Social- og sundhedshjælper til Viben i København NV – vil du skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med erhvervet hjerneskade?

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Brænder du for at gøre en forskel?
Motiveres du af at blive fagligt udfordret?
Trives du med at arbejde tæt sammen med beboere, hvor pædagogik går hånd i hånd med det sundhedsfaglige?
Sætter du pris på et hold af kolleger, der har let til grin, og hvor der er plads til faglig sparring og oplæring?
Og er det vigtigt for dig at have en nærværende kontakt med ledelsen?

Så læs videre og bliv en del af vores dygtige team.

Om Viben

Viben er et døgntilbud efter servicelovens § 105 og en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har 36 beboere i alderen fra 18-80 år fordelt på fire etager med ni beboere på hver afdeling.

Få et indblik i hverdagen hos Viben – et fagligt stærkt og omsorgsfuldt bo- og dagtilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Mød teamet og bliv inspireret af den meningsfulde hverdag, vi skaber sammen. Klik her og se en video fra Viben.

Vi tilbyder
  • en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på kvalitet
  • en arbejdsplads, hvor nærvær og omsorg er i fokus i alle relationer
  • mulighed for at bruge og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • gode og kompetente kolleger, som samarbejder på tværs af huset
  • en organisation i løbende forandring med mulighed for udvikling
  • et godt arbejdsmiljø
  • et læringsmiljø med sparring fra social- og sundhedsfaglige kolleger, ergo- og fysioterapeuter
Vores faglige tilgange
Vi arbejder med hverdagsrehabilitering ud fra bl.a.
  • neuropædagogik
  • Low Arousal
  • konfliktnedtrapning/mindsteindgrebsprincippet
  • en individuelt tilpasset tilgang til beboerne
  • rehabilitering
  • alternative kommunikationsmidler
  • sanseorienteret tilgang
  • sundhedsfaglig tilgang

Vi søger dig, der brænder for at arbejde med mennesker med erhvervet, medfødt eller progredieret hjerneskade og kan støtte beboerne i meningsfulde, selvstændige og selvbestemmende hverdagsrehabiliteringsforløb.

Som kontaktperson indgår du i teamet omkring beboerne og varetager både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, herunder kateterpleje, sårpleje og medicinhåndtering – og dette vil du blive oplært i.

Du bidrager til at skabe en aktiv og meningsfuld hverdag for beboerne med tydelig kommunikation, neuropædagogisk tilgang, nærvær og stærke relationskompetencer. Alle beboere har behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Din profil
Vi forventer, at du
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • brænder for at skabe selvstændighed, livskvalitet og mening for beboerne
  • kan kombinere pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver – også de tunge plejeopgaver
  • har gode samarbejdsevner, tager ansvar og bidrager til afdelingens udvikling
  • kan bevare ro og overblik, koordinere og dokumentere (fx i DOMUS)
  • har mod på udfordringer og lyst til at arbejde efter kontaktpersonsprincippet

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med start den 1. december 2025 eller snarest muligt. Arbejdet indebærer dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 2. uge. Dagvagter ligger typisk kl. 07.15-15.15, aftenvagter kl. 15-22/23.00. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi har røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af vores afdelingsleder Stephan J. Veislinger på 21 58 96 12, Monika N. Sommer på 24 77 08 56 og Pernille F. Birch på 21 58 19 92. Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os efter aftale.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 27. oktober 2025

Vi indkalder til samtaler løbende. Vi holder samtalerne på Vibevej 8 i København NV.

apartmentRødovre KommuneplaceRødovre, 10 km fra København
Om jobbet Social- og sundhedshjælper til Aftenvagt, 24 timer ugl. på plejehjemmet Engskrænten Er du vores nye kollega? Vores kollega skal på efterløn så derfor søger vi en ny, dygtig og motiveret social- og sundhedshjælper på plejehjemmet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
social- og sundhedshjælpere til dag-, aften- og nattevagter. Dit arbejdssted vil være i hjemmeplejen og på plejehjemmene i Københavns Kommune. Du er freelanceansat tilkaldevikar og har friheden til selv at ønske arbejdstid og arbejdsplads via din profil...
apartmentEgedal KommuneplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
Ledige stillinger Opret jobagent Log påMin profilMin profil Ølstykke hjemme- og sygepleje søger social- og sundhedshjælper til dagvagt hver 3. weekend Vi søger en social- og sundhedshjælper, der ønsker...