Studentermedhjælper til en 1-årig stilling i Patientforløb på Amager og Hvidovre Hospital
Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Patientforløb på Amager og Hvidovre Hospital. Hvem er vi? Patientforløb er en af Amager og Hvidovre Hospitals fire stabe og består af ca. 30 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vi arbejder for at skabe gode, trygge og sammenhængende patientforløb – både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og psykiatrien.
Vi har et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere for at sikre, at patienter oplever sammenhæng både før og efter hospitalsforløb. Vi er samtidig i fuld gang med forberedelserne til Sundhedsreformen. Om stillingen Som studentermedhjælper vil du blive en del af sektion ’Det nære sundhedsvæsen’, og vil primært have opgaver vedrørende Sundhedsreformen i et tæt samarbejde med et team af fire medarbejdere (heraf én på barsel).
Teamet arbejder med at udvikle og koordinere det tværsektorielle samarbejde, herunder almen praksis, tværsektorielle projekter og understøttelse af processer i forbindelse med implementeringen af Sundhedsreformen. Sammen med dine kolleger i sektionen understøtter i på tværs af Direktionen på hospitalet, de kliniske afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
Stillingen omfatter opgaver inden for: Understøtte teamet i processer og projekter. Understøtte analyser og evalueringer. Forberede mødemateriale, herunder præsentationer, dagsordner og referat. Bidrag til rapporter, notater og formidling af data.
Ad hoc-opgaver i Patientforløb. Hvem er du? Er i gang med en relevant kandidatuddannelse (fx folkesundhedsvidenskab, sociologi, statskundskab eller lign.). Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Har stærke formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt.
Er struktureret, nysgerrig og har gåpåmod. Kan tage ansvar for egne opgaver og overholde deadlines. Tør stille spørgsmål og deltage aktivt i sparring med kollega. Er opsøgende i din opgaveløsning. Vi tilbyder Et meningsfuldt studiejob med fleksible arbejdstider på 10–15 timer om ugen.
Et fagligt stærkt og engageret team. Indblik i udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen. Et arbejdsmiljø, hvor sparring og læring er en naturlig del af hverdagen. Det daglige arbejde foregår med fremmøde på Hvidovre Hospital. Vilkår og ansættelsesforløb Stillingen er 1-årig til besættelse snarest muligt, og vi tilbyder fleksible arbejdstider på 10-15 timer om ugen.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital for den sydlige del af Region Hovedstaden og er en del af Sundhedsråd Amager og Vestegnen. Her handler det om liv – også i Administrationen.
Patientforløb er en af hospitalsadministrationens fire stabe og består af 30 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Afdelingen varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner, almen praksis og psykiatri.
Du kan desuden finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Clara Mørck Clausen på 21 73 12 22 eller sektionschef Louise Søndergaard Ritzau på 20 58 65 38.
Ansøgningsfrist Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag senest torsdag d. 19. marts 2026. Vi afholder samtaler tirsdag den 24.marts 2026. Der vil være en case i forbindelse med samtalen. Fakta Jobtype Studentermedhjælper Arbejdssted Amager og Hvidovre Hospital Arbejdstid 10-15 Jobnummer 267476 Ansøgningsfrist 19-03-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Louise Søndergaard Ritzau [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.
På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden.Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.