Ergoterapeut til Dammen på Østerbro – et hjem fyldt med omsorg og faglighed for børn og unge
Søg jobbet
Område: Pleje og sundhedAnsøgningsfrist:
- 02.2026
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er du drevet af ønsket om at anvende din faglighed til at skabe trygge omgivelser, hvor faglighed og omsorg forenes? Så er du måske vores nye ergoterapeut.
Om os
Dammen er en del af døgninstitutionen Svanehuset og tilbyder et hjem for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser i alderen 10-18 år. Vores mission er at sikre, at børn og unge får de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og evnen til at mestre deres eget liv.
Hvem er vi, og hvem er vores dejlige børn og unge?I Dammen bor lige nu otte fantastiske børn og unge, som har fysiske og psykiske handikaps og kommunikerer nonverbalt. Du bliver en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, hvor arbejdsdagen tilrettelægges ud fra at understøtte den enkeltes udvikling – socialt, fysisk og emotionelt og med den rehabiliterende tankegang i mente.
Din rolle som ergoterapeut
Som ergoterapeut i Dammen bliver du en uundværlig sparringspartner for dine kollegaer i det tværfaglige arbejdsfællesskab. Du sætter dine kompetencer i spil, og bruger gerne din faglige teoretiske referenceramme til at understøtte praksis. Du har fokus på barnet/den unges udvikling og bruger din viden om NUZO, dysfagi, mobilisering og sanseprofiler i praksis.
Vi ser gerne, at du- har autorisation som ergoterapeut og vil bruge dine kompetencer i samspil med pædagogikken
- har kompetencer indenfor sanseprofiler, kan udarbejde disse og omsætte det til brug i praksis
- har kompetencer og bruger din viden om dysfagi i forbindelse med dysfagivurderinger og tilpasning af børnenes måltider
- kan skabe en hverdag fyldt med tryghed, nærvær og omsorg for børnene
- hjælper børnene med deres daglige rutiner, herunder personlig hygiejne og aktiviteter
- har stærke kommunikationsevner og møder verden med gåpåmod, energi og en positiv indstilling
- har lyst til at indgå på lige vilkår som dine kollegaer i det øvrige arbejde omkring børnene, herunder hjælpe børnene med personlig pleje og hygiejne, madsituationer, madlavning m.m. – I praksis kan det betyde, at du ikke hver dag kan lave ergoterapeutiske interventioner
- vi er børnenes 'bonushjem', og derfor har vi et meget tæt forældresamarbejde, hvor vi løbende er i dialog omkring barnet/den unge
- du bliver kontaktperson for to børn med en kollega
- der er mulighed for at udfordre praksis og komme med nye input – vi er ikke låst af 'vi plejer'
- vi ser fejl som en erfaring rigere og samarbejder om, hvordan vi undgår dem
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Stillingen er en fastansættelse med en arbejdstid på 37 timer ugentligt med dag- og aftenvagter samt arbejde hver 2. weekend. På et 4-ugers rul skal forventes ca. fire-fem dagvagter og ca. 12-14 aftenvagter.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest 1. april 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe ml. 8.00-16.00 og få en snak med afdelingsleder Anne Nielsen på 24 60 24 81 eller Søren Nielsen på 21 47 72 43.
Vi ligger tæt på Svanemøllen Station, Metro, og der er mulighed for gratis parkering.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.