[ref. a51317602] Data Engineers til databehandling i et spændende udviklingsmiljø
Vi søger derfor dygtige kollegaer til at bistå med opgaver inden for databehandling, datavarehusudvikling og visualisering. ”I vores kontor brænder vi for at opbygge datavarehuse af høj kvalitet. Vi skaber løsninger, der giver værdi for vores brugere og understøtter gældsinddrivelsen”, siger kontorchef Janus Agerbo og fortsætter: ”Hos os er du med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave og dygtiggøre dig samtidigt.” Hvad enten du har gjort dig erfaringer med data engineering og er på kig efter nye udfordringer, eller du er ny på arbejdsmarkedet med lyst til at specialisere dig i data engineering, så kan vi bruge dig.
Databehandling, datavarehus og visualisering Du kan se frem til at blive en del af de nuværende datateams/udviklingsteams i Gæld Data. Vi arbejder efter agile principper og har et tæt samarbejde med vores forretningspartner Gældsstyrelsen. Som en del af teamet vil dine opgaver blandt andet være at: bidrage til datavarehusmodellering samt tekniske og forretningsmæssige afklaringer håndtere og modellere komplekse datastrukturer og store datamængder med høj opdateringsfrekvens transformere data til fx udstilling i datamarter til analytikere internt og eksternt udvikle nøgletalsrapportering i PowerBI drifte datavarehuset, datamarter og rapporteringer.
Samarbejde og lyst til at arbejde med data Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund. Du kan fx have taget en naturvidenskabelig eller it-faglig uddannelse, og du kan både være nyuddannet eller have flere års relevant erfaring.Det vigtigste er dog, at du har interesse for at arbejde med data, og at du tænker analytisk og struktureret. For at trives og få succes i rollen kræver det, at du: evner at analysere og strukturere komplekse data- og forretningsmæssige problemstillinger har en procesorienteret tankegang, så du kan tænke hele processen fra kritisk databehandling til levering af data til analytikere på gældsområdet eller styring af sagsbehandling er god til at formidle komplekst stof til interessenter, som ikke har samme datamæssige baggrund som dig har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og nye udfordringer er grundig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt og effektivt trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor samarbejde og en uformel omgangstone vægtes højt.
Det er en fordel, men ingen betingelse, hvis du har arbejdet med programmer som SQL og Informatica. Som udgangspunkt har du en grundlæggende forståelse for programmeringssprog. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at lære det. Det er et plus, hvis du har erfaring med fx finansielle data, datadrevet forvaltning eller lignende.Alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i et fagligt og uhøjtideligt fællesskab Du kan se frem til en fagligt udfordrende stilling på en spændende og samfundsvigtig arbejdsplads, hvor vi tilbyder alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt fællesskab.
Vi har et kontor, som består af forskellige fagligheder, men hvor vi i fællesskab får løst opgaverne. Vi vægter godt kollegaskab og samarbejde højt. Du vil gennemgå et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med opgaverne.
Vi benytter SQL til håndtering af data og Informatica til modellering af datavarehuset. Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest 3. november 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Janus Boesen Agerbo på telefon 72 38 87 21 eller souschef Agnete Pheiffer på telefon 72 37 06 38.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning allerede i dag. Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt ved Flintholm station. Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’ Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillings-ID151627 Application due03-11-2025 Start date01-01-2026 WorkplaceOsvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg Contact Janus Boesen Agerbo Kontorchef E-mail 72388721 Agnete Pheiffer Souschef E-mail 72370638 E-mail E-mail Homepagehttps://www.ufst.dk More vacant positions Follow us