Skovbakkehjemmet Odder søger rengøringsassistent
Hos os er rengøring ikke blot en opgave, men en vigtig del af beboernes hverdag og trivsel. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, faglig stolthed og et stærkt fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs og hjælper hinanden – altid med beboerne i centrum.
Klik her for at se resultatet af den seneste trivselsmåling (nederst på siden).
Faglig og personlig udvikling prioriteres højt på Skovbakkehjemmet. Derfor vil du opleve en ledelse der er i dialog med dig om kurser, sidemandsoplæring og uddannelse, der understøtter dine muligheder for at bidrage til kerneopgaven.
Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet er en del af Danske Diakonhjem. Det betyder, at du som kommende medarbejder skal have lyst til at arbejde ud fra det værdigrundlag og menneskesyn, som er fælles for alle hjem i organisationen. Du kan læse mere om værdierne på vores hjemmeside.
Hos os er det vigtigt at skabe et HJEM for vores beboere. Derfor skal du kunne arbejde med respekt for, at den enkelte beboers opfattelse af hjem er forskelligt. Ordentlighed skal gennemsyre alt hvad du foretager dig i huset, og det samme kan du forvente af dine kolleger.Vi ønsker, at Skovbakkehjemmet skal være et rart sted at bo og arbejde, og det har vi et fælles ansvar for at skabe.
Rengøringsopgaver:
- på fællesarealer
- i beboerlejligheder
Vi forventer:
- at du kan forene din måde at arbejde på, med vores værdier.
- at du vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø for alle ansatte i huset.
- at du er initiativrig og spørger, hvis der er noget, du ikke kan finde ud af.
- at du har lyst til at bringe dig selv i spil i en åben feedback kultur.
Du kan forvente:
- kolleger og ledelse, som vil gøre sig umage i samarbejdet med dig.
- forståelse for at oplæring tager tid, og der kan ske fejl.
- en arbejdsplads, hvor der er plads til humor, smil og grin.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores arbejdsplads!
Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst.
Vi forventer at du kan læse og forstå dansk.
Samtaler afholdes i uge 8.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 20 13 17 65 Lene Giese, kostfaglig leder.