Chefkonsulent til team Dataplatform

apartmentRegion Syddanmark placeKolding calendar_month 

Chefkonsulent til team Dataplatform Vi søger en chefkonsulent, der har erfaringer med både ledelse og dataplatforme. En leder, der skal stå i spidsen for opbygningen af et datateam, som skal sikre den daglige styring og udvikling af regionens dataplatform.

Det er en unik mulighed for at bringe dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer i spil og stå i spidsen for et af regionens vigtigste initiativer
  • etablering og udbygning af en dataplatform – både teknisk og organisatorisk
  • i tæt samarbejde med interessenter og systemansvarlige.

Region Syddanmark har en digitaliseringsstrategi, der skal der skal sikre let adgang til aktuelle, standardiserede og validerede data til gavn for såvel klinikerne som forskere og de administrative medarbejdere i regionen.

For at indfri ambitionerne i strategien, skal der skabes en dataplatform (eller data-økosystem), der understøtter behovet for data på tværs af domæner og systemer.
Fokus på daglig styring og udvikling Basisplatform er et funktionsområde i den centrale it-organisation (Regional IT).

Funktionsområdet består af 28 medarbejdere, som fokuserer på daglig styring og udvikling af en række basale og understøttende it-systemer og platforme, så de matcher brugernes behov og sikrer, at brugerne kan bevare fokus på deres kerneopgave.

Basisplatform har ansvaret for en lang række systemområder (ca.
200 systemer) og services, f.eks.
telefoni, klient-server OS, Identity management, Mobile Device Management, virtualiseringssoftware, Citrix-platform, integrationsplatforme samt produkter inden for infrastruktur/operationel sikkerhed.
Derudover har vi også ansvaret for en bred vifte af tilknyttede services f.eks.
ITSM-processer, CMDB og it-områdets ServiceNow-platform.
Som et væsentligt element i digitaliseringsstrategien, skal der etableres en dataplatform, der tager afsæt i regionens nuværende datalandskab, som understøtter behovene for at data anvendes på tværs af domæner og systemer.
Din rolle Som chefkonsulent indgår du i ledelsesteamet i funktionsområdet Basisplatform, og sammen håndterer I den faglige ledelse af området.
Sammen med dine kolleger i ledelsesteamet skal du sikre, at vi i fællesskab løfter og udvikler funktionsområdets opgaver, og dit fokus vil naturligt være på regionens dataplatform.

Konkret vil dit arbejdsfelt bestå af en blanding af faglige og ledelsesmæssige opgaver: Fagligt: Du er drivkraften og det fagligt fyrtårn i etableringen og udviklingen af regionens dataplatform Du indgår i arbejdet med at sikre datas anvendelse på tværs af domæner og systemer med afsæt i dit ansvar for dataplatformen Du koordinerer løbende opgaveløsninger med resten af Regional IT samt Region Syddanmarks øvrige interessenter for dataplatformsområdet.

Ledelsesmæssigt: Du bidrager aktivt til ansættelses- og introduktionsforløb, MUS m.v.

efter aftale med funktionschefen Du afholder statusmøder med medarbejdere i dit team med fokus på den faglige udvikling, koordinering og prioriteringer af indsatser Du er synlig og tilgængelig for medarbejderne og fungerer som en sparringspartner, der giver feedback på opgaver og initiativer Du har fokus på trivsel og samarbejde i datateamet.

Om dig Du har en positiv tilgang til samarbejde og evner at motivere med udgangspunkt i empati og forståelse for det faglige fællesskab, som du bliver en del af.

Samtidig forventes det, at du kan lytte dig til kernen af komplekse problemstillinger og sætte dig igennem, når situationen kræver det.

Derudover har du: Stærk forståelse af dataplatformsteknologier (f.eks.

datalakes, datalagre, ETL/ELT-processer) God viden om dataarkitektur, design, datamodellering samt integrationsmønstre og

-teknikker Bred erfaring med data engineering-værktøjer, databaser, analyseplatforme, AI-platforme, automatiseringsplatforme og datakataloger Solid forståelse for den forretningsmæssige værdi af data God forståelse for datasikkerhed og overholdelse af regler God forståelse for datastyring og master data management Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner Kan skabe overblik samt beskrive og formidle komplekse problemstillinger.

Din nye arbejdsplads Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser, hvor Regional IT er den centrale it- og driftsorganisation med omkring 450 medarbejdere.
Regional IT har medarbejdere på flere lokationer i regionen, og du vil få arbejdsplads i enten Odense eller Kolding – alt efter hvad der passer bedst i forhold til hvor du bor.
Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi anvendes for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere og til gavn for borgerne.
Vi arbejder struktureret med ledelse og lægger vægt på personlig udvikling, så vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at de kan løse deres opgaver.
Derudover arbejder vi målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse.
Hverdagen hos os er præget af tillid og vi vægter vores trivsel højt.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske og vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.
Yderligere information Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionschef Morten Hansen, tlf.
29 20 11 84.
Du kan også læs mere om Regional IT som arbejdsplads på regionsyddanmark.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – forventeligt den 1.
marts 2026. Din ansøgning Der er ansøgningsfrist den 11.
januar 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 15.
januar og anden runde 22.
januar. Mellem samtalerne vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Regionshuset i Vejle huser Region Syddanmarks administration.

Vi er ca. 700 engagerede og kompetente medarbejdere, som understøtter drift og udvikling inden for sundheds-, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Vores opgaver spænder vidt
  • lige fra planlægning, tværsektorielt samarbejde, analyser, strategier og økonomi til IT, HR, kommunikation og service.
Medarbejdernes faglige udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt i Regionshuset for konstant at kunne højne servicen til regionens borgere.

DepartmentRegional IT Position categoryIT-medarbejder Chefkonsulent Chefkonsulent Work hours37 WorkplaceKolding, Odense Contact Morten Hansen Funktionschef 29 20 11 84 Reference234480 Application due11-01-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle, 25 km fra Kolding
Chefkonsulent og Front-end BI specialist med ansvar for BI-produkter og brugeroplevelser Brænder du for at skabe intuitive og brugervenlige grænseflader, der gør komplekse data overskuelig og let tilgængelig? Har du erfaring med BI-front-end...
apartmentRegion SyddanmarkplaceKolding
Halvorsen på tlf. 20 22 74 34 eller chefkonsulent Merete Juhler på tlf. 24 59 81 84. Du kan læse mere om Regional IT som arbejdsplads på regionsyddanmark.dk. Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt...
apartmentGenitor ApSplaceRødding, 29 km fra Kolding
chef.Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Henrik B. Larsen på tlf. 3017 1391 eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Winther-Brønnum på tlf. 2193 0783 eller chbr@genitor.dk.Ansøg...