planlægning eller efterretningsområdet. Du trives med at analysere komplekse situationer, skabe overblik og omsætte information til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag.
Du er proaktiv, selvstændig og motiveret for at udvikle både Hjemmeværnet, sektionen og dine medarbejdere. Du evner at motivere og samle både frivillige, fastansatte og reservepersonel om fælles mål – også når rammerne er fleksible og opgaverne skifter.
Du har stærke kommunikations- og relationskompetencer, og du kan bygge bro mellem forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer. Du arbejder målrettet og resultatorienteret, men med blik for helheden og respekt for de ressourcer, der er til rådighed.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra frivillige organisationer, kendskab til Hjemmeværnet eller operativ erfaring fra nationale eller internationale operationer. Vi tilbyder en stilling med stort ansvar og høj grad af selvstændighed i en organisation i udvikling.
Du får mulighed for at præge en sektion med afgørende betydning for distriktets samlede indsats. Vi tilbyder kompetenceudvikling og videreuddannelse, så du kan styrke både dine egne og sektionens evner. Du bliver en del af en stab, hvor samarbejde, fleksibilitet og helhedsorienteret opgaveløsning er nøgleord.
Du får indsigt i en frivillig militær organisation og en væsentlig sikkerhedspolitisk opgave i nationale operationer – og en unik mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer i praksis. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Tjenestestedet er Skive Kaserne. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte stabschef Major Lars B.
Østbjerg på telefon 2060 4649. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 7. november 2025 og samtaler forventes gennemført løbende.
Stillingen er ledig til besættelse snarest mulig. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Landsdelsregion Vest Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen.
Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn. Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for Politiet eller andre civile myndigheder.
Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved Hærens brigader og bataljoner.

Fakta Application due07-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Julie Kastoft-Christensen HR-konsulent E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/ Share/Print

apartmentHospitunity ApSplaceSkive
Er du vild med gæsteoplevelser, gastronomi og grønne værdier?
apartmentJobTeamplaceSkive
Har du erfaring med truckkørsel og lyst til at arbejde med robotstyrede anlæg?
apartmentSchades Nordic ApSplaceSkive
til Schades Nordics lager i Skive. Du bliver en del af et lille team på tre personer, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd, og hvor vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og god service. Lageret i Skive fungerer som distributionscenter...