Kommunikationsmedarbejder med marketingkompetencer – vikariat med mulighed for fastansættelse

apartmentCenter Danmark Drift ApS placeFredericia calendar_month 

Vil du være med til at accelerere den grønne omstilling i energisektoren gennem skarp kommunikation og målrettede marketingindsatser?

Center Denmark arbejder i krydsfeltet mellem energiteknologier og digitale løsninger, og vi har brug for en dygtig kommunikatør med marketingkompetencer, der kan være med til at synliggøre vores arbejde og styrke vores position i energi- og forsyningsbranchen.

Har du erfaring med digital kommunikation, kampagneplanlægning og indholdsproduktion – og brænder du for bæredygtighed og den grønne omstilling – så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen:

Som kommunikationsmedarbejder hos Center Denmark vil du arbejde tæt sammen med vores kommunikationsansvarlige for at eksekvere og udvikle vores kommunikation og marketingaktiviteter. Du vil spille en central rolle i at tiltrække nye

samarbejdspartnere og synliggøre vores løsninger for forsyningsselskaber, myndigheder og virksomheder i energisektoren.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Varetage og videreudvikle Center Denmarks kommunikationsindsats, både daglig drift og udarbejdelse af indhold samt på et mere strategisk plan.
  • Vurdering af og stillingtagen til digitale kanaler såsom LinkedIn, e-mail marketing og/eller Google Ads for at nå de rette målgrupper, samt udvikling og iværksættelse heraf.
  • Idégenerering og produktion af engagerende indhold til vores kommunikationskanaler, der kan skabe opmærksomhed omkring vores arbejde.
  • Udvikling og implementering af målrettede marketingkampagner, der understøtter vores overordnede kommunikationsstrategi.
  • Måling og analyse af kommunikations- og marketingindsatser.
  • Optimering af hjemmesidens konverteringsmuligheder i tæt samarbejde med kommunikationsansvarlige for at sikre en bedre brugeroplevelse og højere engagement.
  • Eventplanlægning og deltagelse i messer/konferencer, hvor du vil hjælpe med at koordinere marketingindsatsen.
  • Varetage kommunikationsforpligtelser i nogle af de udviklingsprojekter, Center Denmark er partner i.

Vi ønsker, at du har erfaring inden for:

I stillingen kommer du til at kommunikere på tværs af mange arenaer – fra forsyningsselskaber og virksomheder til forskningsmiljøer og det politiske niveau. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring fra politisk styrede organisationer. Derudover er det vigtigt, at du har erfaringer med:

  • Content creation: Du kan skrive fængende og målrettet indhold til forskellige kanaler. Du har sans for detaljer og en stærk skriftlig formidlingsevne.
  • Digital marketing: Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med at udvikle og eksekvere digitale marketingkampagner.
  • Leadgenerering og konverteringsoptimering: Du har arbejdet med strategier og værktøjer til at tiltrække og konvertere leads, og du forstår vigtigheden af en velsmurt salgsfunnel. Erfaring med A/B-testing og optimering af landing pages er ønskeligt.
  • Analyse af marketingindsatser: Du er fortrolig med forskellige værktøjer til at måle effektiviteten af kampagner og anvende data til løbende optimering af indsatserne.
  • Grafiske kompetencer: du kan arbejde i værktøjer som Canva, Adobe Illustrator eller lignende, samt har erfaring med at bruge forskellige CMS-systemer. Hos Center Denmark anvender vi Umbraco.

Relevante baggrunde:

Den rette kommunikationskollega kan have forskellige baggrunde, men det er nødvendigt at have praktisk erfaring inden for kommunikation og marketing. En uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, marketing, digitale medier eller beslægtede områder kan være en fordel, men vi vægter praktisk erfaring højt.

Erfaring fra energi- eller forsyningsbranchen vil være en fordel, da det giver indsigt i branchens specifikke udfordringer og målgrupper.

Vi forventer, at du:

  • Er stærk skriftligt og kan formidle budskaber klart og præcist.
  • Har sans for detaljer og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med evnen til at håndtere flere projekter samtidigt.

Vi kan tilbyde:

  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde remote og tilpasse dine arbejdstider.
  • En vigtig rolle i en virksomhed, der arbejder for at fremme den grønne omstilling og gøre en forskel for fremtidens energiforsyning.
  • Et socialt og fagligt miljø med engagerede kolleger, der deler en passion for bæredygtighed og innovative løsninger.
  • God konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension, sundhedsordning, og andre fordele som fri telefon, internet og god kantineordning.

Du vil referere fagligt til Communications Manager Ditte Kraul og med overordnet ledelse af direktør Søren Skov Jakobsen. Efter oplæring går Ditte på barsel fra omkring marts 2026 til omkring oktober 2026. I denne periode vil du skulle arbejde selvstændigt med kommunikationsarbejdet i koordinering med det øvrige team i Market & Positioning.

Om Center Denmark

Center Denmark (CDK) leverer digital infrastruktur til energi- og forsyningssektoren. Vi har udviklet en dataplatform, der hjælper med at identificere fleksibilitet i energisystemet og bidrager til en national ramme for forskning, uddannelse og innovation inden for energi.

Dataplatformen gør det muligt at dele og bruge realtids- og historiske data på en sikker og pålidelig måde, så aktører kan udvikle, teste og skalere nye løsninger til brug for bæredygtig omstilling.

Ansøgning og forløb:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og invitere dig til en samtale. Vi vil afholde samtaler løbende med målet om at lave en aftale inden udgangen af februar.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Communications Manager Ditte Kraul på tlf. 26 70 11 61 eller direktør Søren Skov Jakobsen på tlf. 23 40 86 12.

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset etnicitet, køn, alder eller baggrund.

placeFredericia
Hotel Postgaarden i Fredericia søger en pålidelig og selvstændig rengøringshjælp primært til weekendarbejde, samt evt. et par dage i hverdagene. Arbejdet omfatter almindelig rengøring af hotellets værelser og fælles områder. Erfaring er en fordel...
local_fire_departmentHaster

Butiksassistent - 30 timer - Kolding

apartmentLidl Danmark K/SplaceKolding, 20 km fra Fredericia
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
placeFredericia
vil du skulle køre med en kollega i et team af to personer. Du får naturligvis km penge for at køre i egen bil. Det er et krav, at du er fleksibel omkring arbejdstider. Den ene stilling er områder Fredericia og Middelfart. Den anden stilling er i området fra Vejle...