Sygeplejerske i dagvagt til Center for Rehabilitering og Akutpleje
Vil du have en hverdag, der både rummer akutte vurderinger, komplekse forløb og nær pleje? Og vil du være en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, hvor glæde, samarbejde og humor er grundstenene i vores måede at arbejde på? Så er det måske lige dig, vi søger!
Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje søger vi en ny kollega.
Vi søger en sygeplejerske til en fuldtidsstilling i dagvagt med weekendvagt hver femte uge.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest 1. juni 2026.
Om os Center for Rehabilitering og Akutpleje modtager borgere med komplekse og ofte ustabile forløb, som kræver kliniske vurderinger, tværfaglig koordinering og et helhedsorienteret blik.
Vi er et team bestående af sygeplejersker, social‑ og sundhedsassistenter, social‑ og sundhedshjælpere, terapeuter, husassistenter, socialrådgiver, elever, studerende og afløsere, der arbejder tæt sammen om den enkelte borger.
Hos os har vi en kultur, hvor vi hjælper hinanden – også i den grundlæggende pleje. Som sygeplejerske indgår du derfor både i den kliniske sygepleje og i den daglige pleje i samarbejde med SOSU‑kollegaer, så borgerens behov imødekommes helhedsorienteret.
Du bliver en del af en afdeling i positiv udvikling frem mod overgangen til Region Syddanmark den 1. januar 2027, hvor du får mulighed for at udvikle dig, påvirke arbejdsgange og sætte dit præg på hverdagen.
Dine arbejdsopgaver Som femte sygeplejerske i vores team bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi løser opgaverne sammen, sparrer tæt og sikrer høj kvalitet i borgernes forløb.
I stillingen får du en bred opgaveportefølje, der rummer både akutte og planlagte sygeplejefaglige indsatser. Du bliver ansvarlig for observation, udredning og opfølgning i borgerforløbene og bidrager aktivt til den daglige tværfaglige koordinering.
Som sygeplejerske hos os vil du bl.a. have ansvar for at:
- arbejde struktureret og sikre overblik over borgerforløb i tæt samarbejde med øvrige faggrupper
- varetage både kliniske sygeplejeopgaver og den grundlæggende pleje i samarbejde med SOSU‑kollegaer
- anvende din sygeplejefaglige viden i alle vurderinger, plejeopgaver og behandlinger
- bringe dit kliniske lederskab i spil, herunder koordinere indsatser og træffe faglige beslutninger
- indgå i dialog og samarbejde med pårørende, både når de er en ressource, og når de kan være i krise
- undervise, vejlede og dele faglig viden med kollegaer, elever og studerende
- vurdere og håndtere sygeplejefaglig kompleksitet hos borgere med flere samtidige sygdomme
- håndtere akutte og uforudsete situationer med ro, faglighed og overblik
- arbejde rehabiliterende og understøtte borgerens ressourcer og egenomsorg
- bidrage til et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og bevarer et godt humør – også når der er travlt
Arbejdsdagen er varieret, og du vil møde både borgere med akutte behov og borgere i længerevarende rehabiliteringsforløb.
Du får mulighed for at bringe din sygeplejefaglige viden i spil i et miljø, hvor læring, sparring og udvikling vægtes højt.
Hvem er du Vi søger en kollega, der:
- arbejder selvstændigt og kan prioritere opgaver i en omskiftelig hverdag
- har faglig nysgerrighed og lyst til at udvikle sig i en afdeling med både komplekse og grundlæggende plejeopgaver
- bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde og trives i et tæt arbejdsfællesskab
- kommunikerer respektfuldt og professionelt med både borgere, pårørende og kollegaer
- bevarer ro, overblik og en positiv tilgang – også når tempoet er højt
- trives i en afdeling i udvikling og har lyst til at være medskaber af gode arbejdsgange
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra akut sygeplejen, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og trivsel går hånd i hånd.
Hvis du vælger os, kan vi tilbyde dig:
- et tilrettelagt introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og giver dig en tryg opstart
- en god balance mellem arbejds- og privatliv, bl.a. gennem fast dagvagt
- mulighed for at præge udviklingen af arbejdsstedet og være med i implementeringen af nye indsatser
- et godt læringsmiljø, hvor der er plads til nytænkning, faglig sparring og udvikling
- en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi – også på travle dage – prioriterer tid til refleksion og faglig dialog
- en organisation i fortsat faglig og organisatorisk udvikling, bl.a. frem mod regionsovergangen i 2027
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Vil du vide mere Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Monique på tlf. 23 29 17 66 eller konstitueret leder Sif Grøndahl Møller Jakobsen på tlf. 20 23 58 90.
Du også velkommen til at kontakte TR Reila Frost på tlf. 29 11 92 63
Du er også meget velkommen til at kigge forbi for en uformel snak og en rundvisning i huset. Ring til os, så finder vi et tidspunkt, der passer.
Ansøgningsfristen er den 14. april 2026 kl 23.59, og vi forventer at afholde samtaler den 20. april.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Flyt til Vestfyn Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.