Studentermedhjælpere til Lægemiddelstyrelsens enhed for Medicinsk Udstyr (tidsbegrænset ansættelse)
Vi søger studentermedhjælpere til tidsbegrænsede stillinger med ansættelse hurtigst muligt og frem til årets udgang. Vi tilbyder fleksible rammer, et stærkt fagligt miljø og et studiejob, der udvikler dig. Dine primære arbejdsopgaver I sektion for Udvikling af Medicinsk Udstyr arbejder vi med administration af de to europæiske forordninger ang.
medicinsk udstyr og in vitro-diagnostik. Disse kaldes i daglig tale MDR og IVDR. Forordningerne finder direkte anvendelse i Danmark. Du vil blive involveret i et i et bredt spektrum af opgaver: Sagsoprettelse og journalisering Behandling af lavrisiko hændelsessager Udarbejdelse af eksportcertifikater Publicering af sikkerhedsmeddelelser Ad hoc-opgaver efter behov Du vil blive godt oplært og er aldrig alene om opgaverne.
Som studentermedhjælper vil du få en central rolle i vores arbejde med spændende og varierende opgaver, der gør en forskel for patienter og borgere. Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du er i gang med en relevant universitetsuddannelse inden for sundheds- eller naturvidenskab og har lyst til at få indblik i arbejdet med medicinsk udstyr.
Du er nysgerrig, struktureret og grundig i din tilgang til opgaverne, og du trives både med at arbejde selvstændigt og sammen med andre. Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk, er tryg ved IT og lærer hurtigt nye systemer at kende. Vi leder efter engagerede studentermedhjælpere, der vil være med til at sikre sikkerheden ved alt fra plastre og proteser til pacemakere, smartwatches og sundhedsapps.
Det er en oplagt mulighed for dig, der vil kombinere dit studie med meningsfuldt arbejde og få praktisk erfaring inden for et spændende fagområde. Ansættelsesperiode: Frem til 31. december 2026 (tidsbegrænset) Vi tilbyder Et meningsfuldt job med faglig udvikling og indblik i myndighedsarbejde Et engageret, uformelt og socialt arbejdsmiljø Gratis fitness, god kantine og udsigt over Københavns havn Fleksibel arbejdstid med hensyn til eksamener Central beliggenhed på Islands Brygge Om Enhed for Medicinsk Udstyr Lægemiddelstyrelsens Enhed for Medicinsk Udstyr har myndighedsansvaret for at overvåge sikkerheden af medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra det først afprøves i sundhedsvæsenet og til det tages af markedet.
I enheden behandler vi bl.a. hændelsesindberetninger, giver tilladelse til kliniske afprøvninger, fører tilsyn medbemyndigede organer, udfører inspektioner af virksomheder og foretagermarkedsovervågning af medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr er reguleret af to EU-forordninger (MDR og IVDR), der finder direkte anvendelse i Danmark.Vi er bl.a. med til at udarbejde europæiske retningslinjer på området og arbejder for at være drivende i EU på temaer som kunstig intelligens i medicinsk udstyr, klima og miljø samt skabe samspil med horisontale EU-lovgivninger på området. Vi er omkring 50 medarbejdere, herunder 6 studerende som har fokus på høj faglighed, samarbejde og trivsel.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansminiteriet og HK-stat. I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til specialkonsulent Sandra Pedersen på 23397816.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk. Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 21-22. Om Lægemiddelstyrelsen Vi er ca. 650 medarbejdere, som samarbejder om at sikre, at alle i samfundet kan få effektiv og sikker medicin og medicinsk udstyr – både når vi for eksempel går på apoteket, bliver behandlet på sygehuset eller vores dyr har brug for behandling.
Vi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Medarbejdernes trivsel og Lægemiddelstyrelsens resultater hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt for os at have en arbejdsplads med meningsfuldt arbejde, høj faglighed og udviklingsmuligheder – i balance med gode rammer for sundhed og trivsel.Vi prioriterer derfor også en sund kantine, træningsfaciliteter, kontormotion, store, lyse lokaler på Islands Brygge i København, og mulighed for hjemmearbejde. Lægemiddelstyrelsen har røgfri arbejdstid. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 14-05-2026 Tiltrædelsesdato: Start hurtigst muligt Følg oss Hjemmeside LinkedIn Twitter Del/Skriv ut Vision Forrest i nationalt og internationalt samarbejde. Mission Vi skaber værdi for borgere, dyr og samfund med effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr.
Fire strategiske pejlemærker: Værdiskabende vidensdeling og sagsbehandling Bedre brug af data og ny teknologi Internationalt engagement Fantastisk arbejdsplads