Lagermedarbejder
Hos Socco A/S søger vi en erfaren og ansvarsbevidst lagermedarbejder til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Vores nuværende lagermedarbejder går på pension efter 14 års tro tjeneste, og vi søger derfor en dygtig medarbejder, der kan blive en vigtig del af vores lagerteam. Har du erfaring fra lagerarbejde og trives du med ansvar, struktur og en hverdag med forskellige opgaver, så er det måske dig, vi leder efter.
Kendskab til olie-, fedt- eller kemibranchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette erfaring, indstilling og lyst til at bidrage til en velfungerende arbejdsplads.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Modtagelse af varer
- Pluk og pakning
- Booking af fragt
- Lageroptælling
- Truckkørsel
- At sikre orden og struktur på lageret
- Diverse forefaldende lageropgaver
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med lagerarbejde
- Har truckkort
- Taler og forstår dansk, både mundtligt og skriftligt
- Arbejder struktureret og ansvarsbevidst
- Er mødestabil og har en positiv tilgang til arbejdsdagen
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- Tiltrædelse hurtigst muligt
- En arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel tone
- Mulighed for at blive en central del af lagerfunktionen hos Socco A/S
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Hansen på telefon 29 73 20 50 eller mail rasmus@socco.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.