Vikar til Resursen

apartmentRen Forsyning Mariagerfjord ApS placeHobro calendar_month 

Ren Forsyning søger vikar til vores genbrugsbutik Resursen

Bliv en del af vores team, og vær med til at gøre en positiv forskel – både for miljøet og for vores lokalsamfund. Har du lyst til at arbejde i en genbrugsbutik med fokus på genbrug og arbejde med menneskelige resurser? Elsker du at yde service i topklasse med kunden i centrum?

Og kan du se dig selv i et arbejde, hvor dagene aldrig er ens, og hvor de +10.000 skridt på en dag nemt nås, så fitnessabonnementet snildt kan opsiges.

Stillingen på op til 37 timer/uge er et tidsbegrænset vikariat med start snarest muligt og minimum indtil foråret 2027. Du vil indgå i vagtplan, og du skal være parat til at arbejde fast hver 3. weekend.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • indsamling af genbrug fra vores Genbrugspladser, hvor du kører ud med vores varevogn på de 4 andre Genbrugspladser for at tømme og sortere resursecontainerne
  • gøre butikken indbydende og klar til åbning i form af oprydning, opbøjling af tøj og rengøring
  • daglig drift i form af sortering, vurdering og klargøring af store mængder af effekter fra genbrugspladsen til salg i butikken samt spotte ”genbrugsguldet”
  • betjene kunder imødekommende og serviceminded

Dine kvalifikationer kunne være, at du:

  • har kendskab til butiksdrift og øje for et højt serviceniveau
  • har en positiv og rummelig personlighed i mødet med kunder og kollegaer
  • er stabil, fleksibel og god til at bevare roen og overblikket, når der er travlt
  • har interesse for genbrug og affaldsminimering
  • har lyst til at vejlede borgere, kolleger og praktikanter om genbrug og sortering
  • har kørekort kat. B

Om Resursen

Resursen er mere end bare en genbrugsbutik – vi er et socialt ansvarligt fællesskab, der arbejder aktivt med FN’s verdensmål om bæredygtig produktion og anstændige job. Hos os handler det om bæredygtighed, miljø og cirkulær økonomi gennem øget genbrug og affaldsminimering.

Samtidig skaber vi meningsfulde jobmuligheder ved at fungere som træningsbane for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Endelig er Resursen et læringscenter, der guider vores kunder til en mere miljøvenlig adfærd.

Som en del af vores team vil du være med til at opfylde de nationale klimamål ved at fremme forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald.

Vi samarbejder aktivt med lokalområdet, skoler og uddannelsesinstitutioner, humanitære organisationer og meget mere.

Praktisk info
  • Resursen er placeret ved genbrugspladsen, Humlemarken 5, 9500 Hobro.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende 3F overenskomst og et lønniveau på ca. 300.000 kr./år plus pension.
  • Ansøgninger modtages kun elektronisk.
  • Ansøgningsfrist tirsdag den 9. august 2025, men vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder til samtaler løbende. Så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest inden ansøgningsfristen.
  • Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sussie på tlf. nr. 27 24 63 45.

Ren Forsyning Mariagerfjord opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentRegion MidtjyllandplaceRanders, 25 km fra Hobro
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Vikar for uddannelseslæge ved Kvindesygdomme og fødsler, Regionshospitalet...
apartmentHandicapformidlingenplaceSpentrup, 19 km fra Hobro
sygdom, ferie og når jeg skal til arrangementer med overnatning. En stilling vil være ca. 30-33 timer om ugen i gennemsnit. Du bliver en del af et team med 3-4 fastansatte + afløsere/vikarer. Du skal også kunne arbejde lørdage og søndage. Sovende...
apartmentFonden LandlystplaceHadsund, 21 km fra Hobro
Om arbejdet: Vi har brug for vikarer, der kan arbejde hver 2. weekend. Du har på sigt mulighed for at få faste vagter. Der er også mulighed for vagter ved sygdom, kurser og ferie m.m. Din profil: Der er tale om vagter på børneområdet...