Lærer til unge med udviklingshæmning på Uddannelsescenter UiU - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Brænder du for at arbejde med unge mennesker med udviklingshæmning?

Så har vi en stilling ledig til dig i spor B.

Om os

Uddannelsescenter UiU er Københavns Kommunes skole under Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), jf. lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Vi er desuden 10. klassescenter for unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.

Skolen modtager unge i alderen 15-25 år i et op til 4–årigt uddannelsesforløb. Alle elever har en lettere eller sværere grad af udviklingshæmning. Skolen har i skoleåret 2025-26 106 elever, og i den tilhørende klub har vi 61 medlemmer. Vi er p.t. ca. 100 ansatte og er organiserede i fem spor inddelt efter elevernes forudsætninger, behov og indlæringsveje.

Uddannelsescenter UiU har ry for at være en meget attraktiv arbejdsplads, hvor ansatte fagligt og social gør en stor indsats ift. vores kerneopgave. Vi opfordrer til, at du besøger vores hjemmeside, der giver et godt indblik i det ungdomsliv, der er så vigtigt for os.

Se de små videoklip af de unge mennesker.

Pædagogik og rammer

Uddannelsen har sit udgangspunkt i en anerkendende tilgang, med fokus på det, den enkelte elev er god til. Overordnet bestræber vi os på, at eleverne udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som overhovedet muligt, så de får maksimal mulighed for at øve indflydelse på deres fremtidige liv.

De skal bl.a. lære at forholde sig til deres dagligdag, at begå sig i sociale sammenhænge og foretage nogle reelle valg. Vægten i uddannelsen ligger på det konkrete, praktiske og det funktionelle.

Flere af de unge har et begrænset talesprog, og der anvendes derfor ofte tegn til tale. De unge profiterer af strukturerede aktiviteter, hvor gentagelse, rutiner, og visuelle hjælpemidler er i fokus. Uddannelsen har fokus på både faglig, social og personlig udvikling.

Vægtningen af dette varierer fra elev til elev. Derfor indgår der mange forskellige aktiviteter som f.eks. Musik, bevægelse, madlavning sansemotoriske aktiviteter og idræt ligesom mere traditionelle fag som dansk, matematik, samfundsforståelse også indgår i uddannelsesforløbet for den enkelte unge.

UiU har gode fysiske rammer med et lille sanserum, musikværksted, multisal og fitnessrum. Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på Utterslev mose.

Vi forventer, at du
  • brænder for at arbejde med unge mennesker med udviklingshæmning
  • ønsker at indgå i et stærkt og engageret fællesskab i medarbejdergruppen
  • er en positiv og levende underviser
  • har kendskab til Low Arousal-pædagogik
  • skal være omstillingsparat
  • skal have en bred forståelse af didaktik
  • er tydelig i din omgang med eleverne
  • har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt.
  • har erfaring med planlægning af læringsforløb for udviklingshæmmede
  • har erfaring med dokumentationsopgave
  • har erfaring med forældresamarbejde

Teamet

Som lærer forventer vi, at du indgår i på lige fod med øvrige medarbejdere i dit team. Teamet består ud over dig af en lærer, en pædagog og en pædagogmedhjælper. Det forventes, at du har et kendskab til arbejdet med ungegruppen, at du er fagligt funderet, og at du kan formidle og dokumentere den enkelte elevs progression.

Du skal udstråle ro og kunne håndtere elever, der indbyrdes er meget forskellige.

Teamet er koblet til et naboteam, og tilsammen udgør de to teams et spor, der regelmæssigt holder spormøder. Desuden har teamet et samarbejde med et klubteam, som har eleverne senere på dagen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Ansættelsesstedet er Uddannelsescenter UiU, Horsebakken 19, 2400 København NV.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og vi arbejder efter en årsnorm. Arbejdstid og opgaver aftales med teamet og afdelingslederen.
Som hovedregel ligger arbejdstiden mellem kl. 8.15 og kl. 16.00(17.00). Eleverne er dagligt i deres uddannelse mellem kl. 8.20 og kl. 13.40 årets 200 skoledage.
I løbet af året forekommer der enkelte aftenarrangementer, og det forventes, at du deltager i mødeaktivitet som det øvrige personale.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Helle Munk på 33 66 89 00.

Læs mere om UiU på uiu.aula.dk.

Sammed med din ansøgning beder vi dig send os eksamensbevis og CV - gerne med referencer fra tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025

Ansættelsessamtaler finder sted den 18. juni 2025.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  29.  05.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Bellahøj Skole søger en engageret og relationsstærk lærer...
apartmentIshøj KommuneplaceIshøj, 16 km fra København
Ishøj Landsbyskole søger lærer til et barselsvikariat. Ansættelsesperioden er fra den 1/8-25 til den 30/6-26. Den person vi søger, skal kunne varetage undervisning i matematik i indskoling/mellemtrin samt håndværk/design og madkundskab...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
som socialt. På Amager Fælled skole bliver du en del af et dybt engageret og professionelt fællesskab af lærere og pædagoger, hvor alle dine kompetencer kommer i spil. Hos os vil dine kolleger samarbejde og sparre med dig på daglig basis, og din ledelse...