Fagligt dygtige vikarer søges til Fonden Botilbudet Græskobbel

apartmentFonden Botilbudet Græskobbel placeAugustenborg calendar_month 

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for mennesker med særlige behov?

Fonden Botilbudet Græskobbel søger fagligt dygtige vikarer til dækning ved ferie, sygdom og andet fravær på vores afdelinger. Som vikar bliver du en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og stabilitet er i centrum. Der lægges vægt på et trygt arbejdsmiljø, faglig sparring og en anerkendende tilgang til borgerne.

Om målgruppen

Vores borgere er voksne med komplekse problemstillinger. Herunder psykiske lidelser, udviklingsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser og udadreagerende adfærd. Arbejdet kræver derfor ro, struktur og evnen til at bevare overblik i krævende situationer.

Vi søger dig, der:

  • Har en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund, eller relevant erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå loyalt i et tværfagligt samarbejde
  • Er fleksibel og kan træde til med kort varsel
  • Brænder for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov

Vagttyper

Vi søger vikarer, der kan varetage forskellige typer af vagter. Både 8-timers, 14-timers og døgnvagter, afhængigt af afdeling og behov. Derudover søger vi også vikarer, der foretrækker vågne nattevagter, da vores afdelinger har forskellige vagtstrukturer.

Oplæring og faglig klargøring

Som vikar hos os får du en grundig introduktion gennem vores onboardingmateriale og bliver oplært i forhold til magtanvendelsescirkulæret, medicinhåndtering samt andre relevante interne procedurer og kurser.

Om os

Fonden Botilbudet Græskobbel er et privat botilbud efter Servicelovens §107 og §108. Vi er aktuelt organiseret på tre matrikler og udvider med yderligere to afdelinger. Som vikar bliver du en vigtig del af hverdagen, hvor din indsats er med til at skabe stabilitet, kontinuitet og trivsel for både borgere og kollegaer.

Ansættelse kræver tilfredsstillende straffeattest.

Har du lyst til at blive en del af et fagligt miljø med fokus på udvikling, kvalitet og menneskelig omsorg, så hører vi meget gerne fra dig.

Send en kort ansøgning og CV til cpa@graeskobbel.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stedfortrædende afdelings Lars Bleicken på 54 34 04 53

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentDUOS A/SplaceHaderslev, 41 km fra Augustenborg
Har du lyst til at være med til at skabe en ungdomsdag med gaming, EL-hockey, Instagram og filmaftener – og samtidig yde vigtig støtte i hverdagen? Om opgaven En 15-årig dreng med muskelsvind har brug for en pålidelig og fleksibel tilkaldevikar, som...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceFaaborg, 28 km fra Augustenborg
på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde  •  En personalegruppe med mange forskellige ressourcer, stor rummelighed og med en uhøjtidelig tilgang til hinanden. Hvis du vil høre mere om at være vikar på Palleshave, så kontakt afdelingsleder Mie Hjæresen på tlf. 72 53...
apartmentAssistance HR Partners A/SplacePadborg, 35 km fra Augustenborg
din hverdag efter dine behov. Brugervenligt bookingsystem – nem adgang til vagter. Gode arbejdsforhold – uanset din erfaring som vikar. Din profil: Kørekort og bil er en stor fordel. Du er ansvarsbevidst, engageret og tilpasningsdygtig. Du kan fremvise...