Socialfaglige kontaktpersoner søges til Krisecenter For Kvinder i Aalborg

apartmentAalborg Kommune placeAalborg calendar_month 
Socialfaglige kontaktpersoner søges til Krisecenter For Kvinder i Aalborg Del jobopslag ved at kopiere linket Hos Krisecenter For Kvinder er vi i gang med at udvide vores tilbud med endnu flere pladser til de voldsudsatte kvinder, der søger vores hjælp.
Derfor søger vi nye kollegaer til vores team, der har lyst til at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn, og som har lyst til at bidrage positivt til den udvikling og vækst, krisecenteret står overfor.Vi søger flere engagerede socialfaglige medarbejdere, der er klar til at gøre en ekstraordinær indsats for at hjælpe tilbuddets kvinder og børn videre i en tryg og sikker tilværelse fri af vold.
Som kontaktperson bliver du en del af et tværfagligt team, hvor du sammen med dine kollegaer støtter kvinder og børn i krise gennem rådgivning, samtaleforløb og omsorg i hverdagen.Om Krisecenter For KvinderKrisecenter For Kvinder i Aalborg arbejder i henhold til Servicelovens § 109.
Krisecenteret er et midlertidigt opholdssted for voldsudsatte kvinder og deres børn under 18 år. Vi er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Aalborg Kommune. Kerneopgaven varetages af vores socialfaglige og sundhedsfaglige rådgivere, det administrative team samt krisecenterets frivillige, som alle udgør en væsentlig del af tilbuddets dagligdag og virke.

Krisecenterets kerneopgave er at beskytte kvinder, og deres eventuelt medfølgende børn, mod akut vold og trusler fra en person i deres nære relationer samt støtte, yde omsorg og rådgivning til de kvinder, der har brug for vores hjælp. Dette arbejde indebærer bl.a. at styrke kvindernes selvværdsfølelse, yde psykisk førstehjælp, arbejde med grænsesætning, styrke kvindernes tilknytning til sociale netværk, familie og aktiviteter samt at støtte op om fastholdelse af uddannelses- og jobmuligheder.

Foruden dette har vi et stærkt fokus på fysisk og mental sundhed.Om arbejdetSom kontaktperson for de kvinder, der er indskrevet på krisecenteret, er din opgave at yde støtte, socialfaglig rådgivning og koordinere indsatsen omkring kvinden – lige fra visitation til udflytning.

En væsentlig del af kontaktpersonens opgave er at foretage sikkerhedsvurderinger, yde voldsfaglig rådgivning og hjælpe kvinden med at bearbejde sine voldsoplevelser. Det indebærer bl.a. at give kvinden indsigt i voldens omfang og konsekvenser samt forståelse af egne reaktions- og handlemønstre.Vi forventer, at du som kontaktperson arbejder relationsbaseret og helhedsorienteret, og at du afholder samtaler med kvinden flere gange ugentligt med fokus på voldsbearbejdende samtaler og på at støtte kvinden i hendes videre forløb.

Derudover er det vigtigt, at du er synlig i husets fællesarealer, så både kvinder og børn oplever, at personalet er tilgængelige og nærværende.Vi søger kontaktpersoner som:Har en relevant socialfaglig uddannelse og har erfaring med at rådgive og arbejde med mennesker i sårbare og udsatte positioner.
Det er en fordel, hvis du har voldsfaglig erfaring, men det er ikke et krav.Har stærke relationelle evner og formår at skabe tryghed og respekt i kontakten med både kvinder og børn. Har en anerkendende og positiv tilgang til sine omgivelser.Er engageret og rummer en høj grad af fleksibilitet.

Evner at arbejde og samarbejde konstruktivt og struktureret med målene for øje og kerneopgaven i fokus. Er i stand til at tænke udviklende og forandringsorienteret.Kan se muligheder frem for begrænsninger.Vi forventer desuden:At du kan begå dig sprogligt på både dansk og engelsk.At du kan kommunikere tydeligt på skrift og i tale, samt evner at dokumentere dit arbejde i vores journaliseringssystem.At du kan give og modtage konstruktiv kritik.At du er psykisk robust og kan bevare overblikket i akutte situationer.At du kan agere selvstændigt, loyalt og professionelt ud fra de givne rammer.Vi tilbyder dig:Et arbejde hvor du får mulighed for at gøre en markant og væsentlig forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn.

En arbejdsplads med højt til loftet og stor fleksibilitet i opgaveløsningen. En udfordrende arbejdsdag med afvekslende arbejdsopgaver og høj kompleksitet.Mulighed for at udvikle dine kompetencer og færdigheder gennem uddannelse, kurser, faglig sparring og supervision.Et spændende arbejdsområde i løbende udvikling, både lokalt og nationalt.En god introduktionsplan ved opstart. Mulighed for at have indflydelse på din egen arbejdsdag.Ansøgningsfrist:Ansøgning samt vedlagte bilag sendes senest den 25.01.2026.Ansættelsesforhold:Arbejdsstedets adresse er Saxogade 9, 9000 Aalborg samt anden lokation i 9000 Aalborg.Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst og individuel forhandling.Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.Arbejdstiden er 37 timer om ugen med dag-, aften-, weekend- og helligdagsvagter.Yderligere oplysninger:For yderligere oplysninger omkring stillingen kan du kontakte Krisecenter For Kvinders leder, Niels-Jacob Ulstrup, på telefon 2517 0666 på hverdage mellem kl.

13-15.Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset køn og etnicitet.Rekrutteringsforløb: Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7 i dagtimerne mellem 8 og 16. Bemærk Ansøgningsfrist 25.01.2026 Kontaktperson Niels-Jacob Ulstrup 25170666 Stillingskategori Pædagogisk arbejde – almen og special Arbejdstid Fuldtid

placeAalborg
Hundetræning, gåture og kurser er nogle af de aktiviteter, som en mand med syns- og hørenedsættelse søger ledsagelse til af en kontaktperson. Måske dette kunne være noget for dig? CFD Rådgivning søger for Aalborg Kommune en kontaktperson...
electric_boltStraks start

Projektleder

apartmentRandstadplaceAalborg
Som kundens primære kontaktperson sørger du for, at deres ønsker bliver oversat til konkrete løsninger i produktionen, herunder evaluering af datapakker.• I samarbejde med teamet står du for teknisk godkendelse og produktionsmodning, ligesom du løbende...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
og kan systematisere både det formelle forløb og den mere uformelle kontakt med barnet. Herudover har du en vigtig rolle i forhold til at igangsætte aktiviteter for hele gruppen af børn på krisecenteret.Udover rollen som kontaktperson for børnene indgår...