[ref. r63083016] Børkop - Erfaren bogholder til specialistvirksomhed
Har du solid erfaring med bogholderi og Business Central? Trives du i en projektorienteret virksomhed, hvor du kan bidrage til økonomistyringen? Så har vi en spændende mulighed for dig!
Om jobbet
Dan Delektron A/S søger en engageret og struktureret bogholder eller økonomimedarbejder med en solid erfaring inden for bogholderi, regnskab og lønadministration. Du vil få rig mulighed for at præge hverdagen og dine opgaver, da vi er inde i en rivende udvikling og er i gang med omlægning og udvidelse af vores administration. Du bliver nøgleperson i virksomhedens daglige drift og kommer til at samarbejde på tværs af virksomheden. Stillingen er en fuldtidsstilling og rummer blandt andet følgende opgaver:
- Daglig bogføring og afstemning af konti
- Debitor- og kreditorstyring
- Fakturering af projekter og opfølgning på betalinger
- Opgørelse af varelager og anlægsaktiver
- Momshåndtering og diverse indberetninger
- Medvirke til måneds-, kvartals- og årsafslutning
- Klargøring af materiale til revision
- Løn til timelønnede og funktionærer
- Øvrige administrative opgaver
Kvalifikationer
Vi søger dig, som har fuldkommen styr på det regnskabsmæssige og som kan bidrage med nytænkning og initiativ. For den rette person er der masser af muligheder for at få ansvar og for at udvikle og påvirke dagligdagen og virksomhedens udvikling. Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har flere års erfaring indenfor regnskab og bogholderi
- er vant til at håndtere det fulde bogholderi fra enten dit nuværende eller et tidligere job
- har stærke kompetencer i Microsoft Dynamics 365 Business Central
- har kendskab til lønadministration og gerne Dataløn
- er erfaren bruger af Office-pakken, særligt Excel
- kan kommunikere på engelsk
- trives i en varieret rolle og er god til at samarbejde med kolleger, kunder og leverandører
- er serviceminded, fleksibel, har godt humør og tager gerne ansvar
Vi tilbyder
Vi er en velrenommeret specialistvirksomhed. Vi har en uformel omgangstone og et tæt samarbejde på tværs af alle funktioner. Ud over en spændende arbejdsplads med masser af udvikling og gode kolleger, tilbyder vi løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, mv.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationsleder Christian Christiansen på telefon 28 43 07 60.
Vi ser gerne stillingen besat hurtigst muligt, men venter dog også gerne på den rette kandidat. Ansøgninger og ansættelsessamtaler vil blive behandlet løbende. Jobbet søges via "Ansøg"-knappen.
Dan Delektron A/S er en landsdækkende specialistvirksomhed, som primært arbejder med jordingsanlæg, lynbeskyttelse, potentialudligning, katodisk beskyttelse samt transientbeskyttelse.
Vi leverer delentrepriser, rådgivning, konsulentydelser, projektløsninger, serviceeftersyn og vedligehold samt komponenter og andre produkter.
I mere end 50 år har Dan Delektron A/S været den førende partner i dansk erhvervsliv, når det gælder sikkerhed i elinstallationerne. Listen over samarbejdspartnere tæller en stribe af Danmarks største virksomheder og hertil kommer små og mellemstore virksomheder, energi- og forsyningsbranchen, sygehuse, bevaringsværdige bygninger, landbrug, solcelleanlæg m.fl.
Læs mere på www.dandel.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.