Familiegruppe MidtVest opnormerer og derfor søger vi 3 engagerede børne- og ungerådgivere til vores børneteams

apartmentAalborg Kommune placeAalborg calendar_month 
Familiegruppe MidtVest opnormerer og derfor søger vi 3 engagerede børne- og ungerådgivere til vores børneteams Del jobopslag ved at kopiere linket ? Familiegruppe MidtVest opnormerer og søger 3 engagerede børne- og ungerådgivere til vores børneteams.
Er du passioneret omkring børn og deres livsvilkår? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor udvikling, trivsel og relationer er i centrum? Så er det DIG, vi mangler!Vi har én ledig fast stilling og opnormerer desuden med 2 faste stillinger i vores børneteams på 37 timer/uge, med opstart 1.
februar 2026 – her har du mulighed for at komme til at arbejde med børn i alderen 0-12 år og deres familier. ? Hvem er vi?Som ny kollega i Familiegruppe MidtVest bliver du en del af en ny og udviklingsorienteret afdeling. Hos os er der fokus på faglig udvikling i fællesskab, relationelt arbejde og et godt arbejdsmiljø.

Som ny medarbejder bliver du altid taget imod af imødekommende kollegaer, og vi har selvfølgelig en mentorordning. Er du nysgerrig – så har vi en spændende stilling til dig som socialrådgiver/socialformidler. ? Hvad får du hos os?Fagligt fællesskab vægtes højt.Vi arbejder med kvalitetsudvikling af familiegruppens kerneydelser.Tværfagligt samarbejde er en selvfølge.Faglig sparring med kollegaer og ledelse er en integreret del af hverdagen.Der er ret og pligt til supervision.Dialog og åbenhed er nøgleord.Der er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.Du vil blive en del af et velfungerende team, som er parate til bl.a. at byde dig velkommen med et introduktionsprogram og en mentor.

? Hvad forventer vi af dig?Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.Du vurderer aktivt og selvstændigt, hvad der skal gøres i en konfliktfyldt situation.Du er systematik, reflekterende og kan forklare dine faglige valg.Du er udviklingsorienteret – og har lyst til fagligt og personligt at blive klogere på dig selv.Du kan veksle mellem at udøve tydelig myndighed og være i socialfaglige processer med familier og samarbejdspartnere.Du arbejder inddragende i alle faser af et forløb omkring et barnDu arbejder helhedsorienteret og fokuseret på at inddrage netværk og civilsamfundetDu er positiv og anerkendende i din tilgang, både i forhold til vores familier, men også i forhold til kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse.Andre vil sige at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

? Hvorfor Aalborg Kommune? Med overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familiearbejde” er der tale om en social forpligtigende prioritering af trivslen, ressourcerne og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune.Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift.
børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk, samarbejdspartnere og civilsamfundet er nøgleord i forandringsprocessen.
Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet/den unge og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i den unges hverdag.Familiegruppe MidtVest er en af i alt 3 familiegrupper, hvis hovedformål er at yde støtte til de børn, unge og familier.

Den 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft som bl.a. bevirker, at man som rådgiver skal arbejde endnu mere inddragende med barnet, den unge og familien. Opgaverne i stillingerne er mangeartede, men med hovedvægt på råd- og vejledning, relationelt arbejde med familierne, screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser, støttende indsatser og Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode.Familiegruppe MidtVest består af socialrådgivere, pædagoger, administrativt personale, afdelingsledere og en familiegruppechef.

? Praktisk infoAnsøgningsfrist: 28. november 2025Samtaler: 5.december 2025Tiltrædelse: 1. februar 2026Sted: Sofiendalsvej 90A, 1. sal, 9200 Aalborg SVLøn & vilkår: Efter gældende overenskomst (KL) Har du spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Rikke Jensen på telefon 2520 3962Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.Send ansøgningDu sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem.
Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på mulighederHos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel.

Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere Bemærk Ansøgningsfrist 28.11.2025 Kontaktperson Rikke Jensen +4599313962 Stillingskategori Administration og akademisk arbejde Arbejdstid Fuldtid

apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Familiegruppe MidtVest opnormerer og derfor søger vi en engageret børne- og ungerådgiver til et af vores ungeteams Del jobopslag ved at kopiere linket ? Familiegruppe MidtVest opnormerer og søger derfor en engageret...
apartmentCliento ApSplaceAalborg
Vil du have et studiejob, hvor du faktisk lærer noget, der er relevant for din uddannelse, og hvor du får ansvar fra dag ét.
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Studiejob – Distrikt Gandrup, Borgerens Faste Team Del jobopslag ved at kopiere linket Er du studerende, og drømmer du om et meningsgivende job, så læs med her!Vi kan tilbyde dig et fedt job i den udekørende hjemme- og...