Lærer og/eller pædagog søges

apartmentFriskolerne placeKalundborg calendar_month 

Hos os er fællesskabet hjertet i hverdagen – vi bærer hinanden, vi tager ansvar, vi viser mod, og vi møder hinanden med respekt. På Kalundborg Friskole tror vi på, at børn udvikler sig bedst i et miljø, hvor liv, lyst og læring går hånd i hånd, og hvor både faglighed og fællesskab står stærkt.

Vi søger nu to nye kollegaer, der kan se sig selv i flere forskellige kombinationer af opgaver. Stillingen kan tilpasses dine kompetencer og interesser – og vi hører meget gerne fra dig, uanset om du først og fremmest er lærer, pædagog eller begge dele.

Om stillingen

Du vil blive en vigtig del af både undervisnings- og fritidslivet på skolen. De to stillinger kan sammensættes på forskellig vis og opgaverne skal blandt andet omfatte:

  • Undervisning i tysk og/eller billedkunst på flere klassetrin (1.–9. klasse).
  • Opgaver i SFO (fortrinsvis eftermiddag) for børn i 0.–4. klasse.
  • SPS støttefunktioner i undervisningen.

Vi ser det som en styrke, at stillingen kan formes, så dine personlige og faglige kompetencer bringes i spil – og så du får mulighed for at præge både undervisning og fællesskab.

Vi leder efter dig, der
  • møder børn og unge med nærvær, empati og nysgerrighed.
  • brænder for dit fag og har lyst til at formidle det med engagement.
  • er lærerfagligt dygtig – med blik for undervisning, klasserumsledelse og relationsarbejde, så fagligheden styrker det hele menneske.
  • kan tage ansvar – både for elevernes faglige og menneskelige udvikling og for fællesskabet i skole og SFO.
  • ser styrken i forskellighed og bidrager til et trygt, inkluderende miljø.
  • tør tænke nyt, vise mod og dele dine idéer.
  • har lyst til at bruge dine egne interesser i SFOen – fx musik, natur eller kreative fællesskaber – til at berige børnenes hverdag.

Om Kalundborg Friskole

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 215 elever fra 0.–9. klasse og en SFO for børn i 0.–4. klasse. Vi bygger på det levende ord, på fortælling og dialog, og vi tror på, at børn dannes i mødet med mennesker, der ser og anerkender dem. Hos os er værdier ikke blot ord på papir – de mærkes i måden, vi er sammen på, og i måden, vi deler ansvar, glæder og udfordringer.

Praktisk information
  • Der er tale om to stillinger, og udgangspunktet er en fuld tid og en ca. 80%, og der aftales nærmere afhængigt af opgaver og kompetencer.
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt.
  • Ansøgningen indsendes via "Ansøg"-knappen senest 19. oktober 2025.
  • Løn og ansættelse følger Aftale mellem AFG (Aftalefællesskabet, BUPL - FOA for Frie Grundskoler) og AE (Aftaleenheden ved frie grundskoler) samt fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • SFO-leder Morten på 21 65 48 83
  • Skoleleder Karsten på 23 64 00 35

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde en kollega, der vil være med til at bære, præge og udvikle vores fællesskab.

Læs mere om skolen på www.kalfri.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentKildehaven A/SplaceHøng, 23 km fra Kalundborg
refleksion og supervision højt. Din rolle som pædagog Som pædagog hos os bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor din faglighed er i centrum. Du vil:  •  Skabe trygge og forudsigelige rammer for beboerne, gennem relationer og faglig tilgang...
apartmentOpholdsstedet Løven ApSplaceHolbæk, 39 km fra Kalundborg
Brænder du for at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for psykisk sårbare børn og unge? Opholdsstedet Løven søger en engageret pædagog, der vil være med til at styrke vores miljøterapeutiske indsats. Hvem er vi? Opholdsstedet Løven...
apartmentHolbæk KommuneplaceHolbæk, 39 km fra Kalundborg
Pædagog søges til Solgården Er du pædagogen, der udstråler rolighed, med et naturligt overblik og en massiv erfaring på området, så er det dig, vi søger. Holbæk Kommunes aktivitets- og samværstilbud Solgården søger pr. 1. januar 2026 én pædagog...