Teknisk servicemedarbejder til Skolen på Islands Brygge

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en dygtig teknisk servicemedarbejder med god håndværksmæssig forståelse, et stort servicegen og gode samarbejdsevner.

Jobbet indeholder opgaver, der fordrer en bred vifte af håndværksmæssige og tekniske kompetencer til at drive en stor moderne skole sammen med det øvrige team.

Skolen på Islands Brygge er en skole på to matrikler og med i alt ca. 1400 elever.

Du bliver en del af et team, som består af i alt fem medarbejdere – teknisk ejendomsleder og fire assistenter, som sammen står for driften på tværs af skolens matrikler. Det tekniske team har til opgave at sikre den daglige bygningsdrift og service samt sørge for velfungerende fysiske rammer for elever, personale og fritidsbrugere.

Vores arbejdshverdag består af en række serviceopgaver for vores brugere og en række drifts- og vedligeholdelsesopgaver på de bygninger, vi servicerer. Drifts- og vedligeholdelsesopgaverne består af den daglige drift af alle tekniske anlæg, mindre reparationsopgaver og anden bygningsvedligeholdelse.

Dine opgaver vil være mangeartede og kan bl.a. omfatte
  • Indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygninger og udendørs områder
  • Drift og vedligehold af installationer, herunder CTS-anlæg, ABA-brandanlæg, AIA-anlæg, ventilationsanlæg, nøgle- og adgangssystem samt varme, vand og el
  • Daglig kontakt med eksterne håndværkere
  • Aflukning af skolen
  • Affaldshåndtering
  • Servicering ved arrangementer, herunder enkelte aftenarrangementer
Vi lægger vægt på, at du
  • Har erfaring med serviceopgaver og vedligeholdelse fra tidligere eller nuværende beskæftigelse
  • Har kendskab til CTS-styring, varmecentraler, alarmsystemer mv.
  • Har erfaring med udførelse af håndværksmæssige opgaver og gerne en håndværksmæssig baggrund
  • Kan bevare overblikket i den til tider travle hverdag
  • Er fleksibel og kan indgå i det samlede teams opgaver
  • Kan arbejde både selvstændigt og i fællesskab med andre
  • Har lyst til at færdes på en arbejdsplads med mange forskellige faggrupper
  • Er glad for børn og unge og kan rumme deres forskelligheder
Vi tilbyder
  • En skole som arbejder ud fra nøgleordene fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde
  • Et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet
  • En hverdag, hvor din indsats bliver værdsat
  • En arbejdsplads med mangfoldighed, gode samarbejdsrelationer og plads til humor i en travl hverdag
  • Kontakt med en masse friske, positive og ihærdige elever
  • Et værdigrundlag som lægger vægt på, at alle faggrupper har betydning for, at vi lykkes med kerneopgaven – børnenes læring og trivsel

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og sker med løn- og ansættelsesvilkår inden for rammerne af lokal løndannelse og gældende overenskomst mellem FOA og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Ved ansættelse indhentes børneattest og straffeattest..

Stillingen ønskes gerne besat 1. maj 2026 eller efter aftale.

Mere information

Du kan læse mere om os på https://sib.aula.dk/. Kontakt gerne teknisk ejendomsleder Hassan El Baranni på 30 89 64 79, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse af relevant erfaring samt dokumentation for uddannelse.

Søg via linket senest onsdag den 25. februar 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10-11.

apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg, 5 km fra København
jobagent Teknisk servicemedarbejder til daginstitutioner – Frederiksberg Kommune Vil du være med til at skabe trygge og velfungerende rammer for børn og personale i Frederiksbergs daginstitutioner til 0 til 6-årige...
apartmentSolrød KommuneplaceSolrød Strand, 27 km fra København
Ledige stillinger Elever og studerende Log påMin profilMin profil Teknisk servicemedarbejder til bygningsdrift Har du lyst til et afvekslende job og være en del af en dynamisk arbejdsplads i Solrød...
apartmentHerlev KommuneplaceHerlev, 13 km fra København
Ledige stillinger Tilmeld jobagenten Herlev Kommune som arbejdsplads Dansk English Log påMin profilMin profil Teknisk servicemedarbejder søges (genopslag) Bygningsdrift søger...