Koordinator til Jobcenter Holstebro

apartmentJobcentret - Drift placeHolstebro calendar_month 

Et attraktivt job med fokus på tidlig indsats til gavn for kommunens virksomheder og sygemeldte borgere

Er det noget for dig, og kan du se dig selv bidrage i et lærende praksisfællesskab, der målrettet arbejder for at finde de individuelle løsninger, som sikrer borger plads på arbejdsmarkedet og virksomhederne den arbejdskraft de har brug for?

Til en nyoprettet stilling søger vi en koordinator, der med et udadvendt værdisæt kan forvalte det beskæftigelsesfaglige ansvar i afdelingens tidlige og sammenhængende virksomhedsindsats.

Din koordinerende rolle omkranser opgaver hos vores rådgivere, fastholdelseskonsulenter og jobkonsulenter, og her skal du kunne vejlede, yde faglig sparring og give konstruktiv feedback til medarbejderne. Desuden sørger du for at virksomhederne kender os, vores ydelser og at virksomhederne oplever os transparente og tilgængelige i den tidlige indsats såvel som i den ressourceudviklende beskæftigelsesindsats.

Da det er en nyoprettet stilling, vil du få indflydelse i forhold til at forme og udvikle designet i den tidlige indsats.

Om os

Vi tror på, at alle borgere gerne vil bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Det indebærer en sammenhængende indsats, hvor vi har fokus på at gøre borgere medskabende og aktive i egen sag.

De der møder os skal opleve et samarbejde, der er sammenhængende, gennemskuelig, ordentlig, resultatorienteret og værdigt. Vi har fokus på en borgerinddragende tilgang, hvor der er plads til individuelle løsninger!

I afdelingen ’Tilbage til arbejde’ er vi 46, rådgivere og konsulenter, og vi har en nøglerolle i det afgørende sikkerhedsnet, der skal gribe sygemeldte borgere, koordinere den rigtige hjælp og styrke borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi lykkes via et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der deles viden, reflekteres og samarbejdes om den rette løsning. Vi er i en konstant og spændende udvikling, vi er ambitiøse, og stræber efter bæredygtige løsninger.

Som koordinator bidrager du til, at medarbejderne udvikler deres beskæftigelsesfaglige kompetencer - at de får succes med at skabe sammenhængende borgerinddragende forløb og være refleksive i deres praksis.

Dine opgaver bliver at bidrage til udviklingen af praksisfællesskaber i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse, herunder
  • at koordinere et vedholdende fokus på tydeliggørelse og værdien af den sygemeldtes mestringskompetencer, arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet
  • at være koordinerende ind i de 2 konsulentteams og samarbejdet med såvel private som offentlige virksomheder
  • at være koordinerende ind i kommunens tværgående fastholdelsesindsats
Vi forventer, at du
  • kender de store linjer inden for beskæftigelsesområdet og har praktisk erfaring inden for området
  • har indblik i relevant lovgivning og viden om det at matche kompetencer til job og se udviklingsmuligheder for den enkelte og for arbejdspladsen
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • har erfaring med mødeledelse herunder gerne interesse i at udarbejde og holde oplæg og undervisning
  • er motiverende og fastholdende ved implementering af forandringer
  • har et positivt menneskesyn og tænker både ledelses- og medarbejderperspektiv ind i arbejdet.

Fremtiden er lys, spændende og udviklende. Er det dig, der skal med på rejsen i en organisation, der vil udvikling og vægter refleksion, læring, nærvær og trivsel?

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat i Holstebro Kommune med tjeneste ved Jobcenter Holstebro.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Motiveret ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 20. maj kl. 12.00.

Samtaler gennemføres 22. og 26. maj 2025. Der vil indgå case-opgave i forbindelse med samtalerne.

Ansættelsesdato

Hurtigst muligt og senest 1. august 2025.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Ole Astrup på telefon 40 98 48 21.

apartmentLindbjergskolenplaceHerning, 33 km fra Holstebro
og alt efter dine kvalifikationer og erfaringer, kan vi sandsynligvis komme op på en fuldtidsstilling ved at kombinere opgaver (praktiske opgaver, IT-opgaver, kommunikationsopgaver, pædagogiske opgaver e.l.). Du vil få titlen adm. koordinator, som indebærer...
apartmentOK SNACKS A/SplaceIkast, 42 km fra Holstebro
både skriftligt og mundtligt. Hvis du brænder for at arbejde med fødevaresikkerhed, kvalitet samt sikkerhed og kan lide at arbejde i et ambitiøst team, så er du måske den nye QHS-koordinator, som:  •  motiveres af at sikre en høj kvalitet og inspirerer...
electric_boltStraks start

KAM Koordinator

apartment2-Connect ApSplaceIkast, 42 km fra Holstebro
Nyoprettet stilling * International virksomhed * Selvstændige opgaver Vil du have en spændende rolle, hvor du både arbejder med indkøb, salg og produktudvikling?   2.  Connect ApS søger til en nyoprettet stilling en KAM Koordinator til vores Global...