4 erfarende jordemødre til delestillinger mellem fødegang og barselsafsnit 5033/34 på Rigshospitalet

apartmentRegion Hovedstaden placeKøbenhavn calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger 4 erfarende jordemødre til delestillinger mellem fødegang og barselsafsnit 5033/34 på Rigshospitalet Juliane Marie Centret Vil du arbejde med hele det obstetriske forløb – og være med til at forme fremtidens barselspleje?
Nu har du muligheden for at blive en del af fire delestillinger, hvor du arbejder både på fødegangen og på barselsafsnit 5033/34. Hos os arbejder vi målrettet med at skabe mere sammenhængende og familiecentrerede patientforløb. Vi tror på, at kvaliteten styrkes, når vi som fagpersoner følger familien på tværs af fødsel og barsel – og når vi samarbejder tæt om hele forløbet.
Delestillingen giver dig derfor en unik mulighed for at udvikle en bred obstetrisk faglighed og samtidig bidrage aktivt til at styrke sammenhængen mellem fødegang og barsel. Samtidig er vi i gang med at udvikle fremtidens barselspleje frem mod Mary Elizabeths Hospital i 2027, hvor barselsafsnittene samles, og hvor vi i endnu højere grad kommer til at arbejde med at holde mor, barn og partner samlet gennem hele indlæggelsen.
Barselsafsnit 5033/34 er et specialiseret barselsafsnit, hvor vi modtager kvinder med medicinske og kirurgiske sygdomme eller komplikationer efter fødslen. Det betyder, at du hos os møder familier, hvor fødselsforløbet kan være mere komplekst, og hvor klinisk blik, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien er afgørende.
Vi modtager blandt andet patienter med sygdomme som diabetes, præeklampsi, hjertesygdom og stofskiftesygdomme samt kvinder, der har haft fødselskomplikationer eller har behov for tæt observation efter fødslen. Afsnittet har i dag 24 sengepladser samt en opvågningsfunktion med plads til tre patienter, hvor kvinder observeres og behandles efter kejsersnit eller andre fødselskomplikationer.
I forbindelse med etableringen af fire nye familiestuer udvider vi afsnittet til i alt 28 sengepladser. På familiestuerne kan mor, barn og partner være samlet under hele indlæggelsen. Stillingerne er organiseret som de øvrige delestillinger i huset, hvor du arbejder tre uger ad gangen på skift mellem fødegang og barselsafsnit.
På barselsafsnittet arbejder du i 8-timers vagter – også i weekender. Stillingerne er på fuld tid, med en eventuel aftale om normreduktion. Du oppebærer fortsat fødegangstillægget, da 50 % af din arbejdstid ligger på fødegangen. Ferie og omsorgsdage fordeles så vidt muligt ligeligt mellem de to afsnit.
Da stillingen er en delestilling, ser vi gerne, at du er en erfaren jordemoder. Hvis du får stillingen, finder vi i fællesskab den ledelsesmæssige forankring, der giver bedst mening. Du vil få et individuelt tilpasset introduktionsforløb, som tager afsæt i dine kompetencer, så du bliver tryg i begge funktioner, inden du får selvstændigt ansvar.
Vil du vide mere? Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale eller komme forbi til en kop kaffe og se vores afsnit. Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff tlf. 35 45 51 39 eller oversygeplejerske Iben Toftegaard 35 45 76 26 Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag d.
22. april 2026. Vi vil indkalde og afholde samtaler løbende. Søg stillingen via linket: Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. Fakta Jobtype Jordemoder Arbejdssted Rigshospitalet Arbejdstid 37 timer Jobnummer 267998 Ansøgningsfrist 22-04-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Lise Jul Scharff [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.

Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.

Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Sterilcentral er en af de mest automatiserede sterilcentraler i verden. Den Fælles Sterilcentral består af to matrikler, hvor den ene er placeret på Rigshospitalet og den anden på Herlev Hospital. De to matrikler skal i fremtiden forsyne regionens hospitaler...
apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Cheflæge til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet En stilling som cheflæge ved Region Hovedstaden, Rigshospitalets...
apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske søges til spændende kombination af medicinsk og kirurgisk sygepleje på Rigshospitalet Hos os bliver du en del af et team...