Sælger til Skousen Viborg – hjælp kunderne med rådgivning i topklasse
Vil du være en del af et hold butikssælgere, der altid bakker hinanden op? Og har du lyst til at blive en del af Danmarks stærkeste hvidevarekæde?
Hos os får du:
- stor frihed og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen
- grundig oplæring i vores produkter og rådgivningsmetoder
- et professionelt bagland, der støtter dig med alt fra salg til markedsføring, IT og logistik.
Mød dit nye team
Hos Skousen i Viborg bliver du en del af et lille team med stort engagement. Her kender vi hinanden, hjælper hinanden og fejrer hinandens succeser – alt sammen i en hverdag, hvor godt humør og god service går hånd i hånd. Samtidig bliver du en del af et større Skousen-team med kollegaer rundt omkring i hele landet.
{{
Jeg er meget imponeret over den support, der findes i kæden – vi har meget hjælpsomme og dygtige folk i baglandet.- Soner, sælger i Valby
}}
Du giver kunderne overblik i en kompleks beslutning
Som sælger er du med i hele kunderejsen – fra første møde til varen står klar hjemme hos kunden. Du skaber tryghed gennem rådgivning og sikrer en butik, der altid er klar til næste kunde.
Du kommer fx til at:
- tage imod kunder og afdække deres behov
- rådgive og sælge produkter på tværs af hvidevarekategorier
- følge salget til dørs og sikre en god oplevelse hele vejen
- arbejde i butikkens åbningstid, inkl. weekendarbejde som er 1 søndag i måneden samt hver 2. lørdag.
Din udvikling er vigtig for os
Som medarbejder hos os får du rig mulighed for at udvikle dig. Flere af vores sælgere går videre til roller som fx erhvervssælger eller butikschef. Vi bakker dig op med oplæring, sparring og støtte fra både kollegaer og kædens bagland – hvad end dine ønsker er.Læs mere her.
{{
Personligt har jeg udviklet mig rigtig meget, selvom jeg har været i butiks-branchen i mange år. Jeg har fået så meget mere ny viden.- Trine, sælger i Køge
}}
Du har erfaring med salg og elsker kundekontakt
Med dine evner til at rådgive og afdække behov er du en person, der kan skabe tillid og resultater. Du motiveres af at nå fælles mål og trives med at tage ansvar for kundeoplevelsen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har salgserfaring og lyst til at udvikle dig
- arbejder struktureret og følger en handel helt til dørs
- motiveres af at skabe resultater og kundetilfredshed.
Nysgerrig?
Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag til ft.viborg@skousen.dk.
Har du spørgsmål kan du kontakte René Bjerregaard, Butikschef, på tlf. 40 37 00 99.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Se vores karriereside her.