[ref. m54631902] Kommunikationsmedarbejder med fokus på SoMe søges til Ishøj Svømmehal og Kulturium
Kommunikationsmedarbejder med fokus på SoMe søges til Ishøj Svømmehal og Kulturium
Er du passioneret omkring kommunikation, sociale medier og content creation?Har du erfaring med at implementere SoMe-strategier og skabe engagerende indhold, og har du lyst til at sætte kulturelle og sportslige aktiviteter i Ishøj på kortet? Så er du måske den kommunikationskollega, vi leder efter!
Om stillingen
Ishøj Svømmehal og Kulturium søger en kreativ og engageret kommunikationsmedarbejder til en delt stilling på 37 timer om ugen, fordelt med 22 timer i Ishøj Svømmehal og 15 timer i Kulturium. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.
Hvem er vi?Ishøj Svømmehal og Kulturium er begge kommunale institutioner under Kultur & Fritid, og er centrale aktører i Ishøjs kultur- og idrætsliv.
Ishøj Svømmehal er en del af Idræts & Fritidscenteret og Bredekærgård, som omfavner idræt og fritidsområdet i Ishøj Kommune. Vi huser en masse faciliteter og skaber rammer for sundhed og fællesskaber, som benyttes af borgere, klubber og foreninger.
Kulturium rummer et bibliotek, en biograf og et musikteater, og er et dynamisk kulturhus med over 150.000 årlige besøgende. Vi har fokus på at tiltrække flere målgrupper, skabe fællesskaber og tilbyde mangfoldige kulturtilbud.
Din rolle som kommunikationsmedarbejder
Som kommunikationsmedarbejder hos os vil du spille en central rolle i implementeringen af SoMe-strategier for både Ishøj Svømmehal og Kulturium.I begge institutioner vil du arbejde tæt sammen med kollegaer, som også beskæftiger sig med kommunikation og formidling, hvor du i samarbejde med kollegaer skal planlægge opgaveløsningen, producere og formidle et budskab.
- Dine primære arbejdsopgaver
- Implementering af SoMe-strategi for Ishøj Svømmehal, Kulturium og på sigt Idrætscenteret og Bredekærgård.
- Produktion af engagerende tekster og visuelt indhold til vores sociale medier.
- Oprettelse af events på Facebook
- Planlægning og afvikling af SoMe-kampagner for at promovere tilbud og skabe øget engagement og øge besøgstallet.
- Holde øje med og evt. besvare kommentarer på SoMe opslag og kampagner.
- Koordinering af indhold og produktion af materialer til publikationen "Det sker i Ishøj", der udkommer to gange årligt.
- Ad hoc opgaver
- Vi søger dig, der
- Har erfaring med implementering af SoMe-strategier.
- Er kreativ og kan producere både fængende tekst og visuelt indhold.
- Har erfaring med annoncering og kampagner på sociale medier (Meta).
- Er selvstændig, ansvarsfuld og kan håndtere flere opgaver samtidig.
- Nysgerrig og åben for at lære nye ting, og søge ny viden.
- Opdateret på nye trends.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i billedbehandlingsprogrammer som Photoshop.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med nyhedsbreve.
- Vil trives i at arbejde i det kommunale og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
- Vi tilbyder
- En spændende og varieret stilling, hvor du både arbejder kreativt og strategisk.
- En delt stilling på 37 timer (22 timer i Svømmehallen, 15 timer i Kulturium).
- Et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med selvstændigt ansvar.
- Tidsbegrænset ansættelse i 2 år med mulighed for forlængelse.
Send din ansøgning og CV gennem Ishøj kommunes portal senest 31. maj og vedhæft evt. portfolio, hvis det haves. Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansættelsesudvalget mødes den første uge i juni og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, hører du fra os umiddelbart efter.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første runde er den 18. juni og anden samtalerunde er den 23. juni. Til anden samtalerunde indgår en uforberedt case opgave.
Efter 2. runde indhenter vi referencer efter aftale, fra nuværende arbejdsgiver. Vi forventer at træffe beslutning umiddelbart efter 2. runde. Tiltrædelse er den 1. august 2025.
Lønnen er ca. 400.000 kr. årligt – afhængigt af personlige kvalifikationer – plus pension på 17%