Digital Marketingkoordinator og tekstforfatter – Barselsvikariat - Silkeborg - ref. b47362319

apartmentBirch Ejendomme ApS placeSilkeborg calendar_month 

Kan du trylle med ord, jonglere med annoncering på tværs af digitale kanaler med en datadrevet tilgang og holde overblikket over en bred palet af marketingopgaver? Og har du erfaring med hjemmesideoptimering og SEO? Så er det dig, vi søger som barselsvikar i et spændende 12-måneders vikariat på vores kontor i Silkeborg.

Som vores digitale marketingkoordinator får du ansvaret for hele vores digitale tilstedeværelse, i forbindelse med vores kollegas barselsorlov. Du bliver bl.a. vores annoncespecialist, hvor du primært arbejder med Google Ads og Meta. Derudover vedligeholder og optimerer du vores hjemmeside med fokus på SEO, så vi sikrer en god brugeroplevelse for både potentielle og nuværende lejere af vores boligprojekter, og altid ligger højt i søgeresultatet på Google.

Vær med til at skabe målbare annoncer og kreative kampagner

Du bliver en del af et kreativt og dedikeret marketingteam bestående af to kolleger. Vores fornemmeste opgave er at sikre engagerende indhold, der rammer målgruppen og sikrer, at vores boligprojekter bliver udlejet til tiden gennem effektive marketingtiltag.

Vi værdsætter initiativ og gode idéer – og vi håber, at du er proaktiv og trives med at tage ansvar og få ting til at ske.

Hvad er dit primære ansvar?
  • Datadrevet annoncering på tværs af online kanaler (Facebook/Instagram/YouTube/Google Ads)
  • SEO (Analyser, optimering af hjemmeside, metadata, tekstoptimering)
  • Vedligeholdelse og optimering af vores hjemmeside (Umbraco)
  • Analyse og monitorering af hjemmesidetrafik og annoncering
  • Rapportering af resultater
  • Tekstforfatning til brochurer, nyhedsbreve, SoMe, hjemmeside mv.
  • Organisk SoMe og Community Management
  • E-mail marketing

Vi forestiller os, at du:

  • Har et par års erfaring fra en lignende stilling inden for digital marketing
  • Er fortrolig med Meta-annoncering samt Google Ads og Analytics 4
  • Har forståelse for opbygning og drift af hjemmesider – gerne med erfaring i Umbraco
  • Er selvkørende, struktureret og trives med varierende opgaver

Som person er du arbejdsom, engageret og har en positiv tilgang til både opgaver og kolleger. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og evner at prioritere dine opgaver, så deadlines overholdes.

Vi glæder os til at tilbyde dig
  • Tværfagligt samarbejde samt intern sparring med dine dygtige kolleger
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer trivsel højt
  • En arbejdsdag med spændende og varierende opgaver, hvor du både kan anvende og udvide din faglige viden
  • Et balanceret arbejdsliv med fleksible arbejdstider
  • Gode vilkår og personalegoder, herunder fritvalgsopsparing, pension, sundhedsforsikring og massageordning
  • Sund og lækker kantineordning
  • Base på vores kontor i Silkeborg, med en beliggenhed kun fem minutters kørsel fra motorvejen
  • Et vikariat på 12 måneder med tiltrædelse efter aftale

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i Marketing, Sandra Bonde Jemon, på tlf.: 93 63 44 45 eller sbj@birchgm.dk.

Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

apartmentSkanderborg KommuneplaceSkanderborg, 28 km fra Silkeborg
Danmarks Smukkeste er Skanderborg Kommunes turismeindsats og vi søger en barselsvikar i stillingen som marketingkoordinator. Om stillingen Vi er et lille team, der arbejder dedikeret for at nå vores mål om at øge kendskabet til Skanderborg Kommune...
business_centerHøj løn

Studiejob: Marketingkoordinator

apartmentCand ApSplaceAarhus, 41 km fra Silkeborg
med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme. Start din Cand.Career Studiejob: Marketingkoordinator...
apartmentBirch Ejendomme A/SplaceSilkeborg
Digital Marketingkoordinator og tekstforfatter – Barselsvikariat Kan du trylle med ord, jonglere med annoncering på tværs af digitale kanaler med en datadrevet tilgang og holde overblikket over en bred palet af marketingopgaver...