Økonomi- og administrativ medarbejder (20–25 timer/uge)
Har du flair for tal, styr på detaljerne og lyst til at spille en central rolle i en virksomhed i vækst? Trives du med ansvar, kundekontakt og varierede administrative opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Institut for Bygningsmiljø A/S søger vi en økonomi- og administrativ medarbejder, der kan understøtte den daglige drift af vores organisation og bidrage til et velfungerende og professionelt administrativt setup.
Om Institut for Bygningsmiljø A/S
Institut for Bygningsmiljø blev stiftet i april 2024 af erfarne kræfter i branchen med tilsammen 125 års erfaring inden for byggeskader, indeklima og miljøkortlægning.
Vi er 16 engagerede kollegaer – bygningskonstruktører, laboranter og administrative medarbejdere – fordelt på kontoret i Glostrup, samt kontor og laboratorium i Odense. Hos os er fællesskab, faglighed og en uformel omgangstone i højsædet. Vi har en flad organisationsstruktur, ledelse i øjenhøjde og et stærkt socialt sammenhold.
Om stillingen
Som økonomi- og administrativ medarbejder får du en vigtig og ansvarsfuld rolle i vores hverdag. Du bliver primær ansvarlig for debitorhåndtering og vil samtidig løse en bred vifte af administrative opgaver, der understøtter driften af begge vores kontorer.
Stillingen er på 20–25 timer om ugen, med mulighed for fremtidig justering i timeantal.
Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor i Glostrup og du vil arbejde sammen med vores økonomiansvarlige om at få opgaverne løst.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Debitorstyring og opfølgning på betalinger
- Kontakt til debitorer – primært telefonisk og sekundært via mail
- Fakturering og løbende økonomiopfølgning
- Arbejde i regnskabssystem (IFBM anvender E-Regnskab)
- Administrative opgaver i forbindelse med daglig drift af begge kontorer
- Koordinering og planlægning af interne og eksterne arrangementer
- Ad hoc-administrative opgaver
Om dig
Du er struktureret, ansvarsbevidst og trives med at have overblik. Du arbejder selvstændigt, men sætter også pris på samarbejde i et mindre team. Du er tryg ved kundekontakt og kan kommunikere professionelt og imødekommende – også når det handler om økonomi.
Vi ser gerne, at du:
- Har en økonomiuddannelse (en fordel, men ikke et krav)
- Har solid flair for tal og økonomisk forståelse (en forudsætning)
- Har kendskab til regnskabsprogrammer – erfaring med E-Regnskab er en fordel
- Er tryg ved telefonisk kontakt med debitorer
- Kommunikerer klart og præcist på dansk – både mundtligt og skriftligt
- Er fleksibel og indstillet på at løse forskellige administrative opgaver
- Bidrager positivt til fællesskabet og hjælper naturligt dine kollegaer
Vi tilbyder dig:
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job med varierede opgaver
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Fleksibilitet i planlægningen af din arbejdsdag
- Et positivt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Sociale arrangementer og et stærkt fællesskab
- Gode medarbejderforhold, herunder frokostordning, pension og sundhedsforsikring
- Konkurrencedygtig løn
Tiltrædelse
Vi har brug for dig snarest muligt, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. januar 2026.
Ansøgning skal sendes via QuickApply-knappen “Ansøg” på Jobindex. Ansøgninger modtaget på anden vis (fx e-mail eller post) vil ikke blive taget i betragtning.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomiansvarlig Jeanne René Hirsvang, telefon: 6018 9841 (hverdage kl. 9-14 til og med 23.12.2025 og fra den 05.01.2026), mail: jrh@ifbm.dk (besvares løbende, også hen over juleferien)
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.