Pædagog til Børnehuset Gyvelhøjen i Galten

apartmentSkanderborg Kommune placeGalten calendar_month 
Dagtilbud Nord søger en pædagog til en fastansættelse.

Stillingen ønskes besat fra 1. december 2025. Timeantal gerne 37 timer, men kan forhandles.

Børnehuset er en integreret institution med 3 børnehavegrupper (Snudebiller, Tissemyrer og Humlebier) og en vuggestuegruppe (Mariehøns). Vuggestuen er normeret til 19 børn.
Børnehuset er normeret til i alt 76 børn i alderen 0-6 år.

Børnehuset er en stueopdelt institution, hvor børnene har en fast stue, som er deres base og hvor de hører til. Huset har åbne døre, så der er mange muligheder i løbet af dagen for at bevæge sig rundt i hele huset. Der arbejdes på egen stue og på tværs af huset i forhold til forskellige temaer/traditioner i løbet af året.

Vi har brug for en kollega, der matcher flg.
  • Du er en varm og imødekommende person med smil og latter – og har en god humor, som os andre i Børnehuset.
  • Du vægter kollegialt og forældresamarbejde højt.
  • Du er energisk, initiativrig og fagligt engageret.
  • Du er fleksibel og omstillingsparat.
  • Du har en høj faglighed, og har lyst til at arbejde målrettet og systematisk.
Vi kan tilbyde dig flg.
  • Et lille hus med gode fysiske rammer, både ude og inde.
  • En engageret personalegruppe, der løbende arbejder på at sikre et godt arbejdsmiljø.
  • Et børnehus med klare holdninger til vores pædagogik. Holdninger der hviler på anerkendende relationer og troen på at ”børn gør altid deres bedste”.
  • Et børnehus der er fælles om kerneopgaven – Sammen er vi stærkest.
  • En høj grad af frihed og ansvar for den, som tør tage det.
  • Vi arbejder og evaluerer ud fra Den nye styrkede læreplan
  • Vi arbejder teoretisk ud fra NEST, Kvalid og Det professionelle samarbejde.
  • En forældregruppe der tager aktivt del i institutionens virke.
  • Gode transportforbindelser til Aarhus og Silkeborg.
”Det er en skøn arbejdsplads. Den bedste arbejdsplads jeg har været på.”

Udtalelse fra sidst ankomne pædagog Sanne.

Vi afholder samtaler løbende.

Løn og ansættelses i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler.

Ønsker du yderligere oplysninger

om stillingen, eller ønsker du at besøge institutionen, kan du kontakte daglig leder Susanne Kragsig Holm på telefon 51 82 10 34 eller mail Susanne.kragsig.holm@skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.

Velkommen til naturligt overskud.

apartmentSkanderborg KommuneplaceHørning, 11 km fra Galten
Er du en pædagog, der brænder for at skabe trygge, udviklende og sjove hverdage for børn? Kan du lide, at dagen er fyldt med bevægelse, grin og små stjernestunder? Så er du måske den kollega, vi søger i Sommerbæk Børnehus. Vi er et DGI-certificeret...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 18 km fra Galten
Her er skråvægge, små kroge og masser af plads og rum til at udvikle og udfolde sin faglighed som pædagog. Legen er barnets vigtigste erfaringskilde til læring om verden. Derfor har vi stor fokus på vores læringsmiljøer og arbejder løbende med dem, så de justeres...
apartmentAarhus KommuneplaceLystrup, 22 km fra Galten
Er du pædagog med hjerte for specialpædagogik – og klar til at tage næste skridt? I Børnehaven Lystruplund søger vi en fagligt stærk og engageret pædagog til et barselsvikariat på 37 timer i vores specialgruppe – med tiltrædelse 1. december 2025...