Speciallæge, Radiologisk Afd., Aalborg Universitetshospital – Neuro-sektionen

placeGistrup calendar_month 

Speciallæge, Radiologisk Afd., Aalborg Universitetshospital – Neuro-sektionen

Vi har ved Billeddiagnostisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital en stilling som vagtbærende speciallæge i neuroradiologisk sektion ledig til besættelse fra 1. november 2026 eller efter aftale.

Vi søger en speciallæge i radiologi med særlig fokus på neuroradiologi, da stillingens funktion er placeret i neurosektionen og involverer alle områder indenfor neuroradiologi og dermed forudsætter et omfattende tværfagligt samarbejde. Har du erfaring indenfor det neuroradiologiske er det en fordel, men ikke noget krav, da vi regner med at proppe en masse uddannelse i dig, for at du kan blive vores nye kollega mange år frem.

Sektionen er fremadstormende, og vi ser lige nu ind i en sektion, der har potentiale til at blive Danmarks bedste både uddannelsesmæssigt, fagligt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt. Kom og vær en del af denne fantastiske rejse..!!

Om afdelingen og sektionen

Radiologisk Afdeling er en af landets største med et årligt undersøgelsesantal på ca. 285.000. Afdelingen diagnosticerer, undersøger og behandler patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital samt henviste patienter fra de praktiserende læger i Region Nordjylland.

Derudover udføres de højt specialiserede funktioner indenfor radiologi i Region Nordjylland kun i Aalborg. Afdelingen er fordelt på 5 matrikler: Aalborg Nord, Aalborg Syd, Thisted, Hobro og Farsø. Den opslåede stilling er fysisk placeret i Aalborg.

Neurosektionen udfører højt specialiseret diagnosticering inden for alle områder af neuroradiologi. Neurosektionen arbejder tæt sammen med andre fagspecialer, herunder Onkologisk afdeling, ØNH, Neurologi og Neurokirurgi, Øjen afdeling mfl. Der holdes flere ugentlige konferencer samt varetagelse af akutte funktioner som bl.a. trombolysevagter og stroke fast track, hvor tværfagligt samarbejde spiller en central rolle.

Ansøgers kvalifikationer

Udover ansøgers baggrund som speciallæge i radiologi udpeges erfaring inden for neuroradiologi som en væsentlig kvalifikation. Herunder vil der i vurderingen også blive lagt vægt på, at ansøgeren har lyst til, har gennemført eller er igangværende med efteruddannelser eller masterunddannelser inden for neuroradiologi (EDINR, European Diploma in Neuroradiology eller lign.).

Det forventes, at du i forhold til sektionen involverer dig i den daglige arbejdsgang og har visioner om dens fremtidige udvikling.

Personlige kvalifikationer

Der søges en læge med gode samarbejdsevner, fleksibilitet, loyalitet og empati. En læge som rummer en god personlig integritet såvel som evne til at udvise handlekraft og beslutsomhed, når det er nødvendigt.

Forskning og udvikling

Som universitetshospital har forskning og udvikling en høj prioritet. Universitetshospitalet indgår i væsentlig grad i både introduktions- og hoveduddannelsen i radiologi. Der arbejdes kontinuerligt på at udvikle et godt læringsmiljø, der sikrer de yngre læger en solid basis- og specialistuddannelse.

Der vil derfor i stillingen indgå lægelig undervisning og supervision af yngre læger. Ligesom der vil være mulighed for forskning og publicering.

I stillingen lægger vi således overordnet vægt på:

  • Erfaring med neuroradiologi et ønske men ikke krav
  • Gerne uddannelsesmæssig erfaring inden for neuroradiologi
  • Gode samarbejdsevner
  • Akademiske ambitioner
  • Visioner i forhold til sektionens samt afdelingens udvikling
  • At du tager ansvar for løsning af sektionens opgaver
  • Kan bidrage med lægelig undervisning

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge Yousef Yavarian (yy@rn.dk) tlf. 20863217 eller leder af Billeddiagnostisk Afdeling Peter Lasborg (peter.lasborg@rn.dk) tlf. 40207594

Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Motiveret ansøgning vedlægges curriculum vitae. Ansøgning skal ske gennem regionens rekrutteringssystem https://rn.dk/da/Genveje/Karriere/Ledige-job

Ansøgninger vil løbende blive vurderet ligesom der løbende afholdes ansættelsessamtaler. Når stillingen er besat ophører stilingsopslaget.

placeGistrup
Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Stillingsnr.: 8001-33-35-I-07 Introduktionsstilling er ledig til besættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling varetager avanceret...
placeGistrup
Hospitalsbyen 22, indgang 99, 9260 Gistrup ved Driftsleder, Louise Aagaard på tlf. 21703598 Om Region Nordjylland Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca...
placeGistrup
Akut- og Traumecenter på Aalborg Universitetshospital søger to social-og sundhedsassistenter til vores Flexteam. Flexteamet på Aalborg Universitetshospital tilbyder en særlig socialfaglig og sygeplejefaglig støtte til patienter, der lever med...