Grafisk kreatør & contentkoordinator
Er du skarp til grafik, kreativ med kameraet og vild med sociale medier?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Vores Nykøbing søger vi en Grafisk kreatør & contentkoordinator, der får en central rolle i markedsføringen af Nykøbing Falster, byens handelsliv og de mange events og aktiviteter, vi skaber året rundt.
Det grafiske arbejde bliver omdrejningspunktet i stillingen, men du skal også have lyst til at producere foto, video og content samt være en aktiv del af vores events.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Grafisk design af plakater, kampagner, annoncer, nyhedsbreve og materiale til sociale medier
- Udvikling af Vores Nykøbings visuelle udtryk
- Produktion af foto, video og reels til sociale medier
- Planlægning og produktion af content fra byens mange aktiviteter
- Eventafvikling, koordinering og praktiske opgaver ved arrangementer
- Er stærk grafisk og har sans for godt design
- Har erfaring med Adobe-pakken, Canva og videoredigeringsprogrammer
- Har lyst til at arbejde med foto, video og sociale medier
- Er kreativ, selvstændig og idérig
- Er struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Trives i et miljø, hvor dagene sjældent er ens
- Er klar på, at der i perioder også vil være aften- og weekendarbejde
Vi tilbyder
Et kreativt og alsidigt job med stor frihed og ansvar.
Du bliver en del af et lille, engageret team, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor dit arbejde bliver synligt – både digitalt, i bybilledet og til de mange events, vi skaber.
Stillingen er på 25-30 timer om ugen - med mulighed for fuld tid på sigt.
Lyder det som dig?
Så send din ansøgning, CV og gerne en portfolio eller eksempler på dit grafiske arbejde. Har du produceret videoer eller reels, må du meget gerne vedlægge dem.
Ansøgningsfrist: 14. august 2026. Send din ansøgning via knappen "Ansøg".Tiltrædelse: 1. september eller snarest muligt derefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte André Andersen på 4018 4873.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.