Børne- og ungerådgivere til Familiesektionen

apartmentHolstebro Kommune placeHolstebro calendar_month 

Familiesektionen i Holstebro søger Børne- og ungerådgivere til Almenområdet og Familie- og handicapteam.

Vi tror på, at alle børn og unge skal have et godt liv nu og i fremtiden.

Brænder du for at være en del af en afdeling der består af fagligt kompetente, engagerede og dedikerede socialrådgivere med et godt humør? Så glæder vi os til at møde dig.

I Familiesektionen oplever vi selv at være i en rivende og positiv udvikling. Vi sætter fokus på tydelig, tilgængelig og nærværende ledelse som et grundvilkår for at kunne sikre stabilitet og høj kvalitet i arbejdet med familierne.

Familiesektionen er Holstebro Kommunes myndighedsafdeling på Børne- og familieområdet og vi er organiseret i 4 distriktsteams og et Familie- og handicapteam.

Vi tilbyder én fast stilling og to begivenhedsansættelser i almen og en begivenhedsansættelse i Familie- og handicapteamet med mulighed for fastansættelse. Alle stillinger er i udgangspunktet med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Distriktsteams

I de fire distriktsteams varetages sagsbehandling for børn og unge i udsatte positioner i alderen 0-18/23 år. Vi sætter spot på det forebyggende sociale arbejde, familiers netværk, gravide og spædbørnsområdet. Vi tror nemlig på, at vi lykkes bedst, hvis vi har en tidlig indsats, samarbejder med borgerne og familiernes netværk – både det private og professionelle.

Vi arbejder i fællesskab med at sikre en god trivsel og en god samarbejdskultur - ikke bare i de enkelte teams, men i afdelingen generelt - og vi arbejder bevidst med at skabe et miljø med høj faglighed.

Familie- og Handicapteamet

arbejder med den specialiserede målgruppe af børn med fysiske og psykiske handicaps fra det 0. år til det 18. år og søskende sager op til det 23. år. Som Børne- og ungerådgiver i Familie- og handicapteamet sidder du med alle typer socialsager inkl.

§§ 86 og 87 jf. Barnets Lov.

Familie- og handicapteamet har et helt naturligt samarbejde på tværs med en række interessenter i såvel børn- og ungeregi som i voksenregi, heriblandt regionen, specialiserede institutioner, arbejdsmarked og rehabiliteringsområdet osv. Vi er optaget af at styrke det tværfaglige samarbejde om borgerne, og vi arbejder målrettet med den gode overlevering.

Som rådgiver i Familiesektionen er det vigtigt, at du:

  • Brænder for det socialfaglige område for målgruppen og har faglig kvalitet og udvikling som væsentlig kerneværdi.
  • Har kendskab til lovgivningen.
  • Har erfaring som Børne- og ungerådgiver, eller tilsvarende funktion.
  • Selvstændigt kan strukturere og planlægge dit arbejde og din dagligdag, så du trives og udvikler dig i en travl hverdag.
  • Evner at tage et helhedsperspektiv – både ift. enkeltsager i distriktet/team og ift. samarbejdet på tværs
  • Har et godt humør med på arbejde og kan lide et miljø der både er fagligt og professionelt, men hvor der samtidig er en uformel og uhøjtidelig omgangstone.

Til gengæld får du:

  • Mentorordning og intro for nyansatte.
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
  • En sektion, hvor der er mange spændende ting i gang, og hvor der er en stor faglighed og en stor vilje til at lære og lære fra sig.
  • Gode kollegaer og ledere i en sektion, hvor vi også husker at have det sjovt og hyggeligt sammen.
  • Dygtige kollegaer, der dagligt vil udfordre din tænkning og få dig til at præstere dit ypperste.
  • Understøttelse fra socialfaglig konsulent og teamledere.

Fælles for sektionen er, at vi sætter fokus på høj faglig kvalitet, styrket inddragelse af barnet og den unges perspektiv i egen sag, og vi insisterer på et tæt samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne besættes på overenskomstvilkår efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Dina Mohammad telefon 96 11 52 23, Teamleder Malene Madsen telefon 96 11 52 46 eller sektionsleder Lillian Skovby Storbank telefon 96 11 52 37. Læs også mere på www.holstebro.dk.

Ansøgningen

Send din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside. Ansættelsessamtalerne afholdes løbende. Opslaget tages ned senest 15. december 2025.

apartmentVIA University CollegeplaceHolstebro
Du er en frisk og positiv teamspiller, der sammen med dine kolleger tager ansvar og planlægger at nå jeres fælles mål. VIA Campus Holstebro ligger på Gl. Struervej 1a, 7500 Holstebro. Dine opgaver Du skal i tæt samarbejde med dine kolleger sørge for at hele...
apartmentBone's Restauranter A/SplaceHolstebro
Er du VÆRTENS bedste kollega og er du interesseret i at være en del af en arbejdsplads, hvor der er fart over feltet, hvor vi har vores gæster i fokus, men samtidig har det sjovt? Ser du også dig selv som en engageret og god kollega, som leverer...
thumb_up_altAnbefalede

Kundesupporter til FTZ Holstebro

placeHolstebro
Flere fordele. For dig. For fremtiden. Kundesupporter til FTZ Holstebro Vil du være med til at styrke vores kundesupport? Er du passioneret omkring at hjælpe andre og yde god kundeservice? Så lad os høre fra dig.Vi søger...