Kontorchef til Styring og Kvalitet - Vejledning på virksomheds- og motorområdet

apartmentSkattestyrelsen placeHjørring calendar_month 
Kontorchef til Styring og Kvalitet - Vejledning på virksomheds- og motorområdet Vil du stå i spidsen for at udvikle og sikre høj kvalitet i vejledningen til virksomheder og på motorområdet – og være med til at sætte retning for, hvordan god vejledning omsættes til praksis i en kompleks driftsorganisation?
En central driftsopgave Vejledning er en af Skattestyrelsens vigtigste kerneopgaver. Hvert år hjælper vi borgere og virksomheder gennem ca. 2 mio. telefonopkald, 200.000 skriftlige besvarelser og 425.000 chatbot-henvendelser. Driften er vores fundament, og den gode vejledning er afgørende for, at borgere og virksomheder får korrekt og anvendelig hjælp første gang.
Sæt retning for kvalitet og sammenhæng i vejledningen Som kontorchef får du en central rolle i arbejdet med vejledningen på virksomheds- og motorområdet. Kontoret er omdrejningspunkt for at sikre høj faglig kvalitet og ensartet kundebetjening i tæt samspil med de enheder og ledere, der har driftsansvaret.
Det betyder, at kontoret arbejder på tværs af vejledningsenhederne på virksomheds- og motorområdet, hvor du sætter retning for den gode vejledning og arbejder med at udvikle og forankre kvalitet, kompetencer og fælles standarder for vores +400 vejledere.
Med afsæt i driften er du med til at identificere mønstre i henvendelser og omsætte indsigter til konkrete forbedringer i vejledningen. Du bidrager til at styrke sammenhængen mellem faglighed, borgernes behov og de løsninger, vi stiller til rådighed – både i den direkte kontakt og gennem og digitale indsatser.
Samarbejde, styring og udvikling Du får et tæt samarbejde med underdirektøren og to øvrige kontorchefer og indgår i den samlede ledelse af Vejledning sammen med funktionslederne. Vejledning arbejder med tre spor: drift, automatisering og forebyggelse.

Driften er kernen, men du spiller samtidig en vigtig rolle i at prioritere og drive initiativer, hvor automatisering og forebyggelse kan reducere unødige henvendelser og styrke brugeroplevelsen. Sammen med resten af ledergruppen vil du blandt andet: sætte en tydelig retning for kvalitet og ensartet vejledning på virksomheds- og motorområdet omsætte data og indsigter fra driften til konkrete forbedringer i vejledning og kunderejser sikre et stærkt samspil mellem styringskontor og driftsenheder identificere og realisere potentialer inden for automatisering og forebyggelse understøtte en effektiv ressourceanvendelse og løbende optimering af arbejdsgange facilitere samarbejde og skabe følgeskab blandt ledere og medarbejdere.

Synlig ledelse tæt på driften Vejledning består af 17 enheder, hvoraf 7 er virksomhedsvejledning, 10 er borgervejledning og 3 er styringskontorer fordelt på flere lokationer. Du faciliterer lokale ledermøder i Nord og sikrer sammenhæng mellem den lokale drift og den samlede nationale styring.
En vigtig del af rollen er synlig ledelse i Hjørring. Da ledelsen er geografisk fordelt, og din underdirektør ikke er til stede dagligt, er det afgørende, at du prioriterer fysisk tilstedeværelse og går forrest i at skabe retning, følgeskab og sammenhæng i hverdagen.
En leder med blik for kvalitet, drift og mennesker Du har ledelseserfaring fra en stabslignende funktion i en større virksomhed enten offentlig eller privat. Med din erfaring formår du at skabe retning og sammenhæng i samarbejde med andre ledere.
Du arbejder struktureret med kvalitet og udvikling og trives tæt på driften, hvor du er en synlig og tilgængelig leder. Du har erfaring med eller forståelse for service-level management herunder optimering af svartider, kundebetjening, ressourceallokering m.m. Du er en tydelig og energisk leder, som skaber retning og overblik, og du har en særlig evne til at gøre det komplekse forståeligt for andre.
Du lykkes gennem dine medarbejdere og har et vedvarende fokus på at udvikle både organisationen og de mennesker, der er en del af den. Du har en stærk evne til at omsætte faglighed til klar og brugbar vejledning og motiveres af at skabe resultater gennem andre.
Samtidig bidrager du aktivt til fællesskabet i ledergruppen og til at udvikle organisationen som helhed. Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning og CV bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 8. juni 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Allan Vestergaard Hansen på 72370068 eller underdirektør Maren Bach Grønbæk på 72374028.
Send en sms forud for at aftale tidspunkt. Vi forventer at holde første samtaler den 16. juni og anden samtaler den 25. juni. For ansøgere, der går videre i processen, indgår en personprofilanalyse samt en logiktest og evt. case som en del af rekrutteringsprocessen.
Inden ansættelse indhentes der straffeattest og referencer. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37.
Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige.
Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatteministeriets koncern.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Parallelvej 11 9800 Hjørring. Forventet tiltrædelse er den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. Om Skattestyrelsen ’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’ Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.
Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver.
Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere. Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk. Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID161851 Application due08-06-2026 Start date01-09-2026 WorkplaceParallelvej 11 9800 Hjørring Contact Allan Vestergaard Hansen Kontorchef E-mail 72370068 Maren Bach Grønbæk Underdirektør E-mail 72374028 E-mail E-mail Homepagehttps://sktst.dk/job-og-karriere More vacant positions Follow us

apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
Vil du være med til at opbygge et nyt center og yde en høj og kvalificeret service til borgere og medarbejdere i Sundhedscenter Hjørring, så søger vi lige nu en receptionist. Administrationscenter for Socialområdet og Sundhedsområdet er en del...
apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
Brænder du for at arbejde med mennesker – og ønsker du et studierelevant job, hvor du får skarpere kompetencer og værdifuld erfaring? Vi søger pædagogstuderende og sygeplejestuderende til vores vikarteam på Botilbuddene Elsagervej. Om jobbet Som...
apartmentHandicapformidlingenplaceHjørring
OMRÅDE: 9800 Lønstrup LIDT OM MIG: Jeg er 71 år og bor i et hus med min hustru. Jeg er pensioneret psykolog. Jeg interesser mig bl.a. for sport og musik og jeg er socialt anlagt og nyder også at opholde mig i haven og i naturen. Jeg lægger vægt på...