IT specialist eller Systemingeniør til arbejde med C4S, Droner og CIS

apartmentForsvaret placeAarhus calendar_month 
IT specialist eller Systemingeniør til arbejde med C4S, Droner og CIS Vi søger en innovativ medarbejder, som vil støtte og drive den teknologiske udvikling inden for Marinehjemmeværnets operative kapaciteter. Om os Marinehjemmeværnet samarbejder tæt med Søværnet om farvandsovervågning, bevogtning, søredning og havmiljø.
Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommuner løser vi også samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og har ansvar for ca. 2.000 frivillige marinere, som udgør den operative indsatsstyrke. Den militære profil styrkes løbende for at understøtte Danmarks forsvarsplaner.
Der er ansat omkring 40 civile og militære medarbejdere fra kontorerne i Ringsted og Brabrand, som støtter de frivillige med at løse Marinehjemmeværnets kerneopgaver . Vi arbejder i en uformel kultur med varierede og ofte uforudsigelige opgaver, hvor trivsel og udvikling prioriteres.

Tjenesten er unik, da den bygger på frivillighed og lyst for dem som sejler i vores fartøjer, hvilket stiller særlige krav til ledelse og menneskelig forståelse for de fastansatte i staben. Om stillingen Du vil i stillingen have ansvaret for udvikling og drift af operative systemer inden for Command, Control, Communications, Computers and Security, (C4S) samt de mere militære systemer inden for Communications & Informations Systems, (CIS) hvilket indbefatter radio- og satellitkommunikation, militære netværk, kryptering og informationssikkerhed og føringsstøttesystemer.

Du vil derudover være hovedansvarlig for udviklingen og driften af Marinehjemmeværnets kommende undervands- og luftdronekapaciteter samt antidronekapaciteter, hvilket er et område, som udvikler sig og bliver en vigtig støtte til den operative opgaveløsning.
Dine opgaver består i at sagsbehandle, udvikle, drifte, planlægge og lede projekter inden for ovenstående opgaver. Dette foregår i tæt samarbejde med Hjemmeværnets andre myndigheder, Søværnet samt Marinehjemmeværnets flotiller. Marinehjemmeværnet står over for en snarlig udskiftning af eksisterende små som store fartøjer.
Du vil her være med til at sætte dit præg på hvordan systemer og teknologi bedst implementeres og anvendes til de operative indsættelser. Om dig Du er uddannet IT specialist, ingeniør, eller måske har du en uddannelse som du mener kan bringe dine kompetencer i spil til at løse ovenstående opgaver.
Du kan udvikle og omsætte koncepter i praksis og kommunikerer klart både internt og med de frivillige. Du skaber forståelse og opbakning omkring dit arbejde. Med din strukturerede og udadvendte tilgang er du god til at opbygge relationer – en vigtig evne i samarbejdet med Marinehjemmeværnets frivillige.
Du trives i et komplekst ledelsesmiljø, ser sager fra flere vinkler og handler effektivt med tydelige resultater. Erfaring fra Forsvaret er en fordel, men ikke et krav. Du er helhedsorienteret, empatisk og samarbejder godt på tværs af organisationen og med eksterne partnere.
Du kommunikerer ubesværet og uformelt med alle, og udstråler både virkelyst og engagement i denne meningsfulde rolle. Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for It-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.

Arbejdsstedet er i Ringsted eller Brabrand. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Ammitsbøl på tlf. 7216 3613. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon 3266 5557.
Ansøgningsfristen er den 2. november 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 47. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Marinehjemmeværnet Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for maritim bevogtning, farvandsovervågning, søredning og havmiljø. Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver.
Vi dækker hele Danmark og er bl.a. ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.100 aktive frivillige marinere. Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere, ombord på Hjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder.
Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone.
Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige plan.

Du skal forvente, at din kompetenceudvikling og frihed til at virke prioriteres højt hos os. Fakta Application due31-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeCivile stillinger WorkplaceVest- og Sydsjælland, Østjylland Workplace Contact Daniel Kjærgaard Ammitsbøl OK/SEKCH E-mail 72163613 Liv Malene Rasmussen E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/ Share/Print

local_fire_departmentHaster

IT Operations Manager

apartmentBeierholm RekrutteringplaceAarhus
Karrieremenu Start Job Medarbejdere Kunder Medarbejder Log ind Kandidat Log ind på Connect Hjemmeside beierholm.dk Facebook X LinkedIn Mail IT...
apartmentBørne- og UndervisningsministerietplaceAarhus
Tester til forretningskritiske it-systemer Vil du bruge dine evner inden for test og kvalitetssikring til gavn for tusindvis af studerende og elever? Hos os får du mulighed for at bidrage til kvalitetssikringen af de forretningskritiske it-løsninger...
apartmentRegion Midtjylland - Regionshuset ViborgplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Tester med teknisk flair til national it-løsning LUNA Vil du arbejde...