Vi søger en leder, der vil være med til at forme noget fra bunden
Plasmacenteret er en del af Afdeling for Klinisk Immunologi, hvor vi tapper plasma fra donorer til brug i livsvigtig medicinproduktion. Plasmacentret forventes, når det er fuldt etableret at omfatte 30 tappelejer og over 20 medarbejdere, med daglig drift fra morgen til aften.
Nu mangler vi den rette person til at sætte retning, skabe kultur og få hverdagen til at spille. Det er ikke en stilling, hvor alt er givet på forhånd. Tværtimod. Her får du mulighed for at præge, udvikle og bygge op – sammen med et engageret team og med respekt for både produktionens krav og de mennesker, der gør arbejdet muligt.
Du er selv med til at forme teamet. Vi søger en leder der allerede kan starte den 1. juli 2026 eller efter nærmere aftale. Vi leder efter en erfaren leder, der trives i spændingsfeltet mellem struktur og menneskelighed. Du kan stå solidt i en hverdag med klare krav til kvalitet, drift og effektivitet – og samtidig møde frivillige donorer i øjenhøjde med nærvær og forståelse.
Du ved, at begge dele er afgørende, og du formår at balancere dem uden at miste retning. Du er robust, tænker nyt og tør udfordre vaner, når det giver mening. Ikke for forandringens skyld, men for at skabe noget, der fungerer bedre – for både medarbejdere, donorer og afdelingen som helhed.
Du har hjertet med i dit arbejde og tager ansvar, også når det kræver, at du træder ind i driften og får tingene til at ske. Erfaring fra sundhedsvæsenet, bloddonation eller beslægtede områder er en fordel, men vi opfordrer også kandidater med stærk ledelseserfaring fra andre sektorer til at søge.
Vi er mindre optaget af din faglige baggrund og mere nysgerrige på dine kompetencer som leder og menneske. Du kan komme fra flere veje – det vigtigste er, at du kan skabe følgeskab, bevare overblikket og samtidig være tæt på hverdagen. Her får du en mulighed for ikke bare at lede, men at bygge noget op, der gør en reel forskel.
Vi lægger vægt på, at du: Har solid ledererfaring med relevante kompetencer Trives med at have mange bolde i luften og bevare overblikket Har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt Tænker strategisk og bidrager med fremtidsperspektiver Arbejder struktureret, selvstændigt og skaber tillidsfulde relationer Vi tilbyder dig: En grundig oplæring En selvstændig og meningsfuld stilling med stor indflydelse Et spændende miljø med høj kompleksitet og betydning Et tæt samarbejde med ledelsen og andre faggrupper Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Et arbejdsmiljø med fleksibilitet og respekt for work-life balance Praktisk information Stillingsbetegnelse: Leder Arbejdssted: Rigshospitalet, Borgervænget Arbejdstid: 37 timer pr.
uge Ansættelse: Fast stilling Løn: Efter gældende overenskomst Ansøgningsfrist: 29.maj 2026 Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 24 Tiltrædelse: Efter aftale Et af målene i organisationens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion.Rigshospitalet er røgfrit. Har du spørgsmål? Kontakt Tanja Tellier, Chefbioanalytiker, på tlf. 3545 3471 eller mail Tanja.Tellier.01@regionh.dk. Send din ansøgning og CV senest 29. maj 2026. Ansøgning incl. CV, autorisationsbevis samt relevante oplysninger sendes elektronisk via linket i opslaget.
Klar til at stå i spidsen for et plasmacenter i en afdeling, der gør en forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig. Fakta Jobtype Leder Arbejdssted Rigshospitalet Arbejdstid 37 Jobnummer 268470 Ansøgningsfrist 29-05-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Tanja Tellier Chefbioanalytiker 35453471 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.
Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.