Specialtandlæge i Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital

apartmentRegion Syddanmark placeOdense calendar_month 
Specialtandlæge i Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital Specialtandlæge i Tand-, Mund-, og Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital Vi søger en specialtandlæge i tand- mund og kæbekirurgi med tiltrædelse den 1. januar 2026 Om stillingen Du bliver en del af et udviklingsorienteret team på Odense Universitetshospital, hvor dygtige og engagerede kollegaer sætter faglighed højt, og har fokus på gode patientforløb.
Hverdagen byder hovedsageligt på visitation, diagnostik og kirurgiske behandlinger af patienter i regionstandplejen og patienter med vækstbetingede kæbeanomalier. Du indgår på lige fod med afdelingens øvrige ansatte og deltager i forskningsaktiviteter, faglig udvikling og undervisning af yngre kollegaer.
Vi prioriterer din fortsatte faglige udvikling højt og er lydhøre over for ønsker om forskningskarriere og mulighed for yderligere subspecialisering på sigt. Afdelingen varetager alle regionsfunktioner inden for det tand- mund- og kæbekirurgiske speciale, samt har højtspecialiserede funktioner indenfor traumatologi, rekonstruktion og kæbeledskirurgi.
Du bliver en del af et velfungerende, tværfagligt miljø med ca. 50 ansatte, herunder 6 specialtandlæger, 4 tandlæger og 7 tandlæger under videreuddannelse i kæbekirurgi. I behandlerteamet omkring regionstandplejens patienter samarbejder du tæt med specialtandlæge i ortodonti og tandlæger med protetisk ekspertise, så patientens samlede behov imødekommes.
Vi lægger vægt på gode kommunikationsevner, lyst til at bidrage til fortsat udvikling og en positiv tilgang til samarbejde – hvor din indsats medvirker til at styrke det engagerede og patientfokuserede arbejdsmiljø. Løn- og ansættelsesvilkår Der forudsættes godkendt uddannelse som specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi, og erfaring fra hospitalsregi.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med deltagelse i bagvagt. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker at høre nærmere, da kontakt cheftandlæge Christian Jakobsen, tlf.: +45 51 14 86 90, mail: christian.jakobsen@rsyd.dk Ansøgningsfrist: 4. november 2025 Samtaler forventes afholdt i uge 46 OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia.

kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø. DepartmentKæbekirurgisk Afdeling K Odense Position categoryTandlæge Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference233670 Application due04-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Rengøringsassistenter til OUH, Rengøring og Hospitalsservice Serviceminded, robust, fleksibel og omstillingsparat rengøringsassistenter søges til OUH Rengøring og Hospitalsservice til område 609 Til ansættelse i OUH, Rengøring og Hospitalsservice...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
og sundhedsassistenter, socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere samt sygepleje-, medicin- og andre social- og sundhedsfaglige studerende. Vores vikarer arbejder på tværs af OUH Odense Universitetshospital, Sygehus...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
økonomistyringen og understøtte vores afdelinger i at sikre en sund økonomi. OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus OUH har aktuelt et budget på 8,7 mia. kr. og omfatter sygehusene i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø. Med sundhedsreformen...