Praksismedarbejder

apartmentLægerne i Hesselager I/S V/Morten Wolf, Susanne Løchte og Martin Bo Sørensen placeSvendborg calendar_month 

Hvem er vi?

Vi er en lægepraksis på landet bestående af 4 faste læger, 5 faste personaler, samt 1 fast uddannelseslæge. Derudover har vi en stud. med og to sygeplejersker tilknyttet, som hjælper os, når det brænder på.

Vi er en lægepraksis, hvor vi dagligt har mange bolde i luften, men hvor godt arbejdsmiljø er en selvfølgelighed ligesom god patientservice, høj faglighed og kvalitet er det.

Vi tilbyder et job som omfatter:

  • Et lægehus med patienter fra alle samfundslag.
  • Et arbejde, der vil indebære en høj grad af selvstændighed, men hvor du også vil blive hjulpet sikkert og trygt i gang.
  • Mange sundhedsfaglige opgaver, hvor din hovedopgave vil være blodprøvetagning, urinundersøgelse, lungefunktionsundersøgelse, EKG-optagelse og sygebesøg med blodprøvetagning. Over tid også øreskylning, vaccinationer (inkl. børn) og sårbehandling.
  • Kontorfunktion, som vil bestå af skrankefunkton og selvstændig telefonvisitation, samt lettere administrative opgaver.
  • Efteruddannelse såvel eksternt som internt.
  • Ugentligt fælles møde med fokus på trivsel, daglig drift, udvikling, kvalitet mm.
  • Sjove og omsorgsfulde kollegaer, der ligger vægt på åben dialog.
Hvem er du?
  • Du er en frisk, dygtig og engageret person helst med en god humor.
  • Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig uddannelse, såsom Social- og Sundhedsassistent eller Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær.
  • Det vil være en fordel med tidligere erfaring fra arbejde i lægepraksis eller fra hjemmeplejen, men det er ikke et krav.
  • Du skal kunne lide at arbejde på tværs af faggrupper, gerne tænke ud af boxen og trives med at have mange bolde i luften.
  • Du skal være indstillet på at spørge en kollega, hvis du er i tvivl om noget.
  • Det vil være en fordel, hvis du har gode IT-kundskaber, vi anvender XMO journalsystem.
  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
  • Ugentlig arbejdstid 24 timer – fordelt på 4 dage. Evt. mulighed for øget arbejdstid på sigt.

Har annoncen vagt din interesse og vil du være en del af et fantastisk team, så send en ansøgning via nedenstående link (QuickApply).

Ansøgningsfrist: 15/2-2026

Jobsamtaler afholdes løbende.

Starttidspunkt: 1/5-2026

Lægerne i Hesselager, Skolevej 31-33, 5874 Hesselager, www.hesselaeger.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

placeSvendborg
Om jobbet:  •  Arbejdstimer: Ca. 15-30 timer om ugen  •  Din rolle: At tage bestillinger, lave drikkevarer, servere mad og yde en fantastisk service til vores søde gæster  •  Du vil være en del af et ungt og energisk team, hvor god stemning og samarbejde...
placeSvendborg
Har du erfaring med sejlads i de Grønlandske/Arktiske farvande, og kunne du tænke dig at blive uddannet lods i Grønland og Danmark? Så er det måske dig, vi står og mangler. DanPilot er en lodsvirksomhed i forandring og udvikling. Vi er kendt og...
apartmentSvendborg KommuneplaceSvendborg
i den på den sjove måde. I de kommende år er vi i Centerafdelingen med i et stort projekt, der hedder ”Jeg vil gerne være med”, hvor der arbejdes med legende tilgang til i udviklingen af didaktik og pædagogik. Svendborg Kommune har igangsat en spændende...